Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Panini med skinke og ost

Panini med skinke og ost

5

/5

10 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

10 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Panini er en af vores go-to retter når den står på nem aftensmad. De er også super lækre at have med i madpakken eller spise til frokost når det skal være lidt ekstra nemt. Læs med her og få vores opskrift på sprød panini med skinke og ost.

panini med skinke og ost samt rucola og pesto.

Hurtig hverdagsmad eller luksus-frokost

Nogle dage skal aftensmaden bare være nem og hurtig at tilberede. På de dage er det skønt at have en håndfuld nemme men lækre retter at vælge imellem. Paninier er en af vores go-to retter når det skal være nemt.

Det er nemlig noget både børn og voksne elsker, og så er det virkelig nemt og hurtigt at lave.

Denne version er en grillet panini med skinke og ost. Det er en klassisk italiensk panini, som blot består af brød, pesto, skinke, ost og rucola. Den smager formidabelt!

En panini er også noget man nemt kan spise eller have med hvis man er på farten eller er på vej ud af døren og lige skal have noget hurtig aftensmad inden fritidsaktiviteter, forældremøder eller hvad vi nu ellers skal afsted til alle sammen.

Hvis du vil lave paninier klar til familien, når I for eksempel ikke lige kan spise sammen på grund af fritidsaktiviteter, så kan du lave dem klar og lægge dem i køleskabet. Så kan familiemedlemmerne nemt lige smide en sandwich i paninigrillen, og så er der lynhurtig aftensmad til alle. Du kan også grille dem og så lægge dem i køleskabet, men de er bare lidt bedre når de er sprøde og lune.

Du kan selvfølgelig lave paninier med alt muligt slags fyld, prøv også vores opskrift på Panini med kylling.

Hvis du har mod på at bage brødene selv, så bag en ordenlig portion, og læg dem i fryseren til de travle dage. Få vores opskrift på Paninibrød.

panini med skinke og ost samt rucola og grøn pesto

Mere madpakkeinspiration


Ingrediensnoter

Paninibrød – Du kan vælge at købe færdiglavede paninibrød eller bage din egne paninibrød. Find vores opskrift på paninibrød her. Du kan også bruge ciabattabrød.

Skinke – Du kan bruge den skinke du bedst kan lide. Vi bruger gerne en prosciutto, serrano eller en jamón-skinke, men du kan også bruge andre slags skinke.

Ost – Frisk mozzarella er perfekt til at lave panini med. Det bliver lækkert og cremet når det smelter i paninigrillen.

Pesto – En god basilikumspesto, gerne hjemmelavet, men du kan selvfølgelig også købe en pesto, og du kan bruge andre slags for eksempel tomatpesto eller peberfrugtpesto.

Salat – Vi bruger rucola, for det har en lækker og karakteristisk smag, der passer godt i en sandwich. Du kan bruge andre typer af salat hvis du vil.

Hvordan laver man pesto med skinke og ost?

Det er virkelig nemt at lave paninier.

Først skal brødet deles på midten, og bunden smørres med pesto. Så fordeles skinke, herefter mozzarella og til sidst rucola på, inden sandwichen lukkes.

Nu skal din panini i paninigrillen og grilles indtil osten er smeltet og skorpen er sprød. Server straks, gerne sammen med lidt grøntsager eller en salat.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

madpapir med panini med skinke og ost

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man paninier?

Færdiggrillede paninier med fyld skal opbevares i køleskabet. Hvis de ligger længe inden de skal spises, vil brødet ikke være sprødt, men de smager stadig skønt.

Hvilket brød skal jeg bruge til panini?

Du kan bruge færdigkøbte paninibrød eller bage dine egne. Få vores opskrift på hjemmebagte paninibrød her. Du kan også bruge ciabattabrød til at lave paninier.

Kan jeg bruge andet end skinke?

Ja du kan fylde din sandwich med det fyld du bedst kan lide. En rest tilberedt kylling er også virkelig lækkert i panini.

Andre nemme opskrifter du måske vil synes om

grillet panini med skinke og ost

Opskrift på grillet sandwich med skinke og ost

Her får du vores opskrift på klassiske italienske paninier med skinke og ost samt pesto og rucola. Panini er skønne i madpakken, som hurtig frokost eller som en nem og hurtig aftensmad.

Vi håber du får lyst til at prøve vores opskrift på paninier, og at du vil synes om dem lige så meget som vi gør herhjemme. Læg gerne en kommentar og fortæl os hvad du synes.

panini med skinke og ost samt rucola og pesto.
5 fra 2 stemmer

Panini med skinke og ost

Opskrift på panini med skinke og ost
En panini er en italiensk grillet sandwich, her med skinke, ost, pesto og rucola. Du kan bage brødet selv eller købe det færdiglavet. Brug enten hjemmelavet pesto eller din yndlingspesto fra supermarkedet. Panini er skøn som frokost, i madpakken eller som en let hverdagsmad med en salat eller grøntsager til.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Ret Frokost
Køkken Italiensk
Antal 4 stk
Kalorier 676 kcal

Ingredienser

Sådan gør du

  • Varm din paninigrill op.
  • Del paninibrødene, og smør den nederste del med pesto.
  • Fordel skinken ovenpå pestoen.
  • Skær mozzarellaen i skiver og fordel skiverne ovenpå skinken.
  • Fordel til sidst rucola ovenpå, og luk dine paninier.
  • Kom din panini i paninigrillen, og tryk den godt sammen. Grill den til overfladen er sprød, og osten er smeltet indeni.
  • Server straks eventuelt med gnavegrønt eller en salat til.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1paniniKalorier: 676kcalKulhydrater: 64gProtein: 26gFedt: 34gMættet fedt: 16gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 9gTransfedt: 1gKolesterol: 81mgNatrium: 1008mgKalium: 311mgFibre: 3gSukker: 5gA-vitamin: 1576IUC-vitamin: 5mgCalcium: 440mgJern: 5mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.