Lige nu er brombærene ved at modne, og det er bare med at komme ud og plukke løs ved naturens brombærhegn. Vi elsker at plukke brombær, og noget af det første vi laver hvert år, er en skøn brombærmarmelade. Her får du vores opskrift på den lækreste marmelade med brombær.

En dejlig familieaktivitet
Hvert år når brombærene bliver modne, tager vi hele familien på gåtur og plukker brombær til marmelade. Det er både hyggeligt og sjovt, og så kan man jo sagtens smage på brombærene undervejs.
Når vi kommer hjem og får lavet marmeladen, ja så står den altså på pandekager. Der er ikke noget bedre end lyne pandekager med hjemmelavet brombærmarmelade. Mums! Denne dag er det helt lovligt med pandekager til aftensmad.

Hvordan laver man brombærmarmelade?
Det er slet ikke svært at lave syltetøj eller marmelade selv. Det mester af arbejdet er gjort når du har fået plukket brombærene. Her kommer en kort liste med ingredienser og en fremgangsmåde:
- Brombær
- Sukker
- Vanilje, vi bruger som regel vaniljepasta, men korn fra en stang kan også bruges.
- Vand
Brombærsyltetøj er ganske enkelt at lave. Kom alle ingredienserne i en gryde og kog det op. Lad marmeladen koge i 10-15 minutter indtil bærene er kogt ud, og konsistensen er lidt tyk (den bliver tykkere når den bliver kold). Smag evt. til om der skal mere sukker i undervejs.
Så skal brombærmarmeladen hældes på et skoldet og atamonskyllet glas, og låget sættes på.

Brombærmarmelade opskrift
Her får du vores bedste opskrift på en lækker brombærmarmelade. Den er skøn sidst på sommeren og først på efteråret når brombærene modnes.
Du skal prøve dig lidt frem med sukkermængden, da der er stor forskel på brombærenes sødme/surhed. Jeg bruger altid almindeligt sukker, fordi jeg godt kan lide at koge marmeladen til bærnene er kogt helt ud. Så får man en tyk og lækker marmelade. Hvis du vil have syltetøj med hele bær, så brug evt. syltesukker eller tilsæt lidt geleringspulver til marmelade for at få den stiv nok.

Brombærmarmelade opskrift
Ingredienser
- 250 g brombær
- 170 g sukker
- 1 tsk vaniljepasta, eller kornene fra 1 vaniljestang
- 1/2 dl vand
Sådan gør du
- Vask brombærene godt og kom alle ingredienserne i en gryde og kog op.
- Lad marmeladen kog i 10-15 minutter til bærene er kogt ud, og den er tyknet.
- Kom marmeladen på et skoldet og atamonskyllet glas.
- Server for eksempel til hjemmebagte pandekager eller på en ostemad.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation

Hvad synes du om opskriften på skaftkoteletter på grill?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her