Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Rabarbertrifli med makroner

Rabarbertrifli med makroner

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Denne tid er rabarbertid, og noget af det vi laver hvert år, er denne nemme og skønne rabarbertrifli med makroner og flødeskum.

Det er en fantastisk rabarberdessert, der er virkelig hurtig at lave, og så smager den bare af dansk sommer når det er bedst.

rabarbertrifli med makroner og flødeskum i glas.

Flere søde sager

Opskrift

Rabarbertrifli med makroner

5 fra 1 stemme
Skøn rabarberdessert med makroner og flødeskum. Den er nem at lave, og du kan med fordel lave rabarberkompotten dagen i forvejen.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Nedkøling og samling 40 minutter
Samlet tid 1 time
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 500 g rabarber
  • 1 vaniljestang
  • 2 ½ dl sukker
  • 1 ½ dl vand
  • 16 makroner
  • 2 ½ dl piskefløde

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at rense rabarberne og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en gryde med vand og sukker og bring det i kog. Skrab vaniljekorn ud fra vaniljestangen og læg både korn og stangen i gryden.
    Kog det hele i ca. 15 min. alt efter hvor udkogte du vil have rabarberne. Smag til med mere sukker hvis det er nødvendigt, der er stor forskel på sødmen af rabarber.
    Når kompotten har den ønskede konsistens tages den af varmen og køles ned.
    500 g rabarber, 1 vaniljestang, 2 ½ dl sukker, 1 ½ dl vand
  2. Når kompotten er kold, kan du samle desserterne. Knus makronerne med hænderne, og pisk fløden til en let flødeskum.
    16 makroner, 2 ½ dl piskefløde
  3. Anret desserten i glas, start med at fordele rabarberkompotten, og kom derefter de knuste makroner oven på. Slut af med flødeskum på toppen.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 558kcalKulhydrater: 86gProtein: 5gFedt: 24gMættet fedt: 15gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 6gKolesterol: 71mgNatrium: 75mgKalium: 421mgFibre: 3gSukker: 79gA-vitamin: 1046IUC-vitamin: 10mgCalcium: 151mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Rabarber – Du kan bruge den type rabarber du har i haven eller dem du kan købe i supermarkeder. Der er stor forskel på hvor søde for eksempel jordbærrabarber og vinrabarber er, så måske skal du tilpasse sukkermængden lidt.
Sukker – Almindeligt hvidt sukker eller rørsukker. Smag til undervejs, det kan være du skal tilsætte lidt ekstra, hvis dine rabarber er meget syrlige.
Makroner – Du kan købe makroner i supermarkedet eller du kan bage dine egne hvis du har lyst til det.
Piskefløde – Vi laver denne dessert med flødeskum på toppen, så helt almindeligt piskefløde skal vi selvfølgelig bruge.

Forberedelse

Du kan med fordel lave rabarberkompotten dagen i forvejen, så den har tid til at køle ned og trække i køleskabet til desserten skal anrettes.
Du kan godt samle triflierne nogle timer før de skal serveres, men står de meget længere, vil makronerne blive bløde.

Frysning

Du kan fryse rabarberkompotten ned for længere holdbarhed, eller hvis du vil lave den i ekstra god tid.

Variationer

Råcreme – Prøv også at lave denne rabarbertrifli med makroner og råcreme i stedet for almindeligt flødeskum.
Ekstra smag i kompotten – Prøv at lomme lidt lakridspulver eller stjerneanis i din rabarberkompot. Lakrids og rabarber går super godt sammen.
Æblekagerasp som knas – Hvis du ikke er til makroner, kan du lave din rabarbertrifli med æblekagerasp i stedet.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.