Madformadelskere / Grill / Grillet kød, fisk og fjerkræ / Boneless ribs af nakkefilet

Boneless ribs af nakkefilet

Af:

Rasmus Juul Møller

Opdateret:

Udgivet:


Vi er blevet rigtig glade for disse boneless ribs af nakkefilet. Det er lige så godt som traditionelle spareribs, men altså uden ben.

Vi elsker spareribs herhjemme, men det er ikke altid til at få fat i nogle ordenlige, og så er de også ofte i den dyre ende. Billigere er det at købe en god stor nakkefilet, og den kan man faktisk tilberede på en lignende måde, så man får lækre benløse spareribs.

Server dem med en god bagekartoffel og en grillet majskolbe, så har du et fantastisk måltid mad.

Prøv også: Traditionelle spareribs på grill

boneless ribs af nakkefilet med barbecuesauce.

Mere grillinspiration

Opskrift

Boneless ribs af nakkefilet

Ingen stemmer endnu
Elsker du spareribs, så må du prøve disse spareribs uden ben. De er lavet af en nakkefilet, men ellers så bliver de tilberedt på samme måde som traditionelle spareribs. De smager fantastisk, og er en billigere måde at få et dejligt grillmåltid.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 3 timer 30 minutter
trækketid 30 minutter
Samlet tid 4 timer 10 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 2 kg nakkefilet
  • 5 spsk sød fransk sennep
  • 2 dl barbecuekrydderi
  • 4 dl barbecuesauce
  • 50 g smør
  • 4 spsk brun farin

Fremgangsmåde
 

Forberedelse
  1. Forvarm træpillegrillen til 110 grader.
  2. Imens grillen varmer op, forberedes nakkefileten. Pak den ud og puds den for fedt og de værste sener. Skær den derefter i 3 lige tykke skiver på langs.
    2 kg nakkefilet
    nakkefilet skåret i skiver.
  3. Smør skiverne ind i sød fransk eller amerikansk sennep. Drys dem derefter grundigt med barbecuekydderi.
    5 spsk sød fransk sennep, 2 dl barbecuekrydderi
    nakkefilet smurt med sennep og drysset med rub.
Grilltid
  1. Kom dem dem derefter på den forvarmede grill væk fra varmekilden. Tilbered dem nu i cirka 1 time med lav varme og røg. Vend dem når der er gået en time og tilbered dem yderligere en time.
    boneless ribs på grillen.
  2. Tag dem af grillen efter 2 timer og skru varmen på grillen op til 130 grader.
    ribs efter to timer på grillen.
  3. Tag to stykker slagterpapir og læg dem med 10 cm. overlap. Kom skiverne af nakkefilet på og fordel godt med barbecuesauce sammen med smør og brun farin.
    4 dl barbecuesauce, 50 g smør, 4 spsk brun farin
    boneless ribs i slagterpapir med smør, brun farin og barbecuesauce.
  4. Pak dem derefter ind i slagterpapiret og kom dem tilbage på grillen. Tilbered dem nu i 1,5 time.
    ribs pakket ind i slagterpapir på grillen.
  5. Når der er gået 1,5 timer, tages de af grillen. Lad dem trække 30 minutter i papiret inden de pakkes ud, skæres i skiver og serveres med den resterende barbecuesauce.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 1065kcalKulhydrater: 74gProtein: 114gFedt: 32gMættet fedt: 13gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 11gTransfedt: 0.4gKolesterol: 342mgNatrium: 2080mgKalium: 2265mgFibre: 2gSukker: 62gA-vitamin: 662IUC-vitamin: 1mgCalcium: 99mgJern: 4mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Nakkefilet – Vælg en god stor nakkefilet med lidt fedt i. Fedtet smelter væk under tilberedning, og gør kødet saftigt og lækkert.
Barbecuesauce – Du kan bruge en færdigkøbt eller lave din egen. Prøv for eksempel Barbecuesauce med honning

Serveringsforslag

Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

6 kommentarer til “Boneless ribs af nakkefilet”

    • Hej Lisa 🙂

      Ja, du kan bruge alufolie som alternativ. Det giver ikke helt det samme som slagter papir, kender er ikke lige andet der kan erstatte det. Slagterpapiret Lader dampen slippe lidt ud under tilberedningen, du kan lave et lille hul for hen ad samme effekt som slagterpapiret.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Besvar
  1. Hej
    Det lyder sygt lækkert, tror det skal laves næste gang vi får gæster men lige to spørgsmål.
    1. Kan de tilberedes i ovn og i så fald hvordan, hvor længe og ved hvilke grader?
    2. Kan man bruge bagepapir? Ved ikke hvad slagtervarer er eller hvor det kan købes 🤔

    Besvar
    • Hej Betina.

      1. Ja! 🙂 Gå med de samme temperaturerne tider som jeg beskriver i opskriften. Brug gerne en barbecuesauce med en god røget smag.

      2. Du kan erstatte slagterpapiret med alufolie. Det giver ikke helt det samme, men det fungerer 🙂 Lav et lille hul, så noget af dampen kan slippe ud. Hvis du vil købe slagterpapiret, så kan du hoppe ind på http://www.homeshop.dk og hvis det ikke kan vente, så tror jeg de har det hos Bauhaus.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Besvar
    • Hej Lene.

      Du kan sagtens bruge ovnen, og så ellers bare følge anvisningerne. Slagterpapiret kan du erstatte med alufolie, lav et lille hul, så noget dampen kan slippe ud, og brug en barbecuesauce med en god røget smag.

      Med venlig hilsen

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Besvar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.