Den klassiske cosmopolitan cocktail er en drink de fleste af os kender. Mange af os stiftede nok bekendtskab med den i den populære serie Sex and the City, hvor den er Carries signaturdrink. Læs med her og se hvordan du nemt kan lave den selv.
Klassisk cocktail med tranebær
Denne cocktail er en klassiker. Den har en karakteristisk smag, og det er vist sådan at enten kan man lide den, ellers kan man ikke.
Den har den sødlige og lidt frugtige smag fra tranebærjuicen, den syrlige nuance fra limesaften, og så har den en bitter note fra cointreau’en.
Smagsnuancerne giver en virkelig afbalanceret og sofistikeret smag, som bare er en fryd at drikke. Vi elsker den i hvert fald. Men igen, den er nok ikke for alle.
Ingrediensnoter
Vodka – Helt almindelig vodka, brug den du har i barskabet.
Cointreau – Eller anden Triple Sec. Cointreau har en lidt bitter smag med appelsin-noter.
Tranebærjuice – Vi bruger den drikkeklare tranebærsaft man kan få i supermarkederne, det er ikke altid til at opdrive rigtig juice fra tranebær.
Limesaft – Helst friskpresset fra rigtige limes. Det giver det bedste resultat.
Hvordan laver man en cosmopolitan?
Det er faktisk virkelig nemt at lave sin egen lækre cosmo drink derhjemme. Alt du skal gøre, er at komme alle ingredienserne i en cocktailshaker, og shake dem godt sammen med isterninger i shakeren, og så skal den hældes på glas.
Man serverer drinken i martiniglas, men hvis du ikke har det, kan andre glas selvfølgelig også bruges.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Helt traditionelt er det vist et stykke appelsinskal der skal pynte på toppen af en cosmopolitan, og den frigiver også lidt appelsinnoter til drinken. Her bruger vi en skive lime, fordi vi brugte lime i drinken og det var nemmest. Du kan faktisk også servere den helt uden garnish på toppen.
Andre drinks du måske vil synes om
Tips og tricks til opskriften
- Kom is i shakeren når du ryster din cocktail, så er den dejlig kold når den skal serveres. En cosmopolitan serveres nemlig ikke over is.
Serveringsforslag
- Server til cocktailaften med gode venner.
- Server som afslutning på et dejligt måltid mad eller som en god fredagsdrink til at starte weekenden på.
Elsker du denne opskrift?
Prøv også vores opskrift på Amaretto sour
Opskrift på klassiske cosmo drinks
Her får du vores opskrift på klassiske cosmopolitans eller cosmo drinks som de også kaldes. De er nemme at lave, og så smager de altså fantastisk godt.
Læg en kommentar og fortæl os om du har prøvet drinken og hvad du synes om den?

Cosmopolitan
Ingredienser
- 3 cl vodka
- 2 cl cointreau
- 1 cl limesaft
- 4 cl tranebærjuice, eller tranebærsaft
- Isterninger
Sådan gør du
- Kom isterninger og alle ingredienser i en cocktailshaker og shake drinken sammen i 10-15 sekunder til den er godt kold.3 cl vodka, 2 cl cointreau, 1 cl limesaft, 4 cl tranebærjuice, Isterninger
- Si drinken over i et martiniglas, og pynt eventuelt med en skive lime eller et stykke appelsinskal.
- Server straks.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her