Vi elsker Gin Hass herhjemme, og det er en drink der virkelig har vundet indpas i Danmark og også ude i varden. I denne version er mango udskiftet med en sommerlige hyldeblomstsirup, der gør at den bare smager skønt af sol og sommer. Hyldeblomst og gin kan bare noget sammen, og denne hyldeblomst gin hass er ingen undtagelse.
Lav selv hyldeblomstsirup
Til denne drink skal du bruge hyldeblomstsirup. Det kan du nemt selv lave, det eneste det kræver er at du kommer ud og plukker nogle hyldeblomster. Find opskriften på hyldeblomstsirup her.
Siruppen kan du også bruge til kager og desserter, den smager fantastisk på is. Den kan godt holde sig nogle dage på køl, så lav endelig siruppen dagen før du skal bruge den til drinks eller dessert.
Hvordan laver man Hyldeblomst Gin Hass?
Drinken er super nem at lave. Hvis du kender den originale Gin Hass, ja så er det bare at udskifte mangosirup med hyldeblomstsirup. Ja du smager faktisk skønt med mange typer af frugtsirup.
Til drinken skal du bruge:
- Isterninger
- Gin
- Lime
- Hyldeblomstsirup (eller koncentreret hyldeblomstsaft)
- Lemonsodavand
Is, gin og limesaft fyldes i et glas, der toppes med lemonsodavand og tilsidst tilsættes hyldeblomstsirup.
Hyldeblomst Gin Hass opskrift
Her får du vores opskrift på en nem og superlækker drink med gin og hyldeblomst. Den er perfekt til en varm sommerdag på terrassen eller som en dejlig velkomstdrink til en skøn aften.
Hyldeblomst Gin hass
Ingredienser
- 4 cl gin
- 2 cl limesaft, svarer til cirka 1 lime
- 2 cl hyldeblomstsirup
- 1 dl lemon sodavand
- Isterninger
Sådan gør du
- Fyld isterninger i et glas.
- Hæld gin og limesaft i glasset, og kom herefter lemonsodavand i glasset.
- Hæld til sidst hyldeblomstsirup over.
- Server drinken med en skive lime og et sugerør.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Prøv også: Rabarber Gin hass og Original Gin Hass
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her