Mange af os kender og elsker den dejlige drink Gin Hass. Her får du opskriften på en afart, nemlig en skøn Rabarber Gin Hass. Det er en dejlig sommerdrink med gin, rabarber, lime og lemonsodavand. Den er dejlig forfriskende, og kan bruges som velkomstdrink eller oven på et godt måltid.

Smuk drink med gin og rabarber
Denne drink er super smuk og har en flot rød eller lyserød farve. Du kan servere den enten med det tydelige lag rabarbersirup i bunden, og den smukke røde farve, eller du kan blande drinken og få en smuk lyserød drink. Det bestemmer du helt selv.
Drinken er perfekt til de varme sommerdage. Den er læskende og sommerlig. Den er også perfekt til en dejlig velkomstdrink, og vil med garanti imponere dine gæster. Hvis du er vild med den klassiske Gin Hass, vil du med garanti også elske denne Gin Hass med rabarber.
Hvordan laver man Rabarber Gin Hass?
Drinken er ikke spor svær at lave. Alt du skal bruge er:
- Drinksglas
- Isterninger
- Gin
- Lime, det er saften du skal bruge, og evt. en limeskive til pynt.
- Lemon-sodavand
- Rabarbersirup, <– find opskriften her.
Først finder du dit glas, og fylder det med is. Så blander du gin og limesaft i glasset, og tilsætter så lemon sodavand. Til sidst hælder du den smukke rabarbersirup over, og drinken får sin smukke farve.
Server drinken med tydelige lag, eller bland den og så en fin sart lyserød farve. Det er op til dig.

Alkoholfri drink med rabarber
Du kan sagtens lave denne drink i en alkoholfri version. Vores børn elsker den, men den er også lækker til gravide eller folk der skal køre hjem.
Du skal bruge samme fremgangsmåde og ingredienser, men blot udelade gin fra drinken. Den alkoholfri drink er super læskende og lækker på en varm sommerdag.
Andre variationer af drinken
Du kan faktisk variere denne drink i det uendelige, alt efter hvilken sirup du vælger at tilsætte. Prøv at skifte rabarbersirup ud med:
- Mangosirup (det er den originale Gin Hass)
- Brombærsirup
- Jordbærsirup
- Granatæblesirup
- Ferskensirup
- Sirup af dine yndlingsfrugter eller bær.
Her har du mulighed for både at lege med smagen og farven på drinken, og lave den lige præcis som du har lyst til.
Opskrift på Gin Hass med rabarber
Her er opskriften på den ultra nemme drink med rabarber og gin. Den er super forfriskende på en varm sommerdag på terrassen. Til drinken skal du bruge rabarbersirup. Det kan du finde opskriften på her: Hjemmelavet rabarbersirup.

Rabarber Gin Hass opskrift
Ingredienser
- 4 cl gin
- 2 cl limesaft, svarer til cirka 1 lime
- 2 cl rabarbersirup
- 1 dl lemon sodavand
- Isterninger
Sådan gør du
- Fyld isterninger i et glas.
- Hæld gin og limesaft i glasset, og herefter lemon sodavand.
- Hæld til sidst rabarbersirup over.
- Rør drinken rundt så den bliver helt lyserød, eller server den med den todelte farve. Pynt med lime på kanten af glasset.
Nutrition
Vil du prøve andre lækre drinks? Så tag et kig på Rabarbermojito eller Gin Hass.
Andre opskrifter med rabarber
Er du så heldig at have rabarber i haven i overflod? Så har vi mange gode rabarberopskrifter du bør prøve. Vi elsker nemlig også rabarber.
Prøv vores opskrifter på:
Brug for mere inspiration til hvad du kan lave med rabarber? Se alle vores opskrifter med rabarber her
Hvad synes du om opskriften på rabarber gin hass?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her