Madformadelskere / Aftensmad / Hverdagsmad / Tortillas med kylling

Tortillas med kylling

5

/5

25 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

25 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker maxicansk mad! Hjemmelavede tortillas med kylling, grøntsager og en hvidløgsdressing eller en god salsa er blandt favoritterne. Denne version er med mexicansk kylling, spidskål, avocado og majs, og frisk koriander selvfølgelige. Få den nemme opskrift her.

tortillas med kylling (mexicansk), spidskål, avocado, majs, dressing og koriander

Familievenlig mexicansk mad

Vi elsker alle 4 mexicanske retter hjemme hos os. Specielt dem her hvor man kan bygge sin egen mad, altså selv samle den med de grøntsager og det fyld vi hver især godt kan lide.

Det kan du også gøre med denne ret.

Du kan nemt skære nogle af Jeres favoritgrøntsager ud og sætte på bordet, og så kan både børn og voksne selv fylde deres tortillas, så de bliver lige som de hver især godt kan lide.

Vi har denne gang lavet den med en creme fraiche dressing, men det kunne lige så godt være en Mexicansk salsa eller en god Guacamole du bruger som dressing.

Så har vi brugt forskellige grøntsager – rødt spidskål, avocado og majs. Men det kunne sagtens være andre også.

Kyllingen er lavet på panden med lækre krydderier. Vi blander altid vores eget Taco krydderi, men vil du hellere købe en pose med en færdigblanding, så fungerer det også rigtig fint.

hjemmelavede tortillas med kylling og grøntsager samt dressing

Mere hverdagsmad


Ingrediensnoter

Kylling – Disse tortillas med kylling, er lavet med kyllingebryst. Du kan også bruge lår, inderfilet eller hvad du lige har ved hånden. Det skal skæres ud i mundrette stykker.

Dressing – Dressingen her er en simpel hvidløgsdressing lavet på creme fraiche. Du kan lave den dressing i bedst kan lide. Det er også lækkert med salsa eller guacamole til.

Spidskål – Jeg elsker spidskål i tortillas, det er sundt, mætter godt, og så er det røde spidskål så smukt med alle de andre farver. Du kan skifte det ud med andre kåltyper eller en salat hvis du vil.

Avocado – Det hører sig næsten til. Du kan bruge friske avocadoer, eller købe de frosne i tern, og tø dem op inden servering.

Tortillas – Du kan vælge at købe de færdiglavede i supermarkedet, eller du kan lave dem selv. Det er faktisk virkelig nemt, få vores opskrift her.

Hvordan laver man tortillas med kylling?

Tortillas med kylling er både hurtig og nem hverdagsmad.

Det første du skal gøre er at tilberede kyllingen. Den skal skæres ud, og så steges med krydderier. Herefter tilsættes tomatpuré og vand, og så skal den bare simre mens du forbereder resten.

Creme fraiche dressingen får smag fra presset hvidløg, salt og peber. Det skal bare røres sammen og så på køl.

Så er der bare tilbage at lune dine tortillas og skære grøntsagerne ud, og så er der serveret.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

tortilla med kylling og grøntsager

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge andre grøntsager?

Ja du kan bruge lige præcis de grøntsager Jeres familie bedst kan lide. Agurk, tomat, salat, kål osv er lækkert tilbehør. Det er også en god måde at få brug ugens rester af grøntsager på.

Kan jeg bruge andet dressing end creme fraiche?

Ja du kan også servere dine tortillas med en Mexicansk salsa, en Guacamole eller den dressing i bedst kan lide. Du kan også sagtens købe en færdig salsa i supermarkedet og servere til. Creme fraiche fungerer bare godt, fordi kyllingen er krydret i forvejen, så den balancerer det hele rigtig godt.

Er retten fryseegnet?

Hvis du har rester af kyllingen tilbage kan du godt fryse det ned. Du kan også fryse overskydende tortillas ned eller bruge dem til madpakkewraps.

Andre mexicanske retter du måske vil synes om

lækre tortillas med kylling og grønt

Opskrift på mexicansk kyllingetortilla med grønt

Her får du vores opskrift på lækre tortillas med kylling. Se det som en inspiration til hvad du kan bruge som fyld i dine tortillas. Du kan sagtens skifte grøntsagerne ud med andre hvis I har nogle favoritter i Jeres familie.

Tortillas er nem og hurtig hverdagsmad. Du kan lave dine egne tortillas, eller købe de færdige i supermarkedet. Uanset hvad smager tortillas med kylling bare godt! Vi håber du får lyst til at prøve opskrift, og servere det for familien.

tortillas med kylling (mexicansk), spidskål, avocado, majs, dressing og koriander
5 fra 2 stemmer

Tortillas med kylling

Opskrift på tortillas med kylling
Tortillas med skøn krydret kylling og forskellige grøntsager samt en creme fraiche dressing. Det er skøn mad som hele familien elsker at spise. Lad børnene bygge deres egne tortillas ved bordet, så får de præcis det fyld de bedst kan lide. Det er hurtig og nem hverdagsmad!
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Mexicansk
Antal 4 personer
Kalorier 622 kcal

Ingredienser

Mexicansk kylling:

  • 500 g kyllingebryst
  • 1 spsk olivenolie
  • 30 g tacokrydderi, hjemmelavet eller færdigkøbt
  • 3 spsk tomatpure
  • ½ dl vand

Dressing:

  • 2,5 dl creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • Peber

Derudover:

  • 8 tortillapandekager, hjemmelavet eller færdigkøbt
  • 2 avocadoer
  • ½ rødt spidskål
  • 1 dl majs
  • 1 dl frisk koriander

Sådan gør du

Mexicansk kylling:

  • Skær kyllingen i mundrette stykker.
  • Opvarm en pande til middel varme, og kom olie på. Brun så kyllingen godt af, og tilsæt så tacokrydderi, og lad det stege med 1 minuts tid.
  • Tilsæt tomatpure og vand, og skru ned på lav varme. Lad kyllingen simre indtil sovsen er kogt godt ind og ligger som en tyk glasering på kyllingen. Forbered i mens resten af måltidet,

Dressing:

  • Pres hvidløget og bland det sammen med creme fraiche. Smag til med salt og peber og sæt dressingen på køl indtil servering.

Servering:

  • Skær avocadoerne i tern.
  • Snit spidskålet i tynde strimler.
  • Lun tortillas på en pande eller i ovnen.
  • Server de lune tortillas med kylling, spidskål, avocadotern, majs og dressing. Pynt med frisk koriander på toppen.

Noter

Hvis du har rester af kylling og tortillas, kan du bruge dem til at lave Quesadillas med kylling

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 622kcalKulhydrater: 55gProtein: 37gFedt: 29gMættet fedt: 8gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 102mgNatrium: 1520mgKalium: 1415mgFibre: 11gSukker: 7gA-vitamin: 2907IUC-vitamin: 25mgCalcium: 192mgJern: 4mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.