Opskrift på skøn sensommermarmelade med havens rabarber og søde danske blommer. Det er nemt at lave sin egen marmelade, og den smager fantastisk til ost eller på nybagte boller eller brød.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4små glas
Ingredienser
500grabarber
300gblommer
½dlvand
2dlsukker
1stangvanilje
Atamon, til at skylle glassene i
Sådan gør du
Rens og skær rabarberne i mindre stykker. Skær blommerne over og fjern stenene. Kom rabarber, blommer, vand, sukker, kornene fra vaniljestangen, samt den tomme vaniljestang i en gryde og kog det hele til det er godt kogt ud og har den konsistens du ønsker dig. Det tager cirka 15 minutter.
500 g rabarber, 300 g blommer, ½ dl vand, 2 dl sukker, 1 stang vanilje
Smag til og tilsæt evt. mere sukker hvis det er nødvendigt. Der er stor forskel på sødmen i rabarber!
Når du er tilfreds med smag og konsistens, fjernes vaniljestangen og marmeladen fyldes på skoldede glas, der er skyllet i atamon.
Atamon
Noter
Ingrediensnoter
Rabarber – Du kan bruge ganske almindelige rabarber fra haven eller du kan købe dem i supermarkedet. Du kan godt bruge frosne rabarber hvis du har nogen i fryseren.Blommer – Brug gerne søde modne danske blommer når de er i sæson. De giver den bedste smag. Du kan købe dem i supermarkedet, og du kan også bruge frosne blommer hvis du har nogle i fryseren.Vanilje – Brug en vaniljestang eller alternativt vaniljepasta eller vaniljepulver.Sukker – Brug bare almindeligt sukker. Det er ikke nødvendigt at bruge syltesukker.
Variation
Blommer kan sagtens erstattes med andre frugter eller bær — prøv for eksempel med hindbær, jordbær eller æbler.
Mængde
Opskriften giver 4 små glas. Du kan selvfølgelig også vælge to større glas hvis du foretrækker det.
Opbevaring og holdbarhed
Hjemmelavet marmelade kan holde flere måneder, hvis glassene skoldes og skylles i spiritus eller atamon inden brug. Efter åbning skal marmeladen opbevares på køl og spises inden for et par uger.