Den perfekte clubsandwich er efter min mening i lækkert brød og med mørt kyllingekød inden i. Selvfølgelig skal der være en skøn hjemmelavet karrydressing og bacon, sprød salat, agurk og tomat. Få min opskrift her.
Resteretten over dem alle
En helt enkel clubsandwich med mørt kyllingekød. Det er simpelthen bare en lækker mundfuld, og faktisk også en ganske fornuftig måde at undgå madspild på.
Jeg er vokset op med club sandwich, som en fast ret dagen efter vi havde fået kylling. Det var noget vi glædede og til, hele konceptet med at vi selv kunne bestemme fyldet var lige noget for os børn.
Nu er det mig der har ført den tradition videre til mine egne børn, og de sætter heldigvis også pris på det.
En clubsandwich er en rigtig café-klassiker, og det er amerikanerne der hævder at være opfinderne af den velsmagende sandwich. Der er et hav af fortolkninger, med 3 skiver brød og 2 slags kødpålæg eller 2 skiver brød og kylling, og jeg kunne blive ved.
Ingrediensnoter
Brød – Det kan være et brød med masser af smag, knapt så mange kerner, eller et helt almindeligt toast- eller sandwichbrød. Hvis man lige rister brødet, så bliver det hele en tand bedre.
Kyllingekød – Vi bruger som regel rester af tilberedt kylling. Det kan være fra en grydestegt kylling, og hvis man ikke har rester, kan man hurtigt lige stege et par kyllingebryster på panden.
Karrydressing – Man kan sagtens bruge en købedressing, men hvis man har mod på det, så er det nemt at lave sin egen. Se vores opskrift på karrydressing her.
Grønt – Tomater, salat og agurker, hvis du vil have lidt syrligt, kan du tilføje syltede agurker.
Masser af bacon – Bacon kan bare noget i en sandwich, og det gælder også her.
Hvordan laver man en clubsandwich?
Vores version af den klassiske clubsandwich er med kylling og karrydressing, som de fleste af os kender den. Man kommer langt med forholdsvis få ingredienser til en god sandwich.
Man starter med at riste brødet, og så smører man det med karrydressing. Herefter tilføjes salat, tomatskiver tilberedt kyllingekød, sprød bacon og til sidst agurkeskiver. Du kan bygge din sandwich med to skiver brød eller som her tre skiver brød for at få en højere sandwich med det klassiske udseende.
Nu er din sandwich klar til servering. Skal den med i madpakken, så kan du pakke den i husholdningsfilm og lægge den i køleskabet.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Clubsandwichen kommer fra USA og blev sandsynligvis opfundet i slutningen af 1800-tallet. Mange mener, den blev serveret første gang på Saratoga Club House, en herreklub i Saratoga Springs, New York, omkring 1894. Den blev hurtigt populær for sin enkle, men lækre kombination af brød, kød, bacon og grønt.
Andre sandwichopskrifter du måske vil synes om
- BLT Sandwich
- Flæskestegssandwich
- Ribbensandwich
- Bagels med skinke, mozzarella og pesto
- Bagels med laks og flødeost
Tips og Tricks
- Det rigtige brød!
- Find det brød der passer lige til din smag. Prøv med surdejsbrød, eller et lækkert briochebrød. Hvis du ikke vil bage dit eget brød, kan du også købe et sandwichbrød.
- Rist brødet
- Ristet brød giver en lækker smag til en clubsandwich, og den sprøde overflade gør bare noget godt for sådan en sandwich.
- Syrlige agurker
- Klassisk bliver sandwichen lavet med rå agurkeskiver, men vi kan også godt lide at servere den med syltede agurker skåret i tynde skiver. De syrlige agurker gør altså noget rigtig godt for smagen.
Serveringsforslag
- Server sandwichen som en lækker frokost eller en nem aftensmade. Vi serverer nogle gange pommes frites til, hvis det skal være et helt aftensmåltid.
- Lav dine sandwich med to skiver brød og brug dem i madpakken til dig selv eller børnene.
- Pak dem i picnickurven og tag dem på skovtur eller på stranden.
Har du rester af tilberedt kylling?
Prøv også vores opskrifter på Ramen med kylling eller Kylling a la king
Opskrift på sandwich med kylling og bacon
Her kommer vores bud på hvordan du laver en lækker og velsmagende clubsandwich med kylling, bacon og karrydressing.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere sådan en lækker frokost eller aftensmad for familien.
Clubsandwich
Ingredienser
- 12 skiver brød, fx sandwichbrød
- 2 dl karrydressing
- 300 g kylling, tilberedt, gerne en rest
- 125 g bacon, i skiver
- 50 g grøn salat
- 4 tomater, skåret i skiver
- ½ agurk
Sådan gør du
- Steg baconen sprød på en pande, og lad den efterfølgende dryppe af på køkkenrulle.125 g bacon
- Rist brødskiverne på en brødrister.12 skiver brød
- Smøre de ristede brødskiver med karrydressing.2 dl karrydressing
- Skær tomater og agurk i tynde skiver.4 tomater, ½ agurk
- Anret sandwichene med brød i bunden, så salat, tomatskiver, stykker af tilberedt kyllingekød, sprød bacon og til sidst agurkeskiver og endnu et stykke brød. Du kan gentage alle lagene, hvis du vil lave en sandwich med 3 skiver brød.50 g grøn salat, 300 g kylling
- Og vupti! En lækker clubsandwich. Server dem med det samme, eller kom dem i køleskabet indtil spisetid.
Noter
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Opdatering
Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 17. april 2020 – Vi har efterfølgende gennemprøvet, opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.
Denne opskrift er senest opdateret:
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her