Madformadelskere / Artikler / Inspiration / Mad til studenterkørsel

Mad til studenterkørsel


Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

Photo of author

Tina Westergaard Møller

Så er det ved at være tiden at studenterne springer ud, og den står på vogntur for mange af de unge mennesker. Men hvad skal man servere når man får besøg af sådan en flok studenter? Her får du vores bedste opskrifter og ideer til hvad man kan servere til studenterkørsel.

mad til studenterkørsel på bord med små hapsere og frisk frugt til studenter

Hvad serverer man til studenterkørsel?

Bliver en af dine børn studender i år? Så spørger du måske dig selv “Hvad serverer man til studenterkørsel? Og så er du landet rette sted. Vi har nemlig samlet alt hvad du skal bruge for at planlægge et besøg af studenter på vogntur.

Der er overordnet ikke nogen regler for hvad man serverer til studenterne. Det er dog vigtigt at huske på at de skal besøge mange steder, så du bør undgå at diske op for alt for meget. Det er også vigtigt at huske på hvor på ruten I ligger, altså hvad tid er det på dagen de kommer, og har de været mange steder i forvejen? Generelt kan man sige at jo senere i ligger på ruten, jo mindre er de tilbøjelige til at spise hos Jer.

Der er selvfølgelig undtagelser, hvis man lige er så heldig at ramme plet med hvad de har brug for.

Typisk vil man indbyrdes i klassen aftale om der skal spises hovedmåltiderne nogle bestemte steder på ruten. Så hvis det allerede er besluttet, så har du allerede lidt at gå ud fra.

Vi har samlet ideer til hovedmåltiderne her på siden, men du kan også finde masser af ideer til små hapsere som du kan servere ind i mellem de reelle hovedmåltider og selvfølgelig masser af lækre snacks.

Morgenmad til studenterkørsel

Det er lidt forskelligt om studenterne spiser morgenmad som en del af vognturen. Hvis du er en af de første på ruten og gerne vil servere lidt morgenmad, så sørg for at de får noget mættende, så de har noget at stå i mod med.

Det er jo dagens vigtigste måltid siger man, så du kan med fordel lave noget der fylder lidt og giver en god mæthed. Nogle grove boller, sunde amerikanske pandekager eller den helt klassiske scramled eggs og bacon er også super gode.

Her får du lidt opskrifter på ideer til morgenmaden eller til noget du kan servere hvis du får besøg af studenterne om formiddagen.

Sunde amerikanske pandekager
Opskrift på sundere brunch pandekager med havregryn uden mel
Gå til opskrift
sunde amerikanske pandekager med mørk chokolade, bananer og hakkede mandler på toppen
Brunch-tarteletter
Opskrift på tarteletter med skinke og æg, perfekt til morgenmad, brunch eller en let frokost.
Gå til opskrift
Brunch-tarteletter med skinke og æggefyld
Arme riddere / French Toast
Opskrift på pandestegt brød dyppet i mælk og æg
Gå til opskrift
Arme riddere / french toast serveret med sirup, flormelis og blåbær på hvid tallerken
Bananvafler opskrift
Sunde vafler med banan og havregryn
Gå til opskrift
Opskrift på bananvafler serveret med jordbær mandler og hvid chokolade
Koldhævede boller med havregryn og kerner opskrift
Luftige og lækre boller til morgenmad eller madpakke
Gå til opskrift
Koldhævede boller med havregryn og kerner - Nem opskrift på langtidshævede boller til morgenmad eller madpakke

Frokost til studenterkørsel

Når vi når frokost er humøret helt sikkert stadig i top, og her gælder det om at få noget mad der er nemt og hurtigt at spise.

De har sikkert gang i lege og fællessang, og så er det nemt lige at kunne snuppe et stykke pizza eller en wrap der allerede er klar. Tænk på at det skal være nemt at spise, også selvom man står op.

