Frugtspyd med skumfiduser og forskellig frugt og bær er altid et hit hos både børn og voksne.
De er nemme at lave, en sundere snack og så er de perfekte at have med i madpakken, til et fælles buffetbord eller som en dejlig dessert til sommerfesten. De kan også serveres som mad til studenterkørsel, hvor det er dejligt med en kølig og let snack til de hurtige besøg.
Vi har her brugt melon, jordbær, blåbær, vindruer og så de små miniskumfiduser, men det er jo egentlig kun fantasien der sætter grænsen for hvordan du kan lave dine spyd. Tag gerne børnene med i køkkenet og få dem til at hjælpe med at lave dem, det er både hyggeligt og lærerigt for dem.

Flere madpakkeideer
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Start med at klargøre frugt og bær. Vask melonerne, del dem i halve og brug et melonkuglejern til at lave runde melonkugler (Se Tips).½ vandmelon, ½ galiamelon
- Vask vindruer, blåbær og jordbær, og del jordbærene i halve eller kvarte alt efter hvor store de er.250 g jordbær, 200 g vindruer, 60 g blåbær
- Lav dine frugtspyd ved at sætte skiftevis et stykke frugt eller bær og en skumfidus på hvert spyd. Jeg fordelte frugten så alle spyd havde alle typer frugt og bær, og en skumfidus i mellem hver, men det kan selvfølgelig gøres på mange andre måder.75 g miniskumfiduser
- Fortsæt til du har lavet alle spyd, og så er de klar til servering.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Ingrediensnoter
Se ingredienserne her som inspiration, og byt dem gerne ud med andre slags frugt eller bær efter hvad I bedst kan lide hjemme hos Jer.Udskæring
Melon – Hvis du ikke har et melonkuglejern til at lave de runde melonkugler, kan du også fint bare skære melonen ud i passende tern.Servering og opbevaring
Vi anbefaler at du ikke laver spydene klar mere end et par timer inden de skal serveres. Væsken fra frugten vil gøre at skumfiduserne bliver lidt våde hvis de står mange timer, og så er de ikke helt så pæne. Hvis du laver dem klar på forhånd, så kan de fint stå et par timer i køleskabet. Dæk dem over med husholdningsfilm, og så er de lige til at spise når ungerne trænger til en snack.Tilføj dine egne noter




