Populært:

Limoncello

5

/5

28 days 15 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

28 days 15 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Hvis der er noget jeg er vild med, så er det en iskold Limoncello serveret på en lummervarm sommerdag. Limoncello er Italiensk citronlikør og det smager himmelsk. Hvis du vil se hvordan du laver den bedste hjemmelavede limoncello, så læs med her og få vores opskrift.

hjemmelavet limoncello i to glas med fod samt flaske og citroner i baggrunden

Citroner, sprut og citronlikør

Det er ved at være rigtig mange år siden jeg smagte limoncello første gang, men smagen glemmer man aldrig! Man kan købe limoncello mange steder, jeg husker det bedst fra butikkerne syd for grænsen, når vi var nede og handle med min mor og far.

Smagen er ikke til at tage fejl af, en dejlig sødelig men kraftig citrussmag, der bedst nydes helt afkølet og med en lille isterning i.

Det er med at lave en stor portion når man går i gang, for den forsvinder hurtigt!

Opskriften er faktisk ret enkel, citroner, vodka, og en sukkerlage, og så man kørende og det eneste der er svært at have med at gøre, er egentlig tiden det tager før den kan drikkes..

Vi serverer i løbet af sommeren limoncello som en lille aperitif før maden, og så lige en efter til at lægge låg på det hele. Men når det så er sagt, så kan den også nydes som en lækker lille mundfuld, bare helt for sjov i sommervarmen.

Der går mange citroner til, det er kun skallen du skal bruge, og for at undgå en masse spild, så laver man selvfølgelig en god limonade til ungerne af alle de tilbageblevne citroner. Jeg plejer at bruge vodka som det “spruttede” element i min opskrift på limoncello, men det kunne også være en snaps, hvis man bryder sig om den smag.

Hvis du aldrig har smagt limoncello, så må du simpelthen ikke snyde dig selv, køb en, eller gør som mig og lav den selv. Det er alligevel lidt hyggeligt at gå og glæde sig til de gyldne dråber i mens de trækker i køleskabet.

to glas med hjemmelavet limoncelle samt flaske og citroner bagved

Ingrediensnoter

Citroner – Du skal selvfølgelig bruge citroner, og det skal være usprøjtede økologiske citroner! Vi skal kun bruge skallen og vi vil helst ikke have pesticider med i det færdige produkt

Vodka – Find en god vodka, det giver bare den bedste limoncello i sidste ende.

Sukkerlage – Sukkerlagen er helt enkelt vand og sukker kogt op og afkølet.

Hvordan laver man limoncello?

Her kommer der en kort beskrivelse af hvordan du laver den bedste citronlikør i verden.

Der er sådan set ikke så meget arbejde i det, kun svær ventetid til likøren er færdig og klar til at drikke.

Skallen fra 15 store økologiske citroner kommes i et sylteglas eller lignende. Vodka hældes over og glasset stilles på køl.

Efter en rum tid på køl, er alle smagsstoffer fra citronskallerne trukket ud i vodkaen. Det hele hældes igennem et klæde eller en finmasket si og blandes med den allerede klargjorte sukkerlage.

Rør det grundigt sammen og hæld nu limoncelloen på flasker og lad den modne på køl nogle uger inden den serveres.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

glas med limoncello og flaske i baggrunden

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man limoncello?

På køl. Den er bedst kold.

Kan jeg bruge andet end citroner?

Du kan prøve med appelsiner, det ville sikkert smage godt.

Andre citronopskrifter du måske vil synes om

glas med hjemmelavet citronlikør i på træbræt med flasker og citroner

Tips og tricks til limoncello

  • Brug kun usprøjtede økologiske citroner
  • Start med at hælde halvdelen af sukkerlagen i og smag på det. Det er ikke sikkert at du vil have den lige så sød som mig.
  • Brug citronerne til limonade når du har brugt skallen til limoncello.

Serveringsforslag

  • Brug limoncello i drinks.
  • Server den en varm sommerdag med en isterning i.

Elsker du denne limoncello? Prøv også vores rabarberlikør

hjemmelavet limoncello i glas med flasker og citroner
hjemmelavet limoncello i glas og flasker

Opskrift på den bedste italienske citronlikør

Her kommer vores opskrift på en af de bedste likører man kan få. Den smager fantastisk af citron, og er en frisk lille aperitif før et godt måltid på en varm sommerdag.

Server den afkølet i små glas med en lille isterning og glæd dine gæster med en lækker hjemmelavet likør med fuld knald på smagen. Vi håber du får lyst til at prøve opskriften.

hjemmelavet limoncello i to glas med fod samt flaske og citroner i baggrunden
5 fra 2 stemmer

Limoncello

Opskrift på limoncello
En lækker og frisk Italiensk citronlikør med en sød/syrlig smag. De serveres i små glas med en isterning i, og er dejlig på en varm sommerdag. Den tager noget tid at lave, men det er ventetiden værd.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 7 days
Modningstid 21 days
Samlet tid 28 days 15 minutter
Ret Drinks
Køkken Italiensk
Antal 1 portion
Kalorier 1679 kcal

Ingredienser

  • 15 citroner, øko
  • 75 cl vodka
  • 350 g sukker
  • ½ dl vand

Sådan gør du

  • Citronerne skylles grundigt i koldt vand.
    15 citroner
  • Nu skal man have skrallen af citronerne. Det er meget vigtigt at man tager et tyndt lag af, så man undgår det hvide i skallen. Det hvide meget bittert, og den smag skal man helst ikke have med i den færdige limoncello.
    – Her kan med fordel anvendes en tyndskræller, den kan købes online og i isenkræmmerforretning.
  • Kom citronskallerne i en beholder og hæld vodkaen over. Kom låg på beholderen og stil den på køl. Nu skal det trække på køl i en uge. Ryst beholderen et par gange i løbet af ugen.
  • Efter en uge på køl skulle skallerne gerne begynde at miste farven. Hæld det hele igennem en finmasket si eller et klæde for at få urenhederne ud.
    – Citronskallerne kan man gemme og kandisere, eller tørre dem og lave citronpeber.
  • Når skallerne er siet fra, står man tilbage med vodka med citronsmag, men for at trylle det om til en likør skal det blandes med sukkerlage.
  • Kom vand og sukker i en gryde og varm det op til det begynder at simre. Sluk for varmen, og lad lagen køle ned.
    350 g sukker, ½ dl vand
  • Når lagen er kølet ned, hældes den over i beholderen med vodkaen og låget kommes på glasset igen. Ryst det grundigt, eller rør rundt med en ske så sukkerlagen bliver blandet godt med vodkaen med citronsmag.
  • Nu kan limoncelloen hældes på flasker, men før den er helt færdig, så er det en god ide at lade den stå og modne på køl i ca. 3 uger inden den drikkes.
  • Server limoncello kold med en isterning i.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1portionKalorier: 1679kcalKulhydrater: 398gProtein: 3gFedt: 3gMættet fedt: 0.3gFlerumættet fedt: 0.1gEnkeltumættet fedt: 0.04gNatrium: 14mgKalium: 749mgFibre: 2gSukker: 367gA-vitamin: 43IUC-vitamin: 279mgCalcium: 48mgJern: 1mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.