Her kommer nogle ideer til studenterfrokost:

Wraps med tun
Opskrift på wraps med tun
Wraps er perfekte i madpakken til både børn og voksne. Denne opskrift med tun, er en god måde at få fisk i madpakken, og de både smager skønt og mætter godt. Server med gnavegrønt og lidt frugt til.
Gå til opskrift
wraps med tun og avocado til madpakken
Cowboytoast
Opskrift på cowboytoast
Klassisk toast med bøf af hakket oksekød, bløde løg og cremet cheddar. Den helt rigtige hyggelige smag, som man husker dem fra sin barndom. Server som frokost eller nem aftensmad.
Gå til opskrift
cowboytoast skåret over så man kan se bøf og løg imellem de to stykker brød.
Pastasalat med kylling og bacon
Opskrift på pastasalat med kylling og bacon
Nem og lækker frokost eller aftensmad til en varm sommerdag. Vi elsker at tage pastasalat med på udflugt, og her er den med kylling og et måltid i sig selv. Den er også dejlig at have med på madpakken, så husk endelig at gemme resterne. Du kan bruge andre grøntsager, og vælge dem du bedst kan lide.
Gå til opskrift
pastasalat med kylling og bacon samt grøntsager
Luftige pølsehorn
Opskrift på lette, luftige og bløde pølsehorn. De er perfekte i ungernes madpakke eller som let frokost eller snack når det skal gå hurtigt. Server dem også til børnefødselsdagen, der er de altid et hit!
Gå til opskrift
Luftige pølsehorn - Opskrift på lækre og bløde pølsehorn til madpakken eller nem aftensmad
Panini med kylling
Opskrift på panini med kylling
En panini er en italiensk grillet sandwich, her med kylling, pesto, ost og rucola. Du kan bage brødet selv eller købe det færdigt. Brug hjemmelavet pesto eller din yndlingspesto fra supermarkedet. Panini er skøn som frokost, i madpakken eller som en let hverdagsmad med en salat eller grøntsager til.
Gå til opskrift
grillet sandwich panini med kylling og pesto
Minifrikadeller
Opskrift på minifrikadeller
Små frikadeller er skønne på madpakken eller som børnevenlig mad til fødselsdagen eller buffet. Lav en stor portion minifrikadeller til fryseren, og giv ungerne en med på madpakken, det vil med garanti bringe glæde. De kan også bruges til små frikadellespyd med grøntsager på.
Gå til opskrift
minifrikadeller med gnavegrønt
Quesadillas med kylling
Opskrift på Quesadillas med kylling
Quesadillas er mexicanske pandekager med fyld, der er stegt sprøde på panden. De er nemme at lave, og så er de altid et hit hos både børn og voksne herhjemme. Serveres med grøntsager i tern og creme fraiche, guacamole og salsa.
Gå til opskrift
Quesadillas med kylling og cheddar serveret med creme fraiche, avocado, tomat og frisk koriander
Pizzasnegle
Svampede snegle med lækkert fyld af tomatsauce, skinke og ost. Dejen er luftig og fyldet smager skønt. Vores børn er vilde med at få dem med i madpakken eller på udflugter.
Gå til opskrift
Luftige pizzasnegle med tomatsauce, skinke og ost.
Pirogger med kylling
Opskrift på pirogger til madpakken eller frokost med fyld af kylling, ost og grøntsager.
Gå til opskrift
Bløde pirogger med kylling og ost samt grønt på rist
Butterdejspakker med pepperoni
Lækre og nemme små pakker af sprøde butterdej med fyld af tomatsovs, pepperon og ost. De er lækre i madpakken eller som en nem hapser på udflugt.
Gå til opskrift
små butterdejspakker med pepperoni, tomat og ost til madpakken.
Lakseruller med flødeost
Opskrift på lakseruller med flødeost
Små ruller med laks, flødeost, rucola og agurk i en blød tortillapandekage. De er nemme at lave, og så er de skønne som både frokost og forret.
Gå til opskrift
lakseruller med flødeost og agurk på fad med citronskiver.

Små hapsere til studenterkørsel

Fra frokost og til aftensmad kan dagen være lang, og de skal sikkert besøge rigtig mange forældre. Det kan være en god ide at lave nogle små hapsere de kan snuppe når de kommer til Jer.

Det kan være pindemadder, lidt brød eller hapsere af butterdej. Kombiner det eventuelt med lidt salte chips eller nødder og noget frisk frugt eller grønt.

