Elsker du spareribs, så må du prøve disse spareribs uden ben. De er lavet af en nakkefilet, men ellers så bliver de tilberedt på samme måde som traditionelle spareribs. De smager fantastisk, og er en billigere måde at få et dejligt grillmåltid.
Imens grillen varmer op, forberedes nakkefileten. Pak den ud og puds den for fedt og de værste sener. Skær den derefter i 3 lige tykke skiver på langs.
2 kg nakkefilet
Smør skiverne ind i sød fransk eller amerikansk sennep. Drys dem derefter grundigt med barbecuekydderi.
5 spsk sød fransk sennep, 2 dl barbecuekrydderi
Grilltid
Kom dem dem derefter på den forvarmede grill væk fra varmekilden. Tilbered dem nu i cirka 1 time med lav varme og røg. Vend dem når der er gået en time og tilbered dem yderligere en time.
Tag dem af grillen efter 2 timer og skru varmen på grillen op til 130 grader.
Tag to stykker slagterpapir og læg dem med 10 cm. overlap. Kom skiverne af nakkefilet på og fordel godt med barbecuesauce sammen med smør og brun farin.
4 dl barbecuesauce, 50 g smør, 4 spsk brun farin
Pak dem derefter ind i slagterpapiret og kom dem tilbage på grillen. Tilbered dem nu i 1,5 time.
Når der er gået 1,5 timer, tages de af grillen. Lad dem trække 30 minutter i papiret inden de pakkes ud, skæres i skiver og serveres med den resterende barbecuesauce.
Noter
Ingrediensnoter
Nakkefilet - Vælg en god stor nakkefilet med lidt fedt i. Fedtet smelter væk under tilberedning, og gør kødet saftigt og lækkert.Barbecuesauce - Du kan bruge en færdigkøbt eller lave din egen. Prøv for eksempel Barbecuesauce med honning.