Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Tortillas med oksekød

Tortillas med oksekød

5

/5

20 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

20 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Mexicansk mad er ofte go-to mad for mange familier. Det er nemt at lave, du kan bruge de rester du har i grøntsagsskuffen, og så smager det jo bare godt. Læs med her og få vores opskrift på lækre tortillas med oksekød og grøntsager.

tortillas med oksekød, rødt spidskål, avocado og majs samt koriander og hvidløgsdressing

Mexi når det er bedst

Mexicansk mad er og bliver bare en favorit herhjemme. Det er altid noget der er et hit hos både børn og voksne, det smager godt, og så er det bare nemt at lave.

I dag står den på mexicanske tortillas med oksekød, grøntsager og en hvidløgsdressing. Det er en af de helt nemme retter, og man kan nemt variere dem med de grøntsager man nu lige har liggende i grøntsagsskuffen. Derfor er det også en super god resteret til at få tømt ud i køleskabet sidst på ugen.

Vi laver ofte selv vores tortillapandekager, men du kan selvfølgelig også købe dem færdige. Det er faktisk rigtig nemt at lave selv, og de smager bare skønt. Hvis du vil prøve, kan du finde vores opskrift på hjemmelavede tortillas her.

Se opskriften her som en inspiration til hvad du kan komme i din tortilla med oksekød. Du kan nemt skifte ud eller tilføje andre typer af grøntsager, dressing, salsa, guacamole eller hvad I nu bedst kan lide i Jeres familie.

nem aftensmad med tortillas med oksekød og grøntsager

Ingrediensnoter

Tortillas – Vi elsker at lave hjemmelavede hvedetortillas. Men du kan også bruge majstortillas eller fuldkornstortillas enten hjemmelavede eller færdigkøbte.

Oksekød – Hakket oksekød, eller du kan bruge hakket svinekød eller kylling. Du kan også lave fyldet med kyllingebryst, find opskriften her.

Tacokrydderi – Du kan købe et brev færdigblandet krydderi, eller du kan blande dit eget. Find vores nemme opskrift på tacokrydderi her.

Hvidløgsdressing – Jeg laver altid en mild hvidløgsdressing på creme fraiche. Du kan tilføje mere hvidløg og eventuelt hakkede krydderurter hvis du synes. Du kan også bruge salsa eller guacamole som dressing i din tortilla.

Spidskål – Spidskål er lækkert i tortillas. Det er både billigt, mættende og sundt. Her har vi brugt rødt spidskål, men almindeligt spidskål eller hvidkål fungerer også super godt.

Avocado – Avocado er bare centralt i det mexicanske køkken. Du kan skifte alle grøntsager ud med andre i opskriften, og vælge Jeres egne favoritter.

Hvordan laver man tortillas med oksekød?

Det er super nemt at lave tortillas med oksekød.

Hvis du vil lave dine egne tortillas skal du starte med det, find vores opskrift på hjemmelavede tortillas her.

Så er du klar til at gå igang med oksekødsfyldet. Kødet skal brunes af på en varm pande i lidt olie, og så tilsættes tacokrydderi. Få vores opskrift på hjemmelavet tacokrydderi her. Når kødet er stegt af, tilsættes tomatpure, og så skal det bare simre indtil det er færdigt.

I mens blander du dressingen af creme fraiche og hvidløg, og den smages til med salt og peber.

Til sidst skal grøntsagerne bare skæres ud og så skal tortillapandekagerne lunes. Nu er du klar til at servere tortillas med oksekød. Lad familien selv samle dem ved bordet, så de får de fyld i de bedst kan lide hver især.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

hjemmelavet tortilla med grøntsager og oksekød samt hvidløgsdressing

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fryse oksekødfyldet?

Ja det mexicanske oksekød kan sagtens fryses ned hvis du har rester tilbage. Du kan også bruge det i en salat på madpakken dagen efter.

Kan jeg bruge andre grøntsager?

Ja, du kan bruge lige præcis de grøntsager du og din familie bedst kan lide.

Andre mexicanske opskrifter du måske vil synes om

lækker hjemmelavet tortillapandekage med oksekød og grøntsager

Opskrift på mexicanske pandekager med kødfyld

Her får du vores nemme opskrift på skøn hverdagsmad for hele familien. Mexicanske tortillas med oksekødsfyld og grøntsager samt en mild hvidløgsdressing.

Du kan nemt bruge andre grøntsager, og på den måde vælge dem i bedst kan lide, eller få brugt resterne i grøntsagsskuffen sidst på ugen. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften.

tortillas med oksekød, rødt spidskål, avocado og majs samt koriander og hvidløgsdressing
5 fra 2 stemmer

Tortillas med oksekød

Opskrift på tortillas med oksekød
Nem opskrift på mexicanske pandekager med oksekød med tex mex krydderier samt grøntsager og en mild hvidløgsdressing. Det er mildt krydret og lækkert med smag af Mexico. Herhjemme er det et hit hos hele familien, både børn og voksne.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Mexicansk
Antal 4 personer
Kalorier 830 kcal

Ingredienser

Mexicansk oksekød:

  • 1 spsk olivenolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 30 g tacokrydderi, hjemmelavet eller færdigkøbt
  • 3 spsk tomatpure

Dressing:

  • 2,5 dl creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • Salt
  • Peber

Derudover:

Sådan gør du

Mexicansk oksekød:

  • Opvarm olien på en pande på middel varme, og brun oksekødet af.
  • Tilsæt krydderiblandingen, og lad krydderierne stege med i 2 minutter.
  • Tilsæt tomatpure, og skru ned på lav varme.
  • Lad nu retten simre 5-10 minutter til væsken er kogt næsten helt væk. Rør ind i mellem, så det ikke brænder på. Lav i mens resten af tilbehøret.

Dressing:

  • Bland creme fraiche med presset hvidløg og smag til med salt og peber.

Servering:

  • Skær avocadoen i skiver.
  • Snit spidskålen fint.
  • Skær agurken i tern.
  • Lun tortillapandekagerne på en pande eller i ovnen.
  • Server de lune tortillas med mexicansk oksekød, spidskål, majs, agurk, avocado, frisk koriander og dressingen på toppen.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 830kcalKulhydrater: 56gProtein: 32gFedt: 54gMættet fedt: 17gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 28gTransfedt: 2gKolesterol: 111mgNatrium: 1168mgKalium: 1341mgFibre: 11gSukker: 7gA-vitamin: 2896IUC-vitamin: 25mgCalcium: 213mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.