Her får du lidt ideer til små hapsere du kan servere:

Pindemadder med ost
Opskrift på lækre små hapsere med ost og vindruer.
Gå til opskrift
Pindemadder med ost og vindruer på fad
Mozzarellaspyd med tomat og prosciutto
Opskrift på en lækker pindemad der passer perfekt på tapasbordet og som en lille snack til nytårsaften.
Gå til opskrift
Mozzarellaspyd med tomat og proscuitto
Butterdejsstænger med pesto og skinke
Opskrift på nemme twisters af butterdej med fyld af pesto og serrano eller proscuitto skinke
Gå til opskrift
Butterdejsstænger med pesto og skinke som snack til nytårstalen
Bruschetta med tomat
Opskrift på lækre tomatbruschetta til snack, tapas eller forret
Gå til opskrift
lækre bruschetta med tomat og basilikum
Pull apart hvidløgsbrød med ost
Opskrift på pull apart hvidløgsbrød med ost
Det bedste madbrød med hvidløg, parmesan, mozzarella og masser af smag! Pull apart ostebrød er skønt som tilbehør til aftensmaden eller som en del af et ostebord eller tapasbord. Det er et hvidløgsbrød med mozzarella, som hele familien elsker at spise.
Gå til opskrift
pull apart hvidløgsbrød med ost på fad og barnehånd der tager et stykke brød
Blinis med fyld
Den bedste nemme opskrift på små blinis pandekager og ideer til blinis fyld
Gå til opskrift
Små blinis pandekager og forslag til blinis fyld med rejer, laks og parmaskinke
Melon med skinke
Opskrift på melon med skinke
Melon med parmaskinke eller en lækker serranoskinke er en skøn lille forret til de varme sommerdage. Det er nemt at lave, og du skal kun bruge ganske få ingredienser. Brug som forret, tilbehør til grillmaden eller til tapas.
Gå til opskrift
fad med melon med skinke som forret, snack eller tapas
Dadler med bacon
Nem opskrift på baconomviklede dadler til tapas eller som snack
Gå til opskrift
dadler med bacon som pindemad på tallerken
Stegte tapas peber
Også kaldet Pimientos de Padrón – Nem opskrift en en lækker lille hurtig tapasret med ristede grønne tapas peberfrugter med salt.
Gå til opskrift
Stegte tapas peber med flagesalt på hvid tallerken
Baconsvøbte muslinger
Opskrift på muslinger med bacon til tapas eller som snack til nytårstalen
Gå til opskrift
baconsvøbte muslinger i lille skål
Edamame bønner med salt
Opskrift på Edamame-bønner med salt
Tilberedning af edamame bønner er ikke spor svært. Det er en nem lille snack, grønt til tapasbordet eller skønt tilbehør til aftensmaden. Både børn og voksne elsker edamamebønner herhjemme.
OBS: Skallen spises ikke på edamame-bønnerne, men bønnerne kan nemt pilles ud mellem læberne, så man får den gode saltsmag med.
Gå til opskrift
kogte edamame bønner med salt i hvid skål
Butterdejsstænger med bagt brie
Lækker og nem snack eller lille forret, der består af en bagt brie og lækre stænger af butterdej til at dyppe i den bløde brie. Den smager skønt, er nem at lave, og så pynter den smukt på bordet.
Gå til opskrift
butterdejsstænger med bagt brie i midten på fad klar til servering.

Mad til studenterkørsel eftermiddag

Er det en varm dag, så er det lækkert med noget koldt om eftermiddagen. Noget sødt er også at foretrække, da mange begynder at gå kolde på denne tid. Her er lidt ideer til hvad du kan servere til studenter om eftermiddagen:

Sommerlige desserter i glas

Det er en nem og hyggelig ide at servere lidt dessert i små glas. Det kan du nemt forberede for forhånd, og er helt perfekt til en eftermiddagssnack. Husk at lave portionerne små, da de sikkert ikke er så sultne på dette tidspunkt.

