En panini er en italiensk grillet sandwich, som kan laves med forskelligt slags fyld. Her er det en panini med kylling, pesto, ost og rucola, som er perfekt i madpakken, som frokost eller let hverdagsmad. Læs med her og få den nemme opskrift.
Grillet sandwich med kylling
Hvis du endnu ikke kender en panini, så må du love mig at prøve det. Paninier er oprindeligt fra Italien, hvor de spises til morgenmad eller frokost.
En panini laves i et paninibrød, som fyldes med lækkert fyld, og så skal den grilles i en paninigrill (reklamelink), så den bliver sprød udenpå, og osten indeni smelter.
Vi spiser ofte panini til aftensmad, det er så lækkert og nemt, og så er det noget både børn og voksne elsker. Vi laver ofte nogle ekstra, så er der også til madpakken dagen efter. De er nemlig også gode efter en tur i køleskabet.
I denne version er det kylling og pesto der spiller hovedrollen, men du kan jo fylde din panini med alt muligt lækkert, og det du allerbedst kan lide. Skinke og ost er også en klassikker.
Vi har her lavet panini med hjemmebagte paninibrød, men hvis du ikke vil kaste dig ud i at bage selv, så kan du købe paninibrød i nogle butikker, eller du kan bruge et ciabattabrød til paninier.
Hvis du vil prøve at bage din egne paninibrød, så kan ud finde vores opskrift på paninibrød her.
Ingrediensnoter
Paninibrød – Ba gerne dine egne paninibrød. Du kan også købe færdigbagte paninibrød eller bruge ciabattabrød.
Kylling – Vi bruger kyllingebryst, du kan også bruge andre stykker af kylling. Hvis du har en rest kyllingekød, kan den også bruges.
Ost – Mozzarella smelter godt, og er lækkert i en panini. Vi kommer også lidt parmesan i, det giver en skøn smag.
Pesto – Det bedste er selvfølgelig en hjemmelavet pesto. Du kan også bruge færdigkøbt pesto, enten rød eller grøn eller din yndlingspesto.
Rucola – Rucola har en god smag, og er skøn i en lækker sandwich.
Hvordan laver man panini med kylling?
Det er slet ikke svært selv at lave hjemmelavede paninier.
Først skal du skære paninibrødet igenne, der skal smørres pesto på bunden, og så lægger du stegt kyllingekød, mozzarella, parmesan og tilsidst rucola på. Sandwichen klappes sammen og grilles i en paninigrill.
Når osten er smeltet og overfladen er sprød, er din panini færdig. Server den straks, den smager skønt når den lige kommer ud af toasteren.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis du vil gemme din panini til dagen efter i madpakken for eksempel, skal den først køle ned på en rist og så skal den pakkes ind og i køleskabet. Den vil ikke være lige så sprød dagen efter, men den smager stadig skønt.
Ja det kan du sagtens. Alle typer af tilberedt kyllingekød kan bruges. Har du ikke en rest, så kan du stege et par kyllingebryster på panden.
Ja du kan også bruge en anden slags pesto. Brug for eksempel en Løvstikkepesto, Tomatpesto eller din yndlingspesto fra supermarkedet.
Andre lette retter du måske vil synes om
Opskrift på grillet sandwich med kylling
Her får du vores opskrift på en let og lækker panini, eller en grillet sandwich med kylling og pesto. Det er nem aftensmad, frokost eller som en del af en lækker madpakke.
Herhjemme er både børn og voksne vilde med paninier, og børnene kan jo få lov til at komme fyld i deres egne, så de får det de bedst kan lide. Vi håber du får lyst til at prøve vores opskrift på panini med kylling.
Panini med kylling
Ingredienser
- 1 spsk olivenolie
- 300 g kyllingebryst
- Salt
- Peber
- 4 paninibrød
- 4 spsk grøn pesto
- 250 g frisk mozzarella
- 50 g parmesan
- 100 g rucola
Sådan gør du
- Varm en pande op med lidt olie på, og steg kyllingebrystet indtil det er gennemstegt. Krydder det med salt og peber. Hvis du har en rest tilberedt kylling, kan det bruges i stedet, i så fald skal du ikke stege det.
- Varm din paninigrill op.
- Del paninibrødene, og smør den nederste del med pesto.
- Skær kyllingebryst i skiver, og fordel kyllingen ovenpå pestoen.
- Skær mozzarellaen i skiver og fordel den ovenpå kyllingen. Drys med parmesan.
- Fordel til sidst rucola ovenpå, og luk dine paninier.
- Kom en panini i paninigrillen, og tryk den sammen. Grill den til overfladen er sprød, og osten er smeltet.
- Server straks eventuelt med gnavegrønt eller en salat til.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Serveringsforslag
- Server med en grøn salat
- Server med Gnavegrønt
- Spis med en Græsk salat
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her