Vi elsker at have rabarber i haven, der er så mange lækre ting man kan lave med dem. Denne rabarber/blomme marmelade er vores bud på den ultimative sensommermarmelade, der samler det bedste fra to sæsoner i ét glas.
Vi er så heldige, at mine forældre har et skønt blommetræ, hvor vi hvert år mod slutningen af sommeren får et par poser søde, modne blommer. De kan bruges med det samme eller fryses ned, så der altid er til marmelade eller grød, og det samme gælder rabarberne.
Marmeladen smager fantastisk på nybagte boller en sensommerdag, og den er nem at lave på bare 30 minutter. Vi laver den gerne i små weck-glas, så en portion giver præcis 4 glas, og vi nemt kan nå at spise dem uden spild.
Prøv også: Blommemarmelade

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Rens og skær rabarberne i mindre stykker. Skær blommerne over og fjern stenene. Kom rabarber, blommer, vand, sukker, kornene fra vaniljestangen, samt den tomme vaniljestang i en gryde og kog det hele til det er godt kogt ud og har den konsistens du ønsker dig. Det tager cirka 15 minutter.500 g rabarber, 300 g blommer, ½ dl vand, 2 dl sukker, 1 stang vanilje
- Smag til og tilsæt evt. mere sukker hvis det er nødvendigt. Der er stor forskel på sødmen i rabarber!
- Når du er tilfreds med smag og konsistens, fjernes vaniljestangen og marmeladen fyldes på skoldede glas, der er skyllet i atamon.Atamon
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Rabarber – Du kan bruge ganske almindelige rabarber fra haven eller du kan købe dem i supermarkedet. Du kan godt bruge frosne rabarber hvis du har nogen i fryseren. Blommer – Brug gerne søde modne danske blommer når de er i sæson. De giver den bedste smag. Du kan købe dem i supermarkedet, og du kan også bruge frosne blommer hvis du har nogle i fryseren. Vanilje – Brug en vaniljestang eller alternativt vaniljepasta eller vaniljepulver. Sukker – Brug bare almindeligt sukker. Det er ikke nødvendigt at bruge syltesukker.Variation
Blommer kan sagtens erstattes med andre frugter eller bær — prøv for eksempel med hindbær, jordbær eller æbler.Mængde
Opskriften giver 4 små glas. Du kan selvfølgelig også vælge to større glas hvis du foretrækker det.Opbevaring og holdbarhed
Hjemmelavet marmelade kan holde flere måneder, hvis glassene skoldes og skylles i spiritus eller atamon inden brug. Efter åbning skal marmeladen opbevares på køl og spises inden for et par uger.Serveringsforslag
- Spis på lune friskbagte boller
- Spis i pandekager på en dejlig sommeraften
- Spis som dessert i vandbakkelser med flødeskum eller vaniljeis.