Koldskål med tykmælk
Der er ikke noget som en gang hjemmelavet koldskål på en varm sommerdag. Denne opskrift på koldskål med tykmælk og æg, er skøn som dessert, eftermiddagsmad eller let aftensmad på de varme sommerdage. Den er cremet og lækker, med en skøn smag syrlig smag af dansk sommer.
Gå til opskrift
gammeldags koldskål med tykmælk og æg serveret med hjemmebagte kammerjunkere og jordbær.
Eton mess
Den klassiske engelske Eton mess, er en dejlig sommerdessert med jordbær, fløde og marengs. Det er en dessert der er nem at lave. Du kan anrette den enten i portionsglas, eller i en stor glasskål.
Gå til opskrift
eton mess med jordbær, fløde og marengs i glas med mynte på toppen
Panna Cotta opskrift
Cremet lækker italiensk dessert i glas
Gå til opskrift
Opskrift på panna cotta i små glas med frugt på toppen
Rabarbertrifli med makroner
Skøn rabarberdessert med makroner og flødeskum. Den er nem at lave, og du kan med fordel lave rabarberkompotten dagen i forvejen.
Gå til opskrift
rabarbertrifli med makroner og flødeskum i glas.
Rabarbersuppe opskrift
Iskold rabarbersuppe serveret med hjemmelavet vaniljeis
Gå til opskrift
Nem opskrift på rabarbersuppe
Jordbærkoldskål
Opskrift på jordbærkoldskål
Der er ikke noget som en gang hjemmelavet koldskål med jordbær på en varm sommerdag. Denne opskrift på jordbærkoldskål er skøn som dessert, eftermiddagsmad eller let aftensmad på de varme sommerdage. Den er cremet og lækker, med en skøn smag af jordbær og dansk sommer.
Gå til opskrift
jordbærkoldskål i to skåle med kammerjunkere og friske jordbær
Panna cotta med rabarberkompot
Lækker og nem rabarberdessert i glas. En klassisk Italiensk panna cotta med vanilje toppet med en syrlig rabarberkompot. Det er en fantastisk sommerdessert til både børn og voksne.
Gå til opskrift
panna cotta med rabarberkompot i små glas klar til servering.
Citronfromage
Opskrift på citronfromage
Klassisk mormor dessert med syrlig smag af lækre citroner. Det er en nem dessert, som du med fordel kan lave dagen før eller om formiddagen så den er klar når den skal serveres for dine gæster.
Gå til opskrift
citronfromage i små glas pyntet med flødeskum og hakkede pistacienødder

Is

Det er super lækkert at servere is for gæsterne, og det er nemt også selvom de er mange. Du kan lave isen selv, eller købe nogle forskellige is og toppings og lave en lille isbar.

Vaniljeis
Opskrift på vaniljeis
Nem og cremet hjemmelavet is med vanilje. En hjemmelavet vaniljeis er skøn at servere som dessert med en chokolade eller karamel sauce, eller ovenpå et stykke brownie eller æblekage. Du kan nemt lave isen i god tid, og den vil med garanti være et hit hos børn og voksne.
Gå til opskrift
hjemmelavet vaniljeis i form med danske jordbær og isvafler ved siden af
Rabarberis
Opskrift på rabarberis
Hjemmelavet is med rabarber er en dejlig sommerdessert, og så er det nemt at lave. Du kan bruge rabarber fra haven eller købe dem i supermarkedet eller hos grønthandleren. Du kan lave isen med rabarberstykker som her, eller du kan blende de bagte rabarber til en kompot hvis du vil have en glat is med masser af rabarbersmag.
Gå til opskrift
rabarberis med bagte rabarber på toppen samt isske der laver en kugle
Daimis
Opskrift på Daimis
Nem og cremet hjemmelavet is med Daim og vanilje. En hjemmelavet daimis er skøn at servere som dessert. Du kan nemt lave isen i god tid, og den vil med garanti være et hit hos børn og voksne.
Gå til opskrift
daim is med daim ved siden af og isske
Chokoladeis
Opskrift på chokoladeis
Nem og lækker mørk chokoladeis. Den er skøn som dessert eller en lækker snack på en varm sommerdag. Du kan servere den i en skål med friske bær eller i isvafler. Chokoladeis er altid et hit hos både børn og voksne.
Gå til opskrift
chokoladeis i form med hakket chokolade på toppen og isske samt isvafler ved siden af

Frisk frugt

Stort set lige meget hvornår på dagen studenterne kommer, så er det altid et hit med frisk frugt. Du kan lave et frugtfad med forskellige slags udskåret frugt, eller måske lave frugtspyd til studenterne.

