Det kan være svært at blive ved med at lave spændende madpakker som ungerne får lyst til at spise, men disse pizzaruller i tortillas bliver spist hver eneste gang. Heldigvis er de nemme at lave, se her hvordan.
Nemme wraps med pizzafyld
Det er vigtigt at ungerne får noget med i maven i løbet af sådan en skoledag, og derfor laver vi også tit lidt ekstra lækkert de kan få med.
De her pizzaruller i tortillas er både nemme at lave, og så er de et sikkert hit hos ungerne.
Her er de lavet i grøntsagstortillas, men du kan også bruge fuldkornstortillas eller almindelig hvedetortillas. Det bestemmer du helt selv.
Fyldet kan selvfølgelig også varieres i det uendelige. Her kører vi helt klassisk med tomatsovs, skinke og ost. Så kan alle vist være med.
Ingrediensnoter
Tortillapandekager – I nogle supermarkeder kan du købe grøntsagstortillas, det er dem vi har brugt her. Du kan også bruge fuldkornstortillas eller almindelig hvedetortillas.
Pizzasauce – Vi bruger vores hjemmelavede pizzasauce, men du kan også sagtens slippe afsted med at købe et færdigt glas i supermarkedet.
Skinke – Vi bruger her skinkestrimler, det kunne også være strimler af tilberedt kylling.
Ost – Helt almindelig revet mozzarella. Det har en mild smag og smelter godt. Du kan også bruge cheddar.
Hvordan laver man pizzaruller i tortillas?
Nemt og lækkert! Det må man sige disse ruller er.
Først smørrer du dine tortillas med tomatsovs, og så skal der skinkestrimler, ost og oregano på, og så bare i ovnen til osten er smeltet. Herefter ruller du dem sammen, og så er de sådan set klar til at guffe i sig.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Hvis du skal bruge dem til madpakken, så pak dem ind i madpapir eller film når de er kølet ned og opbevar dem i køleskabet. Så er de klar til at komme i madkassen.
Andre madpakkeopskrifter du måske vil synes om
- Pastasalat med pesto og kylling
- Tortilla pizza med skinke og ost
- Pita pizza med kylling og pesto
- Pita pizza med skinke og ost
- Panini med skinke og ost
Tips og tricks til opskriften
- Har du en rest hamburgerryg, kylling eller kødsovs fra aftensmaden? Så kan du fint bruge det i dine pizzaruller.
Serveringsforslag
- Giv børnene dem med i madpakken sammen med små tomater og agurker.
- Server rullerne til aftensmad på en travl hverdag, gerne sammen med et fad Gnavegrønt
Elsker dine børn disse ruller?
Prøv også vores opskrift på Pizzasnegle
Opskrift på ruller med pizzafyld
Her får du vores nemme og virkelig lækre opskrift på wraps fyldt med tomatsovs, skinke og ost. Det er altså madpakkeruller med pizzafyld – mums!
Vi håber du får lyst til at lave dem til dine børn, og måske hele familien til aftensmad en dag. Det er nemlig dejlig mad på dage hvor det skal gå lidt hurtigt.
Pizzaruller i tortillas
Ingredienser
- 8 tortillapandekager
- 1 ½ dl pizzasauce
- 250 g skinkestrimler
- 120 g revet mozzarella
- 4 spsk oregano
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
- Læg tortillapandekager ud på bageplader, og smør dem med pizzasauce.8 tortillapandekager, 1 ½ dl pizzasauce
- Fordel skinkestrimler og herefter ost ovenpå pandekagerne, og drys til sidst med oregano.250 g skinkestrimler, 120 g revet mozzarella, 4 spsk oregano
- Bag tortillapandekagerne til osten er smeltet, det tager cirke 5 minutter. Herefter tager du dem ud af ovnen og ruller dem sammen. Læg dem på en rist med samlingen nedad, så de kan dampe af.
- Server dem lune til aftensmaden eller kolde i madpakken. Spis med gnavegrønt til.
Noter
Tip
Vil du gerne sørge for lidt flere fibre i ungernes madpakker? Så lav dem med fuldkornstortillas eller grøntsagstortillas i stedet.Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her