Madformadelskere / Verdenskøkkener / Mexicansk mad / Hjemmelavede tortillas

Hjemmelavede tortillas

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Mexicansk mad er bare super lækkert, og noget der ofte er på menuen herhjemme.

Vi spiser tit tortillapandekager med forskelligt fyld, og det er faktisk slet ikke svært at lave hjemmelavede tortillas, som du kan fylde med oksekød, kylling eller grønt.

Alt hvad du skal bruge til denne simple opskrift er 4 ingredienser. Mel, salt olie og vand, og så 30 minutter til at lave nogle fantastiske hjemmelavede tortillas.

hjemmelavede tortillas til pandekager til mexicansk mad.

Mere hverdagsmad

Opskrift

Hjemmelavede tortilla pandekager

5 fra 1 stemme
Nem opskrift på hjemmelavede mexicanske madpandekager. Det er helt flade brød, som du kan bruge til tortilla wraps med oksekød, kylling og grønt eller brug dem til at lave quesadillas, enchilada eller andet mexicansk mad.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal12 stk

Ingredienser
 

  • 500 g hvedemel
  • 1,5 tsk salt
  • ½ dl olie, fx solsikkeolie
  • 3 dl vand, varmt

Fremgangsmåde
 

  1. Lav dejen på røremaskine eller i hånden.
    Kom mel og salt i skålen og bland det sammen. Tilsæt så olien, og derefter vandet lidt efter lidt mens dejen røres sammen. Det kan være du skal bruge lidt mere eller lidt mindre vand alt efter typen af mel du bruger. Dejen skal samle sig, og blive jævn og glat, men den skal ikke være alt for klistret. Læg dejen på et meldrysset bord.
    500 g hvedemel, 1,5 tsk salt, ½ dl olie, 3 dl vand
    tortilla step 1
  2. Del dejen i 12 lige store stykker.
    tortilla step 2
  3. Form dejstykkerne til boller, og dæk dem over med et rent viskestykke.
    tortilla step 3
  4. Opvarm en non-stick pande til middel varme.
    Udrul dine tortillas en af gangen på et meldrysset bord. De skal udrulles så tyndt, at du kan se igennem dem hvis du holder dem op. Diameteren skal være cirka 20 cm når de er udrullede.
    tortilla step 4
  5. Læg din tortilla på den varme pande, og steg den i cirka 1 minut, indtil den danner bobler og har fået lidt farve.
    tortilla step 5
  6. Steg din tortilla cirka 30 sekunder på den anden side.
    tortilla step 6
  7. Pak den varme tortilla ind i et viskestykke, og udrul og steg den næste. Når den næste er færdig, lægges den ind i viskestykket ovenpå den første. Til sidst har du en hel stak tortillas, som skal ligge i viskestykket til de er kølet ned. Sådan bliver de ved med at være bløde.
  8. Herefter kan du servere dine tortillas, eller gemme dem i en plasticpose indtil de skal spises.

Næringsindhold

Serving: 1tortillaKalorier: 189kcalKulhydrater: 32gProtein: 4gFedt: 5gMættet fedt: 1gTransfedt: 1gNatrium: 51mgKalium: 45mgFibre: 1gSukker: 1gCalcium: 7mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Mel – Til denne opskrift bruger jeg helt almindeligt hvedemel. Du kan sagtens lave en lidt grovere tortilla ved at skifte halvdelen af hvedemelet ud med fuldkornsmel.
Olie – Olien er med til at gøre dejen lidt smidig, så den er vigtig. Jeg bruger altid bare en ganske almindelig solsikkeolie, men andre typer kan helt sikkert også bruges.

Servering

Spis de mexicanske pandekager med fyld af grøntsager og kød, kylling eller bønner. De er også gode til hjemmelavede enchiladas, quesadillas, madpakkewraps, tortillalasagne, tortillapizzaer, eller lige præcis hvad du bruger almindelige færdigkøbte tortillapandekager til.

Opbevaring og frysning

Bag dem i forvejen – Du kan nemt forberede dem i forvejen, og så bare varme dem op til spisetid, så det behøver ikke at være sværere end de færdigkøbte hvis du laver dem på forhånd. De kan sagtens holde sig en uges tid i en plastpose.
Frysning – Disse tortillas kan sagtens fryses ned. Frys dem i portioner der passer til din familie. Brug for eksempel fryseposer til formålet. Det er dejligt at have hjemmebagte tortillas i fryseren til hurtig aftensmad.

Tilføj dine egne noter

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.