Du kan for eksempel servere:

  • Vandmelon eller andre typer af meloner
  • En frugtsalat serveret i små bægere
  • Frugtspyd med forskellig slags udskåret frugt
  • Blåbær, kirsebær eller jordbær
Frugtsalat med råcreme
Opskrift på frugtsalat med råcreme
Frugtsalat eller abemad som det også kaldes, er en dejlig nem og børnevenlig dessert, som kan serveres hele året rundt. Du kan bruge den type frugt og de bær i bedst kan lide.
Gå til opskrift
frugtsalat med råcreme og hakket mørk chokolade i sort skål

Kage til studenterkørsel

Besøger studenterne Jer sidst på eftermiddagen kan det være en god ide at servere lidt kage eller andet sødt. Tænk på at det skal være en kage der er nem at skære ud og spise med hænderne, eller lav muffins de nemt kan snuppe en af.

Her får du ideer til kage du kan servere:

Gulerodskage med ostecreme
Opskrift på gulerodskage med ostecreme
Svampet gulerodskage i bradepande med blød ostecreme på toppen! Det er en nem og hurtig kage at lave, og så smager den bare fantastisk. Både børn og voksne er vilde med den, så du kan sagtens servere den til børnefødselsdagen eller for kollegaerne.
Gå til opskrift
gulerodskage med ostecreme og valnødder bagt i bradepande
Rabarbermuffins
Opskrift på rabarbermuffins
Nem opskrift på svampede muffins med rabarber og mandler. De passer perfekt som en skøn forårs- eller sommerkage. De er nemme at lave, og kan serveres med creme fraiche, flødeskum, en kugle vaniljeis eller bare som de er.
Gå til opskrift
12 rabarbermuffins i muffinsbageform med flormelis og rabarber ved siden af
Rabarbersnitter med æble
Snitter med rabarber, æblestykker og en lækker sprød crumble.
Gå til opskrift
Opskrift på rabarbersnitter med æble og crumble på toppen
Kransekagekonfekt
Opskrift på kransekagekonfekt
De små kransekagetoppe med chokolade i bunden er perfekte til nytårsaften. De er nemme at lave, og ser skønne ud. Spis dem med venner og familie til et godt glas champagne den 31. december kl. 00.
Gå til opskrift
kransekagekonfekt med mandler til nytår
Banankage i bradepande
Nem opskrift på lækker og svampet banankage med chokolade på toppen! Den bages i en lille bradepande, og er perfekt at tage med til uddeling eller på skovturen.
Gå til opskrift
banankage i bradepande med chokolade på toppen
Chokoladekage med smørcreme
Opskrift på chokoladekage med smørkage
Stor chokoladekage i bradepande, som er pyntet med smørcreme. Den er perfekt til fødselsdag, børnefødselsdag og til at dele ud i skolen eller børnehaven. Du kan pynte kagen med navn, blomster, flag eller noget helt andet, efter fødselarens ønsker.
Gå til opskrift
chokoladekage med smørcreme i en bradepande, smørcremen er rød og hvid og sprøjtet ud med en stjernetylle som et Dansk flag.

Aftensmad til studenterkørsel

Når vi når hen under aftens, skal der igen noget ordenlig mad på bordet. På dette tidspunkt har de sikkert brug for salt og fedt, og også gerne nogle kulhydrater.

Du kan servere stort set lige hvad du har lyst til til aftensmaden, men tænk på at de nok ikke har så lang tid til at spise. Det er en god ide at servere noget der er nemt at spise, og som du kan forberede inden de kommer.

