God gammeldags rabarberkompot kan bruges i kager og rabarberdessert, som tilbehør til en grydestegt kylling eller som topping på morgenmaden.
Denne kompot tager ingen tid at lave, og så er det virkelig nemt.
Du kan nemt præge smagen, og især sødmen alt efter hvad kompotten skal bruges til, og om du foretrækker den syrlig eller mere sød.
Prøv også: Blåbærkompot

Mere hverdagsmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Vask rabarberne og skær dem i skiver på ca 1 cm.300 g rabarber
- Kom rabarber, sukker og vanilje i en gryde og kog det op under omrøring. Lad kompotten småsimre i 5 minutter til rabarberne er møre og lidt udkogte. De skal helst ikke koge helt ud.50 g Sukker, 1 tsk vaniljepasta
- Tag kompotten af blusset og lad den køle lidt af inden den kommes på rene skoldede glas.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Rabarber – Du kan bruge friske rabarber fra haven eller supermarkedet eller frosne. Du kan lave kompotten med frosne rabarber, de behøver ikke tøes op først. Sukker – Helt almindeligt hvidt sukker. Du kan også bruge rørsukker eller erstatte lidt af sukkeret med brun farin for en mere dyb, karamelliseret smag. Juster sukkermængden når du laver kompotten. Der er stor forskel på rabarbernes syrlighed, så det kan være du skal tilsætte lidt ekstra sukker hvis dine rabarber er meget syrlige. Jeg synes godt en rabarberkompot må være syrlig, men det kommer også an på hvordan den skal serveres. Vanilje – Vanilje og rabarber passer godt sammen. Du kan bruge korn fra en vaniljestang eller du kan bruge vaniljepasta eller vaniljepulver.Ekstra smag
Prøv at tilsætte lidt fintrevet ingefær, et par stjerneanis eller lidt finthakket mynte til din rabarberkompot, det giver en skøn smag.Konsistens
Hvis du synes konsistensen er for tyk, kan den justeres med en lille smule vand, men det plejer ikke at være nødvendigt.Opbevaring
Opbevar den færdige afkølede kompot i lukkede glas i køleskabet. Her kan den fint holde 4-5 dage. Hvis den skal holde længere, kan du skolde dine glas og skylle dem i atamon inden du fylder kompotten på glas og lukket låget tæt indtil den skal spises. Du kan også fryse den færdige kompot ned. Kom den for eksempel i mindre plastbøtter og frys dem ned, så er det nemt at tage en portion op ad gangen.Tilberedning i ovn
Vil du lave din rabarberkompot i ovnen, så læg dine rabarberstykker, sukker og vanilje i et ildfast fad, og giv det hele ca. 15 minutter ved 200 grader almindelig over- og undervarme. Rør rundt i fadet halvvejs, og lad kompotten køle ned når den kommer ud af ovnen.Servering
Server kompotten som tilbehør til grydestegt kylling eller andre salte retter, brug den i søde desserter som trifli eller gammeldags rabarberkage eller spis den på skyr til morgenmad.Rabarberkompot uden sukker
Du kan sagtens lave din kompot uden sukker. Erstat sukker i opskriften med 2 tsk. flydende sødemiddel og følg ellers opskriften her.Tilføj dine egne noter



