Efterårets blommesæson er den perfekte anledning til at sylte, og vores blommemarmelade er noget af det første, vi kaster os over, når blomsterne falder.
Ungerne elsker et stykke hjemmebagt brød med hjemmelavet marmelade, når de kommer hjem fra skole og børnehave, og denne blommeversion ligger helt i toppen af favoritlisten. Det der gør denne marmelade særlig god, er den milde smag af kanel, som bare passer perfekt til blommer.
Den er sød, cremet og så nem at lave, at du sagtens kan sætte ungerne til at hjælpe med at skære og røre i gryden. Har du et blommetræ i haven og blommer i overflod, kan du nemt fryse dem ned og bruge dem til marmelade eller grød hele vinteren.
Prøv også: Brombærmarmelade

Mere morgenmad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Rengør blommerne, fjern sten og skær dem i tern.800 g blommer
- Kom blommetern, syltesukker, vand og kanelstang i en gryde og kog op.400 g syltesukker, ½ dl vand, 1 kanelstang
- Lad marmeladen simre ved lav varme i 30 minutter eller til den er helt kogt ud og har en god konsistens. Den vil blive lidt tykkere når den køler ned.
- Kom marmeladen på rene og skoldede glas, der er skyllet i atamon eller spiritus. Lad dem køle ned, og så er marmeladen klar til servering.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Blommer – Danske blommer fra haven er klart at foretrække. Du kan også købe danske blommer i supermarkederne eller ved grønthandleren indenfor sæsonen. Syltesukker – Det er nemt at lave marmelade med syltesukker. Der er nemlig allerede pektin i, så du er sikker på at marmeladen stivner, og du behøver ikke at tilsætte andet geleringsmiddel. Kanel – Kanel og blommer kan bare noget sammen. Det smager skønt at koge en kanelstang sammen med marmeladen.Tips til smag
Kanel kan udelades, hvis du ikke er vild med smagen. Du kan i stedet eksperimentere med lakrids, ingefær eller andre smagsgivere du godt kan lide. Det er også lækkert at tilsætte rabarber eller æbler til marmeladen.Serveringsforslag
- Server på friskbagt Franskbrød med birkes eller Verdens bedste boller.
- Spis den i pandekager eller på vafler.




