Løvstikkepesto med solsikkekerner, hvidløg, parmesan og citron er skønt tilbehør til aftensmaden eller som en del af tapasbordet. Den er også perfekt at spise på ristet brød eller vendt med nye kogte kartofler eller kogt pasta.
En gang imellem rammer man bare helt rigtigt. Det var lige hvad der skete med den her pesto med løvstikke. Den har en helt fantastisk smag af forår, og vil gøre sig rigtig godt på et hvert tapasbord.
Har du selv løvstikke i haven, så må du ikke snyde dig selv for at prøve pesto med løvstikke.

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- De store stilke fjerne fra løvstikken og kasseres. Efterfælgende skylles løvstikkebladene i koldt vand og dryppes derefter af.60 g frisk løvstikke
- Imens løvstikken drypper af, ristes solsikkekerne let på en pande til de bliver gyldne.1 dl solsikkekerner
- Derefter kommes alle ingredienserne i en blender og blendes til den ønskede konsistens. Der må stadig gerne være lidt struktur i pestoen.2 dl olivenolie, 30 g parmesan, 2 fed hvidløg, ½ citron, Peber, ½ tsk salt
- Smag pestoen til med mere salt og peber om nødvendigt.
- Hæld pestoen på et skoldet glas og overhæld den med olivenolie så det dækker pestoen med ca. ½ cm hvis den ikke skal spises med det samme.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Løvstikke – Vi er så heldige at have løvstikke i haven. Hvis du ikke har det endnu, så se at få anskaffet dig en plante. Den er helt fantastisk. Ellers er man nogle gange heldig at kunne finde det ved grønthandleren eller i større supermarkeder. Parmesan – Ingen pesto uden ost! Du kan bruge en almindelig parmesan eller en Grana Padano alt efter hvad du har i køleskabet. Solsikkekerner – Vi bruger ofte solsikkekerner til pesto. Det er forholdsvist billigt, og så smager det bare godt. Rist gerne solsikkekernerne lidt på panden inden de skal i pestoen, det giver rigtig god smag. Du kan også skifte solsikkekerner ud med for eksempel pinjekerner, cashewnødder eller mandler.Frysning og opbevaring
Opbevar din pesto i køleskabet. Her kan den holde sig en uges tid, hvis du dækker toppen med et lag olie. Du kan også fryse din pesto ned. Frys den i mindre portioner, i små plastbøtter eller fryseposer, så er det nemt at tage en portion op.Tilføj dine egne noter
Men hvad er løvstikke egentlig? Løvstikke er en flerårig plante der også går under navnet maggiurt. Den har en kraftig krydret smag, og er en helt fantastisk krydderurt i haven. Den kan med fordel bruges i supper og gryderetter, og kom gerne en “dusk” i vandet når du skal koge kartofler. Frøene kan også tørres og bruges som krydderi, de har en selleriagtig smag.
Jeg kan huske løvstikke helt tilbage fra min barndom, vi havde en rigtig stor en i haven, den duftede helt fantastisk, og min mor brugte det heldigvis også i maden. Nu er det mig der præger mine børn med brugen af friske krydderurter fra haven, og de synes heldigvis at det er spændende.
Løvstikke er min favoritkrydderurt, jeg går og venter på at den dukker op her i foråret, så jeg kan komme den i salater, salsa og lave den her lækre pesto. Så for mig er løvstikken et længe ventet tegn på at foråret er landet.
Skøn løvstikkepesto… super med solsikkekerner, som også er en del billigere. 🌟🌟🌟🌟🌟🌟
Hej Ruth
Tak for din kommentar, vi er super glade for at du kunne lide pestoen.
Vi elsker også at lave pesto med solsikkekerner, det er billigere og smager skønt 😍
God søndag
Mvh Tina, Madformadelskere.dk