En frisk og sødlig jordbær mojito er helt perfekt på en varm sommerdag. Det er den perfekte kombination af sødme og syrlighed, og smagen af lækre danske jordbær, gør kun en mojito endnu bedre.
Skøn drink med jordbær
Sol, sommer og jordbær. Det findes næsten ikke noget bedre, vel?
Vi elsker danske jordbær, og spiser dem i massevis i løbet af sommermånederne, og nu er de her altså! Det har også resulteret i denne skønne drink, nemlig en jordbær mojito, som altså er en klassisk mojito, men med knuste jordbær i.
Mums, det smager altså helt fantastisk. Hvis du ikke kender den, så skal du altså virkelig prøve den.
Den er frisk, sødlig og virkelig lækker, og altså helt perfekt en varm sommerdag på terrassen eller i haven.
Ingrediensnoter
Jordbær – Du skal bruge friske jordbær, selvfølgelig helst danske jordbær med masser af smag. Hvis du har jordbær i haven, så er denne drink helt oplagt.
Lime – Friske limefrugter. Det skal være økologiske limefrugter, da skallen kommer med ned i glasset.
Frisk mynte – Lækre mynteblade er et must i en mojito. Det kan du købe i de fleste større supermarkeder.
Alternative ingredienser
- Prøv også at lave denne mojito med hindbær eller blåbær i stedet.
Hvordan laver man jordbær mojito?
Det er ikke så svært at lave denne drink. Du skal finde nogle høje glas frem, og komme jordbær, mynteblade og limebåde i bunden af glasset. Så bruger du en muddler, og knuser det hele godt sammen.
Når jordbærene er godt moste, kommes rørsukker og rom i glasset, og der røres rundt med en ske, så sukkeret bliver opløst. Herefter fyldes op med isterninger, og så toppes der med danskvand.
Til sidst kan du pynte med halve jordbær, mynteblade og en limebåd hvis du synes, og så er drinken klar til servering. Server med et sugerør, så man kan røre rundt, og komme helt ned i bunden og drikke derfra.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du godt. Vi synes bare der er mere smag i friske jordbær, og de giver en bedre smag til drinken. Lad de frosne bær tø lidt op først, så du kan mase dem når du skal lave drinken.
Andre drinks du måske vil synes om
Tips og Tricks
- Alkoholfri version
- Denne drink kan også laves som en alkoholfri jordbær mojito. Du skal bare springe rom over i opskriften, og så har du en frisk alkoholfri drink, som du kan servere for børn og voksne der ikke drikker alkohol.
Serveringsforslag
- Server på en varm sommerdag i haven eller som en lækker velkomstdrink til sommerfesten.
Elsker du denne drink?
Prøv også vores opskrift på Rabarber Gin Hass
Opskrift på mojito med jordbær
Her får du vores opskrift på den perfekte sommerdrink. En sød og frisk jordbær mojito, som bare er forfriskende og virkelig lækker.
Vi håber du får lyst til at prøve drinken næste gang du skal lave en lækker sommerdrink.
Jordbær mojito
Ingredienser
- 4 jordbær
- 6 mynteblade
- ½ lime
- 2 tsk rørsukker
- 4 cl lys rom
- 1 dl danskvand
- Isterninger
Sådan gør du
- Skær jordbærene i kvarte og del limen i tynde både. Kom de kvarte jordbær, limebåde og mynteblade i et højt glas, og mas det godt med en muddler.4 jordbær, ½ lime, 6 mynteblade
- Kom sukker og rom i glasset, og rør godt rundt med en ske, så sukkeret bliver opløst.2 tsk rørsukker, 4 cl lys rom
- Fyld glasset op med isterninger, og top derefter med danskvand.1 dl danskvand, Isterninger
- Nu er drinken klar til servering. Server med et sugerør i, og pynt eventuelt med mynte, limebåd og friske jordbær.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her