Efterårets blommesæson betyder blommemarmelade! Prøv en skøn hjemmelavet marmelade med blommer og en mild smag af kanel på et stykke hjemmebagt franskbrød. Det smager fantastisk!
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 3glas
Ingredienser
800gblommer
400gsyltesukker
½dlvand
1kanelstang
Sådan gør du
Rengør blommerne, fjern sten og skær dem i tern.
800 g blommer
Kom blommetern, syltesukker, vand og kanelstang i en gryde og kog op.
400 g syltesukker, ½ dl vand, 1 kanelstang
Lad marmeladen simre ved lav varme i 30 minutter eller til den er helt kogt ud og har en god konsistens. Den vil blive lidt tykkere når den køler ned.
Kom marmeladen på rene og skoldede glas, der er skyllet i atamon eller spiritus. Lad dem køle ned, og så er marmeladen klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
Blommer – Danske blommer fra haven er klart at foretrække. Du kan også købe danske blommer i supermarkederne eller ved grønthandleren indenfor sæsonen.Syltesukker – Det er nemt at lave marmelade med syltesukker. Der er nemlig allerede pektin i, så du er sikker på at marmeladen stivner, og du behøver ikke at tilsætte andet geleringsmiddel.Kanel – Kanel og blommer kan bare noget sammen. Det smager skønt at koge en kanelstang sammen med marmeladen.
Tips til smag
Kanel kan udelades, hvis du ikke er vild med smagen. Du kan i stedet eksperimentere med lakrids, ingefær eller andre smagsgivere du godt kan lide. Det er også lækkert at tilsætte rabarber eller æbler til marmeladen.
Hjemmelavet marmelade på skoldede glas, der er skyllet i spiritus eller atamon, kan opbevares køligt og mørkt i mindst et år. Når glasset er åbnet, skal det opbevares i køleskabet og spises indenfor et par uger.