Moscow Mule er en nem og lækker forfriskende drink der består af vodka, limesaft og ginger beer. Den smager friskt af lime og krydret af ingefær, og det er en drink der er populær hos både mænd og kvinder. Læs med her og få den nemme opskrift.
Forfriskende og hurtig
En moscw mule er, som navnet måske vil antyde, faktisk ikke en drink fra Moskva. Den er vist opfundet et sted i USA, men uanset hvad, så smager den altså skønt.
Den er frisk på grund af den store mængde lime, og så er den lækker og krydret af ginger beer. Smagen afhænger selvfølgelig meget af hvilken ginger beer du vælger. Den må gerne være godt krydret og smage godt af ingefær.
Vigtigst af alt, så skal den serveres iskold.
Smagen på denne drink minder lidt om smagen på de populære ingefærøl Grabbies, så hvis du er vild med dem, vil du med garanti også kunne lidt denne drink.
Den er god en sommerdag på terrassen, men den er altså også skøn i de kølige måneder, fordi den krydrede smag varmer indefra.
Så den kan vist drikkes hele året rundt.. Heldigt, for den smager fantastisk! Prøv selv!
Flere drikkevarer
Ingrediensnoter
Vodka – Vi bruger den vi lige har i skabet.
Limesaft – Friskpresset er selvfølgelig at foretrække. Du kan også bruge limesaft på flaske.
Ginger beer – Denne Thomas Henry Ginger Beer er super lækker. Den er købt i Rema1000. Fever Tree laver også en Ginger beer, og der er sikker også andre mærker.
Hvordan laver man Moscow mule?
Det er virkelig nemt at mixe sin egen moscow mule drink. Du skal heller ikke bruge ret mange ingredienser.
Først kommer du godt med is i et glas, og så vodka, limesaft og ginger beer hen over. Så røres der rundt, og nu er drinken klar til servering.
Du kan pynte med en skive lime eller to.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Den smager frisk og krydret af ingefær. Hvis du ikke er helt tosset med ingefær, vil du måske også synes smagen af ingefær er lidt stærk. Vi elsker den, og lime og ingefær kan bare noget sammen!
Traditionelt serveres drinken i kobber kopper. De er super smukke, og kan købes flere steder på nettet. Vi serverer den gerne i lave glas og med masser af isterninger. Så kan den fint holde sig kold i almindelige glas.
Andre drinksopskrifter du måske vil synes om
Opskrift på skøn drink med ginger beer og vodka
Her får du vores opskrift på den populære moscow mule. Det er en frisk og meget nem drink, som kan drikkes hele året rundt. Det er både en drink som mænd og kvinder elsker at få serveret.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften næste gang du inviterer gæster på en drink, især hvis de også elsker ingefær og lime.
Moscow Mule
Ingredienser
- 4 cl vodka
- 2 cl limesaft
- 10 cl ginger beer
- Isterninger
Sådan gør du
- Fyld isterninger i et glas.
- Hæld vodka, limesaft og ginger beer over, og rør forsigtigt rundt.
- Pynt med en skive lime og server straks.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her