Har får du nogle ideer til aftensmaden:

Tortillas med oksekød
Opskrift på tortillas med oksekød
Nem opskrift på mexicanske pandekager med oksekød med tex mex krydderier samt grøntsager og en mild hvidløgsdressing. Det er mildt krydret og lækkert med smag af Mexico. Herhjemme er det et hit hos hele familien, både børn og voksne.
Gå til opskrift
tortillas med oksekød, rødt spidskål, avocado og majs samt koriander og hvidløgsdressing
Pizza med kødboller
Opskrift på pizza med kødboller
Denne pizza med kødboller er en af vores yndlingspizzaer herhjemme. Det er en dejlig hjemmelavet pizza med oksekød, ost, peberfrugt, rødløg og masser af god smag. Det er en pizza, som både børn og voksne elsker at spise, og så er den nem at lave og med simple men gode ingredienser.
Gå til opskrift
pizza med kødboller, rød peberfrugt, rødløg, tomatsovs og ost på skærebræt
Tarteletter med høns i asparges
Opskrift på tarteletter med høns i asparges
Det klassiske tarteletfyld med hønsekød og asparges i en cremet opbagt sovs. Server som en let forret, som hovedret eller som en del af påskefrokosten eller julefrokosten.
Gå til opskrift
tarteletter med høns i asparges på tallerken
Kyllingefrikadeller
Opskrift på kyllingefrikadeller
Saftige og sundere frikadeller af hakket kyllingekød. Det er altid et hit med frikadeller i børnefamilien eller som en lækker snack i madpakken. Spis kyllingefrikadeller med flødekartofler, bagte rodfrugter, kålsalat eller dit favorittilbehør.
Gå til opskrift
kyllingefrikadeller på stegepande
Kofta – Köfte
Opskrift på Kofta (Köfte)
Kofta på spyd som man ser i Tyrkiet, Grækenland, Indien eller mange andre Mellemøstlige lande. Det er lækre kødboller af oksekød med en god krydret fars, men de kan også med fordel laves med lammekød. Server med en raita eller anden dressing, lidt brød og en salat.
Gå til opskrift
kofta eller köfte af oksekød på spyd serveret på fad med raita ved siden af
Lo mein med svinekød
Opskrift på lo mein med svinekød
Lo mein er en lækker og smagsfuld nudelret, lige som du kender den fra den lokale Kinesiske. Det smager rigtig godt og tager under en halv time fra du starter til der står mad på bordet. Du kan nemt skifte grøntsagerne ud med andre.
Gå til opskrift
lo mein med svinekød, broccoli, ærter, peberfrugt og nudler
Nachos med oksekød
Opskrift på de bedste luksus nachos med hakket oksekød, cheddar og grøntsager. Serveres med guacamole og salsa
Gå til opskrift
Luksus nachos med oksekød og grønt på toppen serveret med guacamole og salsa.
Kyllingelår i ovn
Opskrift på lækre saftige ovnstegte kyllingeunderlår til aftensmad eller madpakken. De er nemme at forberede, og de passer sig selv i ovnen. Server dem med madbrød og en salat eller dit favorittilbehør.
Gå til opskrift
kyllingelår i ovn i fad med hvidløg og krydderier med timian på toppen.

Snacks til studenterkørsel

Ligger du lige efter et hovedmåltid på ruten, så er det helt sikkert nok at servere lidt snacks. Det kan være hjemmelavede snacks, eller du kan købe dig til snacks.

Sprøde chips, nødder og popcorn er altid et hit, og så kan du supplere med frisk frugt eller lidt grøntsager.

