Madformadelskere / Søde sager / Dessert / Rabarbertrifli med mascarponecreme

Rabarbertrifli med mascarponecreme

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Nem og lækker rabarbertrifli med mascarponecreme, ja faktisk en slags rabarber-tiramisu i glas.

Den smager altså helt fantastisk godt, og så er den god at lave på forhånd.

Så den kan stå klar i køleskabet inden gæsterne kommer, og du ikke skal stresse over desserten.

Prøv også: Rabarbertrifli med makroner

rabarbertrifli med mascarponecreme i dessert glas.

Flere søde sager

Opskrift

Rabarbertrifli med mascarponecreme

5 fra 2 stemmer
En lækker dessert med rabarber og mascarpone, som leder tankerne hen på en rabarber-tiramisu. Den smager helt fantastisk, og kan laves i god tid inden den skal serveres.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Nedkøling og samling 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

Rabarberkompot
  • 400 g rabarber
  • 65 g sukker
  • 1 vaniljestang
Mascarponecreme
  • 2 æg
  • 50 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 250 g mascarpone
Samling
  • 80 g ladyfingers, savoiardi kiks
  • 4 spsk portvin
  • Frisk mynte, til pynt

Fremgangsmåde
 

Rabarberkompot
  1. Rens og skær rabarberne i stykker på cirka 1 cm. Kom rabarber, korn fra vaniljestangen, den tomme vaniljestang og sukker i en gryde, og kog op. Lad rabarberkompotten koge cirka 5 minutter under låg, rør jævnligt i den.
    400 g rabarber, 1 vaniljestang, 65 g sukker
  2. Når rabarberne er kogt godt ud, er kompotten færdig. Du kan smage til med ekstra sukker undervejs, men jeg synes godt at kompotten må være godt syrlig.
  3. Når kompotten er færdig, køles den ned og sættes i køleskabet.
Mascarponecreme
  1. Del æggene i hvider og blommer.
    2 æg
  2. Pisk æggeblommer, korn fra vaniljestang og sukker sammen til det er luftigt. Rør herefter mascarponen i.
    50 g sukker, 1 vaniljestang, 250 g mascarpone
  3. Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i cremen uden at slå luften ud.
Samling
  1. Kom først et lag rabarberkompot i bunden af glasset.
  2. Knæk ladyfingers i mindre stykker. Dyp stykkerne i portvin, og fordel hvad der svarer til 1 hel ladyfinger ovenpå kompotten.
    80 g ladyfingers, 4 spsk portvin
  3. Kom en god skefuld mascarponecreme ovenpå.
  4. Gentag de tre lag, så du slutter af med et lag mascarponecreme.
  5. Pynt eventuelt med lidt frisk mynte og knuste ladyfingers.
    Frisk mynte
  6. Sæt gerne desserterne på køl et par timer inden servering.

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 543kcalKulhydrater: 49gProtein: 10gFedt: 32gMættet fedt: 19gFlerumættet fedt: 1gEnkeltumættet fedt: 2gTransfedt: 1gKolesterol: 189mgNatrium: 101mgKalium: 356mgFibre: 2gSukker: 31gA-vitamin: 1207IUC-vitamin: 8mgCalcium: 197mgJern: 1mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

Rabarber – Der skal selvfølgelig lækre rabarber i, gerne fra haven hvis du har. Ellers kan de købes i supermarkedet eller ved grønthandleren når de er i sæson.
Vanilje – Jeg bruger både vanilje i mascarponecremen og i rabarberkompotten, det giver en skøn smag, der passer godt til rabarber. Har du ikke vaniljestænger, kan du bruge vaniljepasta eller erstatte noget af sukkeret med vaniljesukker.
Mascarpone – Mascarpone er en mild og cremet friskost, som ofte bruges i italienske desserter. Vi kender den nok bedst fra tiramisu. Den fås i de fleste supermarkeder, og står oftest sammen med osten.
Æg – Der skal æg i mascarponecremen. Æggene deles og blommerne piskes med sukker og æggehviderne piskes stive og vendes i cremen til sidst. Vi bruger som regel rå æg fra økologiske danske høns når vi laver denne dessert, har du det bedst med at vælge pasteuriserede æg, så kan du sagtens gøre det.
Ladyfingers – Ladyfingers er nogle sprøde småkager/kiks, som efterhånden kan købes i de fleste større supermarkeder. Det er også muligt at bage sine egne. Hvis du ikke bryder sig om ladyfingers kan de også erstattes af makroner.
Portvin – Vi dypper ladyfingers i portvin inden de kommer i trifli’en. Du kan også bruge ameretto, masala eller en anden type likør. Når vi laver trifli til børnene bruger vi rabarbersaft, det smager skønt hvis du vil lave en alkoholfri version.

Tilsmagning

Smag rabarberkompotten til med ekstra sukker hvis den er alt for syrlig, den må dog ikke blive for sød. Mascarponecremen er sød, og den syrlige rabarberkompot skal gerne give et friskt modspil til den søde creme.

Servering

Du kan servere triflien i glas som her, eller i en stor skål hvis du foretrækker det.

Forberedelse

Du kan med fordel lave rabarberkompotten dagen inden den skal bruges. Du får det bedste resultat ved at samle desserten et par timer før servering, og lade den trække i køleskabet.

Variationer

Frugt eller bær – Du kan sagtens lave denne trifli med andre typer af frugter eller bær, for eksempel er den også skøn med jordbær eller en blanding af jordbær og hindbær.
 
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.