Tapas er en af vores absolutte livretter, når vi rigtig skal hygge herhjemme. Et bord fyldt med lækre små retter og snacks er lige i vores ånd, og både børn og voksne elsker at sidde og snacke løs. Det er den slags aftener, vi bare ikke kan få nok af.
Stegte tapas peber, eller Pimientos de Padrón som de hedder på spansk, er en af vores faste favoritter på tapasbordet. De stammer fra Galicien i Spanien, smager mildt og lidt sødligt med en let bitterhed, og er fantastiske drysset med groft flagesalt. De er en slags mellemting mellem en peberfrugt og en chili, men langt mildere end du nok forventer.
Det bedste ved denne ret er, at den er klar på under 10 minutter. Vi serverer den gerne som snack eller som del af et større tapasbord, for eksempel til nytårstalen sammen med dadler med bacon og mozzarellaspyd.
Prøv også: Alle vores andre lækre tapas

Mere gæstemad
Ingredienser
Fremgangsmåde
- Skyl peberfrugterne i koldt vand. Lad dem derefter dryppe af i et dørslag.200 g padron peber
- Varm olien op til høj varme på en pande. Kom peberfrugterne hele på og rist dem ved høj varme i 5 -7 minutter. Vend dem rundt undervejs, så peberne bliver ristet på alle sider og falder lidt sammen.1 spsk olivenolie
- Overfør de ristede peber til en tallerken og drys med groft salt eller flagesalt.1 tsk salt
- Server dem med det samme.
Næringsindhold
Madelskernes Tips
Om padron peber
Padron peber går også under navnet tapas peber og kan købes i de fleste større supermarkeder. Du kan også dyrke dem selv i drivhuset. Smagen er mild, lidt sødlig og bitter, nok mest en mellemting mellem en peberfrugt og en chili.Serveringsforslag
- Server dem som del af et tapasbord med andre små retter.
- Server dem som snack til en drink eller til nytårstalen sammen med Dadler med bacon og Mozzarellaspyd med tomat og prosciutto.
- Drys altid med groft salt eller flagesalt lige inden servering — og server dem med det samme mens de er varme.