Snacks du selv kan lave til studenterne

Butterdejssnegle med skinke
Opskrift på butterdejssnegle med skinke
Små snegle af butterdej med parmaskinke og ricotta. De er nemme at lave, og så er de de perfekte små hapsere til studenterkørsel, picnickurven eller madpakken.
Gå til opskrift
fad med små butterdejssnegle med skinke og ricotta
Marengskys
Opskrift på marengskys
Marengskys eller kyskager er en super nem og hurtig sød lille og luftig kage af marengs. De kan spises som de er, eller bruges i desserter for eksempel sammen med søde sommerbær og flødeskum. Du kan tilsætte farve eller smag til dine kyskager hvis du har lyst.
Gå til opskrift
marengskys eller kyskager i skål på skærebræt med jordbær
Sprøde løgringe
Opskrift på hjemmelavede Fritterede løgringe som snack eller tilbehør. Løgringe er perfekt i en hjemmelavet burger eller som en lækker snack med en god ketchup, mayo eller dip til. Forkæl familien med et fad lune sprøde løgringe, det vil de med garanti sætte pris på.
Gå til opskrift
knasende sprøde løgring med sur-sød sovs og ketchup i små skåle ved siden af
Ristede kikærter i ovn
Opskrift på ristede kikærter i ovn
Sprøde kikærter med lækre krydderier er en skøn sundere snack. Server dem som en snack eller som sprød og knasende topping på suppe eller salat. Du kan variere krydderierne, og bruge dem som du selv bedst kan lide.
Gå til opskrift
sprøde ristede kikærter i ovn i skål klar til servring
Gnavegrønt
Opskrift på gnavegrønt
Inspiration til lækre snack-grøntsager du kan servere for børn og voksne som en eftermiddagssnack efter skole eller som tilbehør til aftensmaden. Det er en god måde at få mere grønt i familien, og prøve forskellige grøntsager. Varier selv grøntsagerne efter hvad I bedst kan lide.
Gå til opskrift
fad med gnavegrønt i form af gulerødder, broccoli, peberfrugt, tomater og agurk
Karamel popcorn
Opskrift på den ultimative popcorn snack! Popcorn med saltet karamel er fantastisk en fredag aften eller til børnefødselsdagen. De er nemme at lave, og så smager karamelpopcorn bare godt! Pas på.. De er stærkt vanedannende.
Gå til opskrift
karamel popcorn i hvid skål og på bordet
Saltmandler opskrift
Lækre saltede mandler – perfekt til snack eller tapas!
Gå til opskrift
saltmandler - lækker opskrift på saltede mandler, som kan bruges til snack eller tapas
Ananas med myntesukker
Let frisk ananasdessert med mynte. Det er en nem sommerdessert eller den kan serveres til brunch eller som en del af et tapasbord.
Gå til opskrift
ananas med myntesukker i skål med ske

Snakcs du kan købe til studenterne

  • Chips, de har brug for salt i løbet af dagen. Lav eventuelt en god dip til.
  • Saltstænger og nødder med salt på.
  • Sodavandsis, især hvis det er en varm dag med høj sol.

Endnu flere ideer til studentermad

Har du endnu ikke fundet en ide der lige passer til Jer? Så har vi lige et par ideer mere til hvad du kan servere til de søde unge mennesker.

  • Byg selv burger – Lav nogle burgerboller og bøffer og lad dem bygge deres burger
  • Små rugbrødsmadder med lækkert pålæg
  • Små sandwiches for eksempel med Æggesalat og Hønsesalat
  • Minipizzaer
  • Små kopper med skyr eller yoghurt og en lækker kompot og granola på toppen
  • Et fad med grøntsagsstænger og en god Hjemmelavet hummus
  • Muslibarer, Dadelkugler eller andet sødt der stadig mætter lidt
  • Små glas med smoothies er skønt som en lille formiddagssnack
bord med mad til studenterkørsel med små hapsere af butterdej, slik, nødder, frisk frugt og ærter.

Drikkelse til studenterkørsel

Det er vigtigt at du har kold drikkelse til de unge mennesker når de kommer forbi. Igen kommer det nok meget an på hvad tid på dagen de kommer, når vi snakker om hvad de vil foretrække at få serveret.

Kolde øl og en form for cider til pigerne er altid et hit. Derudover er det en god ide at have masser af koldt vand, gerne på flaske, så de kan få en med i vognen på vej til næste sted.

Er det sidst på dagen eller om aftenen, så sørg også for at have kaffe på kanden, for sådan en kop varm kaffe er altså guld værd når man er ved at være træt.

Kommer studenterne til Jer først på ruten, vil de sikkert også være glade for lette drinks uden for meget alkohol, du kan for eksempel lave en lækker bowle til studenterne eller servere mimosaer eller andre lettere drinks uden for høje procenter.

Husk der er altid masser af alkohol til studenterkørsel, så prøv at få fyldt lidt andet væske på dem også, særligt hvis det er varmt.

Her kommer nogle bud på drikkevarer du kan servere.

