Madformadelskere / Morgenmad / Arme riddere – French toast

Arme riddere – French toast

5

/5

15 minutter

Photo of author

Af: Tina Westergaard Møller

Udgivet:

5

/5

15 minutter
Photo of author

Tina Westergaard Møller

Arme riddere, som også kaldes French Toast, er kendt i mange lande verden over i forskellige variationer. I Danmark spiser vi den oftest som morgenmad, hvor retten består af daggammelt brød, der er dyppet i en blanding af mælk, æg og kanel, og stegt på panden. Læs med her og få vores opskrift.

Arme riddere / french toast serveret med sirup, flormelis og blåbær på hvid tallerken

Morgenmad eller dessert?

Arme riddere kan spises som morgenmad, snack eller dessert. I andre lande laver man det faktisk også som en salt ret og spiser det som frokost eller aftensmad. Men det er der vist ikke rigtig tradition for her i Danmark.

Vi spiser det som regel som en syndig morgenmad. Lidt i stil med pandekager eller bananvafler på en søndag morgen. Det er bare lækkert og lidt luksusagtigt, selvom det er virkelig nemt at lave og kræver få ingredienser.

French toast eller arme riddere med sirup og blåbær

Hvordan laver man French Toast?

Det er en ret der er oplagt at lave hvis du har lidt daggammelt brød der ikke rigtig er spændende at spise til morgenmaden. Med det i hånden og få andre ingredienser, kan du trylle det kedelige brød om til et himmelsk måltid.

Til opskriften skal du bruge:

  • Brød, det må gerne være tørt og kedeligt.
  • Æg
  • Mælk
  • Kanelsukker (sukker blandet med kanel)
  • Smør, til at stege brødet i.
  • Topping: For eksempel sirup og frisk frugt eller bær.

Retten er simpelthen så let at lave, at det næsten ikke kan gå galt, selv hvis du er urutineret i et køkken. Først piskes æg og mælk sammen med kanelsukker i en skål. Brødet vendes i blandingen og steget gyldent på en pande i smør. Så skal de lækre brød bare serveres med lidt sødt på toppen og for eksempel blåbær.

Tallerken med arme riddere og blåbær

Opskrift på arme riddere

Her får du vores nemme opskrift på arme riddere – en nem og lækker morgenmadret som du kan lave når dit franskbrød er blevet tørt og kedeligt. Her har vi brugt daggammelt hjemmebagt formbrød. Server din French Toast med den topping du bedst kan lide, prøv for eksempel skiver af banan, friske bær eller en klat skyr.

Arme riddere / french toast serveret med sirup, flormelis og blåbær på hvid tallerken
5 fra 1 stemme

Arme riddere / French Toast

Opskrift på pandestegt brød dyppet i mælk og æg
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 2 personer
Kalorier 272 kcal

Ingredienser

  • 1 stk æg
  • ½ dl mælk
  • 1 spsk kanelsukker
  • 20 g smør, til stegning
  • 4 skiver brød

Serveres med:

  • Sirup
  • Friske bær
  • Flormelis

Sådan gør du

  • Kom æg, mælk og kanelsukker i en skål, og pisk det sammen med en gaffel.
  • Varm en pande op til middel varme, og kom lidt smør på panden.
  • Vend brødet i æggeblandingen, og kom det over på den varme pande. Steg brødet cirka 2 minutter på den ene side inden du vender og steger det på den anden side. Brødet skal være gyldent og let sprødt på ydersiden når det er færdigt.
  • Server dine arme riddere med frisk frugt og sirup og evt. et drys flormelis.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1person (-topping)Kalorier: 272kcalKulhydrater: 30gProtein: 9gFedt: 13gMættet fedt: 7gKolesterol: 106mgNatrium: 404mgKalium: 165mgFibre: 2gSukker: 5gA-vitamin: 409IUCalcium: 118mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar
5 from 1 vote (1 rating without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.