Nemme og lækre frugtspyd med forskellige frugter, bær og små skumfiduser. De kan varieres efter hvilken frugt og bær I bedst kan lide, og det er altid et hit hos både børn og voksne.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 0 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 30spyd
Ingredienser
½vandmelon
½galiamelon
250gjordbær
200gvindruer
60gblåbær
75gminiskumfiduser
Sådan gør du
Start med at klargøre frugt og bær. Vask melonerne, del dem i halve og brug et melonkuglejern til at lave runde melonkugler (Se Tips).
½ vandmelon, ½ galiamelon
Vask vindruer, blåbær og jordbær, og del jordbærene i halve eller kvarte alt efter hvor store de er.
250 g jordbær, 200 g vindruer, 60 g blåbær
Lav dine frugtspyd ved at sætte skiftevis et stykke frugt eller bær og en skumfidus på hvert spyd. Jeg fordelte frugten så alle spyd havde alle typer frugt og bær, og en skumfidus i mellem hver, men det kan selvfølgelig gøres på mange andre måder.
75 g miniskumfiduser
Fortsæt til du har lavet alle spyd, og så er de klar til servering.
Noter
Ingrediensnoter
Se ingredienserne her som inspiration, og byt dem gerne ud med andre slags frugt eller bær efter hvad I bedst kan lide hjemme hos Jer.
Udskæring
Melon - Hvis du ikke har et melonkuglejern til at lave de runde melonkugler, kan du også fint bare skære melonen ud i passende tern.
Servering og opbevaring
Vi anbefaler at du ikke laver spydene klar mere end et par timer inden de skal serveres. Væsken fra frugten vil gøre at skumfiduserne bliver lidt våde hvis de står mange timer, og så er de ikke helt så pæne. Hvis du laver dem klar på forhånd, så kan de fint stå et par timer i køleskabet. Dæk dem over med husholdningsfilm, og så er de lige til at spise når ungerne trænger til en snack.