Populært:

Madformadelskere / Aftensmad / Pizza / Tortilla pizza med skinke og ost

Tortilla pizza med skinke og ost

5

/5

15 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

15 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Vi elsker pizza herhjemme, men nogle gange skal det bare være nemt og hurtigt. På de dage er det perfekt med en tortilla pizza med skinke og ost. Det er super nemt at lave sådan en pizza på en tortillapandekage, og ungerne kan nemt være med. Læs med her og få vores nemme opskrift.

tortilla pizza med skinke og ost

Pizza på tortilla-pandekager

Pizza er altid et hit herhjemme. Vi plejer gerne at have en tradition med pizza en gang i weekenden, og så står Rasmus få de lækreste pizzaer i vores pizzaovn.

Men nogle gang vil ungerne gerne have en lækker snack når de kommer hjem fra skole, eller med i madpakken, og så er sådan en tortilla pizza altså genial.

Man kan selvfølgelig komme det fyld på man bedst kan lide, og du kan også nemt sætte børnene til at komme fyldet på. Så får de det som de vil have det.

Her er det helt simpelt med tomatsauce, skinke og ost, og så lidt frisk basilikum på toppen efter de er bagt.

De er geniale til både madpakke, frokost, en lille snack eller en nem aftensmad med en god fyldig salat til.

pizza lavet på tortillapandekager

Ingrediensnoter

Tortillapandekager – Her er brugt gulerodstortillas, men du kan også bruge almindelige tortillapandekager af hvedemel eller majstortillas hvis du hellere vil det. Fuldkornstortillas kan også sagtens bruges, det er helt op til dig selv.

Pizzasauce – Vi bruger gerne hjemmelavet pizzasauce, men du kan også sagtens bruge en færdigkøbt sauce. Find vores opskrift på pizzasauce her.

Skinke – Vi har her brugt noget tørret skinke i strimler, men du kan bruge den type skinke du bedst kan lide.

Ost – Her er brugt dehydreret mozzarella, fordi det bare er super godt på pizza, da det ikke giver for meget væske og gør pizzaen våd. Du kan også bruge frisk mozzarella eller den slags man køber revet fra supermarkedet.

Oregano – Oregano hører sig til på pizza, vi bruger en tørret oregano.

Frisk basilikum – Lidt friske basilikumsblade på toppen af pizzaen er lige prikken over i’et. Det kan selvfølgelig springes over, hvis du ikke lige har basilikum.

Hvordan laver man tortilla pizza med skinke og ost?

Tortillapizzaer er nok nogle af de nemmeste pizzaer du kan lave.

Du smørrer bare din tortilla med pizzasauce, fordeles skinke, ost og oregano på toppen, og så skal pizzaen i ovnen til osten er smeltet og tortillaen er gylden i kanten.

Når den kommer ud af ovnen skal den bare have lidt frisk basilikum på toppen, og så er den klar til at spise.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

pizza på tortilla med skinke og ost

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg lave dem på forhånd og give dem med i madpakken?

Vores børn elsker tortillapizza i madpakken. De bliver en smule bløde når de bliver kolde og har ligget i madkassen, men det synes de ikke gør noget.

Andre pizzaopskrifter du måske vil synes om

tortilla pizza hvor der er skåret et stykke

Tips og tricks til opskriften

  • Brug det fyld i bedst kan lide. Du kan også lave dem med en rest kylling, kødsovs eller hvad du ellers lige har tilbage fra aftensmaden dagen før. Det er en god måde at få brugt resterne på.

Serveringsforslag

  • Server som en lækker frokost eller giv børnene dem med i madpakken
  • Server til børnefødselsdagen eller som en let aftensmad med en god fyldig salat til.

Elsker du nemme pizzaer? Prøv også vores opskrift på Pita pizza med skinke og ost

tre tortillapizzaer med skinke, ost, pizzasauce og basilikum
tortilla pizza med skinke, ost, tomat og basilikum

Opskrift på lyn-hurtig pizza

Her får du vores opskrift på nogle lynhurtige pizzaer som børnene med garanti vil elske. Du kan bruge det fyld vi anbefaler, eller skifte det ud med hvad du lige har i køleskabet.

Vi håber du får lyst til at prøve vores opskrift.

tortilla pizza med skinke og ost
5 fra 1 stemme

Tortilla pizza med skinke og ost

Opskrift på tortilla pizza med skinke og ost
Små nemme pizzaer lavet på tortillapandekager, som er perfekte til børnefødselsdagen, madpakken, frokosten eller en nem aftensmad. Børnene elsker disse pizzaer, og du kan nemt skifte fyldet ud eller bruge rester af for eksempel kødsovs eller kylling og grøntsager.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Frokost
Køkken Dansk
Antal 4 stk
Kalorier 309 kcal

Ingredienser

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Læg dine tortillapandekager på en bradepande beklædt med bagepapir.
    4 tortillapandekager
  • Smør pandekagerne med pizzasauce på toppen.
    1 dl pizzasauce
  • Fordel mozzarellaen på pizzaerne, og herefter skinkestrimlerne.
    200 g mozzarella, 100 g skinke
  • Drys pizzaerne med oregano og bag dem i ovnen ved 200 grader i 5-10 minutter til osten er smeltet og tortillaerne er gyldne og sprøde i kanten.
    Oregano
  • Drys pizzaerne med frisk basilikum og server dem lune eller kolde i madpakken.
    Frisk basilikum

Noter

Ingredienser
Du kan bruge færdigkøbt eller hjemmelavet pizzasovs, find vores opskrift på hjemmelavet pizzasauce her.
Vil du elsker denne opskrift, vil du også synes om:
 

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1pizzaKalorier: 309kcalKulhydrater: 17gProtein: 19gFedt: 18gMættet fedt: 9gFlerumættet fedt: 2gEnkeltumættet fedt: 6gKolesterol: 55mgNatrium: 950mgKalium: 221mgFibre: 1gSukker: 3gA-vitamin: 446IUC-vitamin: 2mgCalcium: 302mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.