Drinks med alkohol

Jordbær mojito
Lækker og frisk mojito med jordbær, mynte og lime. Den er frisk og lækker som en klassisk mojito, men i en sommerlig version med søde danske jordbær som smagsgiver.
Gå til opskrift
jordbær mojito i høje glas pyntet med lime, mynte og jordbær på et havebord i sommervejret.
Astronaut drink
Nem sommerdrink, som smager på den klassiske astronaut ispind vi kender fra barmdommen. Den er dejlig og læskende, og perfekt at servere på en varm sommerdag på terrassen.
Gå til opskrift
nem astronaut drink med råstoff og ispind
Moscow Mule
Opskrift på Moscow Mule
Frisk drink med lime, vodka og ginger beer. Den smager godt af den friske limesaft, og krydret af ingefær. Den er nem at lave, og kan laves på et øjeblik. Perfekt til din næste fest, eller når du inviterer gæster på en drink.
Gå til opskrift
moscow mule drink med lime, ginger beer og vodka
Københavnerstang drink
En drink, der smager præcis som den kendte og elskede is Københavnerstangen. Det er en nem drink, og du skal kun bruge få ingredienser. Server den en varm sommerdag på terrassen, eller som en lækker voksendessert ovenpå et godt måltid mad.
Gå til opskrift
københavnerstang drink i to glas med sugerør
Rabarber Gin Hass
Opskrift på Rabarber Gin Hass
Forfriskende sommerdrink med gin og rabarber. Hvis du også elsker den klassisk cocktail Gin hass, så må du prøve denne version med rabarbersirup. Det er en fantastisk sommerdrink til en varm sommerdag på terrassen eller som velkomstdrink.
Gå til opskrift
rabarber gin hass cocktail med rabarbersirup og gin

Drikkevarer uden alkohol

Rabarbersaft
Opskrift på rabarbersaft med vanilje
Det er nemt at lave hjemmelavet rabarbersaft. Det er en sød og velsmagende saft til både børn og voksne. Den koncentrerede saft blandes med vand eller danskvand inden den drikkes eller kan bruges i drinks.
Gå til opskrift
rabarbersaft med vanilje på flaske og blandet som saftevand i to glas på havebord
Hyldeblomstsaft
Opskrift på hyldeblomstsaft
Klassisk hyldeblomstsaft der smager af sol og sommer. En lækker og nem hyldeblomstdrik, også kaldet Blost, som du selv kan lave i starten af sommeren når hyldeblomsterne blomstrer.
Gå til opskrift
hjemmelavet hyldeblomstsaft i saftflasker med glas med hyldeblomstdrik og isterninger på en sommerdag

Gode råd til studenterkørsel

  1. Sørg for at lave mad der kan spises stående og med en enkelt gaffel eller ske.
  2. Sæt en pakke vådservietter frem, så kan de lige nå at “vaske hænder” før og efter maden.
  3. Vælg nogle få retter ud! De får meget mad på sådan en tur, så 1-2 så hapsere et tilstrækkeligt, eventuelt sammen med lidt snacks og kolde drikkevarer.
  4. Hold øje med vejrudsigten. Bliver det høj sol og 30 grader, så vil en pakke sodavandsis bringe glæde, mens en kop varm kakao på en regnvejrsdag altid er et hit.
  5. Regn med forsinkelser. Der vil næsten altid være forsinkelser, særligt sidst på dagen. Så planlæg noget mad der kan tåle at stå i køleskabet, og bare blive sat frem når de kommer.
  6. Hav lidt drikkevarer de kan tage med i vognen mod næste destination. Det kan være øl og sodavand i dåser eller vand i plasticflasker.
  7. Lav så meget som muligt på forhånd. De er der så kort tid, så det er vigtigt at nå også at være tilstede. Sæt maden klar på fade, så den bare skal sættes frem når du kan høre hornet fra lastbilen.

Har du nogle tips?

Har du nogle gode tips eller ideer til maden til studenternes vogntur? Vi vil elske hvis du vil dele dem med os i en kommentar herunder. Så kan mange andre helt sikkert få glæde af dine tips.

Opdatering

Denne artikel blev oprindeligt udgivet den 16. juni 2022Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med artiklen.

Denne artikel er senest opdateret og genudgivet:

Hvad synes du om opskrifterne på mad til studenterkørsel?

Har du prøvet en af disse opskrifter? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Artikel af

Tina Westergaard Møller Avatar

Skriv en kommentar


Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.