Når vi får tapas eller små snacks til forret, så er der altid dadler med bacon på menuen. De smager bare skønt, og kombinationen af den søde og bløde dadel sammen med den sprøde og salte bacon smager bedre end man kan forestille sig. Læs med her og se hvordan du laver en nem lille tapasret.
Devils on Horseback – Nem tapasret
Vi har tidligere holdt madlavningskurser hvor vi har lavet tapas med børn og voksne. Det var simpelthen så sjovt at gå i køkkenet med børn og deres forældre eller bedsteforældre, og udfordre dem på nye smage.
Især denne lille hapser med dadler og bacon, som også kaldes Devils on Horseback, vakte begejstring. Den havde vi faktisk altid på menuen når vi havde tapaskursus, fordi det bare er en ret der overrasker.
Mange bliver overraskede over hvor nem den er at lave, og hvor godt den smager. Det er svært at forestille sig smagen før man har prøvet, men stort set alle, både børn og voksne, er vilde med den når de prøver dem.
Hvordan laver man dadler med bacon?
Fremgangsmåden er så simpel som den næsten kan være, og retten kræver kun to ingredienser. Alt du skal bruge er:
- Dadler, husk at fjerne stenene.
- Bacon, i skiver.
Denne lille tapasret er hurtigt at forberede, alt du skal gøre, er at vikle en skive bacon omkring en dadel, og derefter skal de i ovnen til baconen er sprød og gylden. Herefter er de klar til at blive serveret.
Server dadler i baconsvøb på tapasbordet, for eksempel sammen med Pindemadder med ost og butterdejsstænger.
Opskrift på bacondadler
Her får du en af vores nemmeste opskrifter, men også en af de virkelig velsmagende. Kombinationen af sødt og salt er helt perfekt, og så gør det jo ikke noget at bacondadlerne er supernemme at lave. Sæt bare ungerne i gang med at vikle dadlerne ind i bacon, og så er de klar på ingen tid.
Dadler med bacon
Ingredienser
- 12 stk dadler
- 6 skiver bacon
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Fjern stenene fra dadlerne.
- Del baconskiverne i 2, så du har en halv skive bacon pr dadel.
- Nu skal du vikle baconskiverne omkring dadlerne, og derefter lægge dem i et ovnfast fad.
- Sæt fadet med dadlerne i ovnen i cirka 15 minutter eller til baconen er gylden og sprød.
- Sæt eventuelt en tandstik eller et lille spyd i de baconomviklede dadler, og server straks.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her