For mange forældre kan det være udfordrende at finde på ideer til madpakken, som både falder i ungernes smag, og som er godt og mættende. Disse pirogger med skinke er altid et hit når de kommer med i madpakken, og så er de nemme at lave og have i fryseren.
Normalt får vores børn rugbrød med pålæg med i madpakken. Det er mættende og fungerer godt i den travle skoledag, hvor de har travlt med at komme ud og holde frikvarter.
Nogle gange når det skal være lidt ekstra lækkert bager vi noget de kan få med også. Her er disse pirogger med skine, tomat og ost altid et sikkert hit. De har nemlig en meget børnevenlig smag af pizza, næsten som en lille indbagt pizza.

Flere madpakkeideer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Varm mælken op til cirka 35 grader, og pisk sukker og gær i mælken med et piskeris. Lad væsken stå i 10 minutter indtil det begynder at boble lidt. Afmål imens resten af ingredienserne til dejen.2 ½ dl sødmælk, 1 spsk sukker, 4 g tørgær
- Når der er gang i gæren, kommes væsken med gær og sukker i røremaskinen sammen med æg, hvedemel, smeltet afkølet smør og salt. Ælt dejen godt på maskinen ved middel hastighed i 15-20 minutter eller til dejen er blank og jævn og slipper skålen.1 æg, 400 g hvedemel, 40 g smør, 1 tsk salt
- Lad dejen hæve overdækket ved stuetemperatur i 1 time eller til dobbelt størrelse. Forbered i mens fyldet til piroggerne.
- Skær porre i tynde skiver, og skær tomaterne i tern. Kom lidt olie på en pande, og steg porre og tomat i et par minutter ved middel varme.1 porre, 4 tomater, 1 spsk olivenolie
- Kom skinkestrimler, tomatpure og oregano op sammen med porre og tomat, og smag fyldet til med salt og peber.400 g skinkestrimler, 4 spsk tomatpure, Salt, Peber, 1 spsk oregano
- Del dejen i 12 lige store portioner. Form boller af dejklumperne, og rul dem herefter ud til runde, flade brød med en diameter på cirka 15 cm.

- Fordel fyldet fra panden på dejen på den ene side af midten. Drys herefter ost over fyldet.100 g revet mozzarella

- Pisk ægget sammen, og pensel dejcirklen hele vejen rundt i kanten som en slags lim.1 æg

- Fold cirklen på midten, så du får en halvmåneform. Luk herefter dejen rundt i kanten ved at trykke samlingen sammen med en gaffel. På den måde får du det karakteristiske mønster langs den buede kant.

- Læg piroggerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad dem efterhæve 30 minutter. Varm i mens ovnen op til 190 grader over- og undervarme.
- Pensel piroggerne med resten af det sammenpiskede æg, og drys dem med sesamfrø. Bag dem herefter 15-17 minutter ved 190 grader over- og undervarme.½ dl sesamfrø
- Lad piroggerne køle lidt ned på en rist. Spis dem gerne lune eller opbevar dem i køleskabet hvis de skal med på madpakken dagen efter.




