Madformadelskere / Bagværk / Boller / Verdens bedste boller

Verdens bedste boller

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Bløde hvide boller er bare altid et hit herhjemme. Ungerne er vilde med dem, og de er altid på bordet når der skal hygges lidt ekstra eller ved fødselsdage. Denne opskrift er intet mindre end verdens bedste boller, og er baseret på min mormors opskrift på boller.

Jeg tror alle i min familie vil skrive under på at min mormor bagte verdens bedste boller. Alle elskede når momsen bagte boller, og heldigvis bagte hun dem ofte og rigeligt af dem. Hun elskede at bage, og var rigtig god til det. Jeg forsøgte flere gange at få opskriften ud af hende – forgæves. For som hun sagde: “Du tager bare lidt mel, lidt smør, mælk, gær, æg, sukker og salt og ælte dejen rigtig godt”.

Hun have ikke nogen opskrift på mængderne, de blev lavet på rutine hver gang, og de blev altid fantastiske. Måske blev de så gode fordi hun altid æltede dem i hånden og ikke på maskine, jeg ved det ikke, men jeg bruger nu maskinen for at spare tid. Her er min opskrift, som jeg synes nærmer sig min mormors.

verdens bedste boller som mormor lavede dem på bagerist med en overskåret bolle foran.

Mere bagværk

Opskrift

Verdens bedste boller

4.20 fra 5 stemmer
Nem opskrift på de bedste bløde mormor-boller. Perfekte som bløde fødselsdagsboller eller eftermiddagsboller til børnene. De er nemme at lave, og egnede til at fryse ned.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal20 stk

Ingredienser
 

  • 600 g hvedemel
  • 250 g smør
  • 4 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 3 æg
Til pensling
  • ½ dl mælk
  • 1 æg

Fremgangsmåde
 

  1. Start med at smuldre smøret i melet. Tilsæt herefter salt og sukker og rør det godt sammen.
    600 g hvedemel, 250 g smør, 1 tsk salt, 4 spsk sukker
  2. Lun mælken til den er lillefingervarm, det gøres let i mikroovnen. Rør herefter gæren ud i den lune mælk og tilsæt det til melblandingen.
    2 dl mælk, 50 g gær
  3. Tilsæt de tre æg, rør godt i mellem hvert æg, dejen skal være meget klistret. Nu skal dejen æltes rigtig godt. Jeg gør det på højeste hastighed på røremaskinen. Ælt indtil dejen bliver jævn og sej, og slipper skålens sider. Det kan godt tage 15-20 min.
    3 æg
  4. Nu stilles dejen til hævning i skålen med et viskestykke over i 1 time. Herefter formes dejen til ca. 20 boller der stilles på en bageplade beklædt med bagepapir.
  5. Lad bollerne efterhæve tildækket i en time igen. Varm i mellemtiden ovnen op til 220 grader over- og undervarme.
  6. Pisk mælk og æg sammen, og pensel blandingen på bollerne.
    1 æg, ½ dl mælk
  7. Bag bollerne i midten af ovnen i 10-12 min ved 220 grader over- og undervarme. Lad dem køle af på en bagerist og server den lune eller afkølede.

Næringsindhold

Serving: 1bolleKalorier: 226kcalKulhydrater: 26gProtein: 5gFedt: 11gMættet fedt: 7gTransfedt: 1gKolesterol: 52mgNatrium: 221mgKalium: 73mgFibre: 1gSukker: 3gA-vitamin: 364IUC-vitamin: 1mgCalcium: 23mgJern: 2mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Hvedemel – Vi anbefaler du bruger hvedemel med højt proteinindhold, det gør altså bare noget for glutenudviklingen og det giver nogle luftige og lækre boller. Ofte sælges det under navne som bagehvedemel eller hvedemel til bagning. Ellers tjek proteinindholdet under ernæringsinformationen bagpå pakken, vi går efter mel med minimum 12% protein til bagning.
Smør – Vi bruger usaltet smør til bagning, og tilsætter så selv salt til dejen. Du kan også bruge saltet smør, men så skal der lidt mindre salt i dejen.

Opbevaring og holdbarhed

Bollerne bliver ofte spist på et par dage herhjemme. Hvis de bliver pakket i en pose, kan de godt holde 3 dage uden at blive tørre. Der er ret meget smør i dejen, der gør at de holder sig luftige og lækre længe.

Frysning

Bollerne kan også sagtens fryses. Jeg fryser dem ned i fryseposer med 6-8 stk. i hver pose, det passer lige til vores familie.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!

2 kommentarer til “Verdens bedste boller”

    • Du aner slet ikke hvor glad det gør mig at andre kan få glæde af min mormors opskrift på boller 😍 Jeg synes nemlig også at de er helt fantastiske, og min familie er enige.

      Tusind tak for at tage dig tid til at skrive en kommentar ❤️️

      Mvh Tina

      Svar
4.20 from 5 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.