Små butterdejssnegle med skinke og ricotta er en skøn lille snack eller et lækkert element til madpakken. De er også dejlige til sommerens havefester eller til studenterkørsel. Læs med her og få den nemme opskrift.
En lille snack til festen
Står du og skal holde sommerfest, eller måske får du besøg af en flok studenter på vogntur inden længe? Så er disse butterdejssnegle helt oplagte at servere.
De er virkelig nemme at lave, så smager de godt, og så er de nemme at spise. De er altså perfekte til havefesten eller når studenterne kommer på besøg.
Få mere end 60 ideer til mad til studenterkørsel her.
Disse snegle af butterdej er fyldt med skinke og ricotta, men du kan nemt bruge andre slags fyld, for eksempel kan du komme pesto, oliventapenade eller andre oste i.
De er super hurtige at bikse sammen, og de er altså også altid et hit hos børn enten til børnefødselsdagen eller som en lille lækker snack i madpakken. De er også altid populære hvis børnene har legeaftaler med hjem, de fleste børn kan nemlig lide sådan en sprød snegl.
Ingrediensnoter
Butterdej – Man kan efterhånden købe butterdej i de fleste supermarkeder. Jeg køber altid fersk dej i ruller i køledisken, det er så nemt at arbejde med, og så er det klar til brug.
Ricotta – Ricotta er en skøn italiensk friskost, som er god i de her små snegle. Hvis du ikke er til ricotta, kan du bruge en almindelig flødeost i stedet. Du kan også bruge for eksempel revet mozzarella eller en anden fast ost der kan smelte når den bages.
Parmeskinke – En lækker parmeskinke fungerer super godt, men du kan selvfølgelig også bruge andre typer af skinke.
Hvordan laver man butterdejssnegle med skinke?
Det er super nemt at lave lækre butterdejssnegle med skinke selv. Det tager heller ikke ret lang tid.
Først ruller man butterdejen ud på bordet, og smørrer den med ricotta. Ovenpå krydrer man med salt, peber og oregano, og så lægges skinken i et lag på toppen og så rulles dejen sammen som en roulade inden den skæres i skiver.
Sneglene lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, som pensles med æg, og bages til de er gyldne og sprøde i ovnen.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Sneglene er helt klart lækrest når de er helt nybagte, lune og sprøde, men hvis du har nogle tilbage kan de sagtens opbevares i en plasticbøtte i køleskabet. Det er også super gode at have med i madpakken.
Ja. I teorien kan du fylde sneglene med hvad du har lyst til. De er også super lækre med en god pesto i, eller med andre typer af ost som for eksempel parmesan eller feta. Prøv dig frem, det er kun fantasien der sætter grænsen for hvad du kan komme i.
Andre små snacks du måske vil synes om
- Fyldte snackpebre med flødeost
- Minifrikadeller
- Mozzarellaspyd med tomat og prosciutto
- Butterdejsstænger med pesto og skinke
- Sprøde løgringe
Tips og tricks til butterdejssnegle med skinke
- Prøv også at lave sneglene med en god grøn eller rød pesto. Det smager også dejligt.
- Har du en rest ost tilbage i køleskabet så riv den og kom den i sneglene.
- Du kan sagtens bruge andre slags skinke end lige parmaskinke.
Serveringsforslag
- Server på buffetbordet eller til sammenskudsgildet i børnehaven.
- Server dem til studenter der er på vogntur.
- Giv ungerne dem med i madpakken som en lækker snack.
- De er gode i picnickurven eller som en lille snack når I skal på udflugt hele familien.
Er I vilde med butterdejssnegle? Så prøv også vores Butterdejsstænger med pesto og skinke
Opskrift på små snegle af butterdej med skinke
Her får du vores opskrift på lækre små butterdejssnegle med skinke og ricotta. De er nemme at lave, og så smager de altså bare godt. Sådan en portion forsvinder lynhurtigt herhjemme.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere de lækre snegle af butterdej for din familie. Det vil de med garanti synes om.
Butterdejssnegle med skinke
Ingredienser
- 275 g butterdej, i rulle, fersk
- 125 g ricotta
- Salt
- Peber
- 1 spsk oregano
- 6 skiver parmaskinke
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
- Rul butterdejspladen ud, og smør den med ricotta.
- Drys med salt, peber og oregano, og fordel skiverne af skinke i et lag ovenpå.
- Rul dejen sammen som en roulade fra en af de lange sider.
- Skær dejen ud i cirka 1 cm tykke skiver, og læg sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Pensel sneglene med sammenpisket æg.
- Bag sneglene ved 200 grader almindelig ovn i 15-20 minutter til de er gyldne og sprøde. Server dem lune eller afkølede.
Noter
- Butterdejssnegle med flødeost
- Butterdejssnegle med oliventapenade
- Butterdejssnegle med pesto
- Butterdejssnegle med feta
- Eller noget helt andet. Kun fantasien sætter grænsen for hvad du kan komme i.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her