En gammeldags rabarberkage med makroner og flødeskum er en klassisk dansk dessert, som bare smager skønt om sommeren.
Det er en nem dessert, helt klassisk og så smager den skønt. Du kan nemt lave rabarbergrøden og raspen dagen før, og samle kagen nogle timer inden servering.
Så har du rabarber i haven, så er det den dejligste forårs- eller sommerdessert.
Prøv også: Rabarberstang med marcipan

Flere søde sager
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Vask rabarberne, og skær dem i skiver på 1-2 cm.500 g rabarber
- Kom rabarber, sukker, vaniljepasta og vand i en gryde og kog op.180 g sukker, 1 tsk vaniljepasta, 1 dl vand
- Lad grøden koge under låg i ca. 20 minutter. Smag til med mere sukker om nødvendigt. Når rabarberne er godt kogt ud, skal grøden jævnes.
- Rør kartoffelmel ud i vand, og hæld det i grøden under omrøring. Tilsæt jævning indtil du er tilfreds med konsistensen på grøden. Husk den bliver lidt tykkere når den køler af.1 spsk kartoffelmel, ½ dl vand
- Tag grøden af varmen, og lad den køle af i en skål inden den sættes i køleskabet. Drys lidt sukker på toppen, så den ikke danner skind.
- Smelt smørret på en pande.25 g smør
- Kom rasp og sukker på panden, og steg det ved middel varme til raspen er gylden, det tager cirka 5-10 minutter. Læg raspen til afkøling på et stykke bagepapir.25 g sukker, 50 g rasp
- Pisk fløden til en let og luftig flødeskum.2 ½ dl piskefløde
- Kom først et lag rabarbergrød i bunden, og kom så et lag kagerasp ovenpå. Knus markronerne, og fordel dem ovenpå raspen. Læg nu endnu et lag rabarbergrød ovenpå, og til sidst flødeskum.6 makroner
- Drys med mandelflager på toppen, og nu er desserten klar til servering.20 g mandelflager
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Rabarber – Du kan bruge alle slags rabarber, men alt afhængig af sødmen på dem du bruger, skal du måske have lidt mere sukker i grøden. Her er brugt en blanding af de søde røde jordbærrabarber og nogle gammeldags rabarbersorter der er mere grønne i stænglerne. Du kan godt bruge frosne rabarber til denne opskrift, og du behøver ikke tø dem op først. Bare kom dem i gryden med de andre ingredienser og kog det op. Makroner – Her kan du bruge færdigkøbte makroner eller lave dine egne. Det er helt op til dig. Kagerasp – Ja de fleste steder hedder det jo nok æblekagerasp, men nu er det jo ikke gammeldags æblekage vi skal lave. Men æblekagerasp kan også laves selv eller købes færdigt. Her i opskriften laver jeg det selv, det er nemlig så nemt, men du kan selvfølgelig købe det færdigt i supermarkedet hvis du hellere vil det. Mandler – Mandler og rabarber går bare godt sammen. Derfor serverer vi altid mandelflager på rabarbergrød og rabarberkage.Alternativt knas
Hvis du vil have en lidt grovere knas, så prøv at erstat rasp med havregryn når du laver din kage rasp. Du kan også bruge en blanding af havregryn og hakkede mandler for endnu mere smag.Anretning
Vi elsker at servere gammeldags rabarberkage i glas, men hvis du hellere vil servere den sådan helt traditionelt i en stor skål, så gør du selvfølgelig bare det i stedet for. Princippet er helt det samme. Vi synes bare glassene er nemmere, og så ser det jo også superfint ud.Forberedelse
Du kan lave både kageraspen og rabarbergrøden dagen i forvejen. Opbevar kageraspen i et glas eller tætsluttende bøtte når det er kølet ned, og opbevar grøden i køleskabet. Du kan samle desserten nogle timer inden servering, og opbevare glassene eller skålen på køl indtil de skal serveres.Tilføj dine egne noter




