Madformadelskere / Bagværk / Brød / Formbrød med tangzhong-metoden

Formbrød med tangzhong-metoden

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Et godt gammeldags formbrød kan bare noget. Det er skønt til morgenmad eller eftermiddagsmad eller til for eksempel en rejemad. Denne version er et formbrød med Tangzhong-metoden, som altså gør det ekstra luftigt og svampet.

formbrød med tangzhong-metoden skåret i skiver på skærebræt.

Hvidt brød og tangzhong-bagning

Jeg er en rigtig gris når det kommer til hvidt brød. Jeg elsker simpelthen helt almindeligt gammeldags formbrød, som er et hvidt franskbrød i form. Sådan et helt friskbagt brød med tandsmør og måske en skive ost – det er bare guf. Ikke så sundt desværre, men alt med måde.

Jeg har de sidste år eksperimenteret med tangzhong-metoden, som er en japansk metode til at binde mere væske i en hvededej. Indtil videre har jeg primært brugt metoden til at bage boller med, men hvorfor ikke bruge samme metode til et formbrød?

På grund af brødet høje indhold af væske, får man et blødt og svampet brød, som holder sig saftigt og lækkert i flere dage. Og ja – nu har jeg fundet den perfekte opskrift på formbrød bagt med tangzhong metoden. Det er ikke meget mere besværligt end at bage et almindeligt formbrød, den eneste forskel er, at man skal bruge noget af melet og mælken til at koge en jævning først, som man så ælter sammen med de andre ingredienser.

formbrød med tangzhong-metoden på træbræt klar til at spise.

Mere bagværk

Ingrediensnoter

Mælk – Jeg har her brugt sødmælk i opskriften, men andre typer af mælk kan også fint bruges.

Gær – Det er almindeligt frisk gær du skal bruge når du bager tangzhong-brød.

Hvedemel – Det er vigtigt at vælge noget hvedemel med et højt indhold af protein. Jeg bruger her hvedemel i den gule pose fra Amo, den kan jeg rigtig godt lide at bage brød med.

Hvordan laver man formbrød med tangzhong-metoden?

Der er et lille ekstra step når du bager med tangzhong, og det er først at lave denne her opbagning på noget af mælken og noget af melet. Det gør man i en gryde over middel varme, og så pisker man i mens til det ligesom tykner og bliver tykt. Herefter tager man det af varmen og lader det køle ned.

Så luner man man resten af mælken og kommer den i en røreskål hvori man så smuldrer gæren og derefter tilsætter salt, sukker og bageenzym. Herefter rører man den afkølede jævning i sammen med resten af hvedemelet, og så skal dejen bare æltes rigtig godt. Til sidst æltes blødt smør i dejen, og så skal den lige hvile lidt inden du går videre.

Når dejen har hvilet, så skal den formes og lægges i en form, hvor den skal hæve en times tid inden brødet bages. Når brødet er bagt, tages det ud af formen, og køler ned inden det skæres ud og spises.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

færdigt formbrød der køler ned.

Ofte stillede spørgsmål

Kan brødet fryses ned?

Ja det kan det fint. Så du kan godt bage for eksempel to brød af gangen, og fryse det ene ned til en anden dag.


Andre lækre brød du kan bage

skiver af hjemmebagt formbrød.

Tips og Tricks

  • Topping på brødet
    • Når du har penslet brødet med mælk, kan du drysse med sesam, birkes eller anden topping som du godt kan lide.
  • Uden form
    • Har du ikke en form eller vil du hellere lave et rundt franskbrød, så kan du blot bage brødet uden en form. Det får så den helt klassiske runde franskbrødsform, og er stadig rigtig lækkert.

Serveringsforslag

  • Server som morgenmad eller eftermiddagssnack når børnene kommer hjem fra skole. Vi elsker det med ost, marmelade eller pålægschokolade når vi skal hygge lidt ekstra.
  • Brug det i en lækker forret med varmrøget laks eller til en rejemad. Det er også fantastisk til en Pariserbøf.

Synes du også at brødet bliver super luftigt på denne måde?

Prøv også at bage lækre bamseboller med samme tangzhong-metode.

Luftigt formbrød med tangzhong-metoden.

Udstyr

For at lave et godt brød, vil jeg anbefale dig at bruge en røremaskine. Vi bruger en Wilfa Probaker (reklamelink). Den er helt fantastisk! Derudover skal du bruge en form til at bage brødet i. Til dette brød skal du bruge en stor form på omkring 3 liter, som denne (reklamelink).

Opskrift på tangzhong formbrød

Her er mit bud på en opskrift på lækkert formbrød. Brødet er præcis som jeg kan lide det – dejlig svampet.

Vi brugte et stykke af brødet til at lave pariserbøf i går. Det fungerede det helt fantastisk til også! Ellers er det et brød som børnene virkelig nyder at få til morgenmad. Vi håber I får lyst til at prøve brødet.

formbrød med tangzhong-metoden skåret i skiver på skærebræt.
4.80 fra 5 stemmer

Formbrød med Tangzong-metoden

Gammeldags formbrød på den hvide og syndige måde! Det er bagt med den japanske tangzhong-metode, som gør det ekstra luftigt og svampet. Spis det som morgenbrød når I skal hygge lidt ekstra.
Opskrift af: Tina Westergaard Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 20 minutter
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Ret Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 1 brød
Kalorier 2174 kcal

Ingredienser

  • 500 g hvedemel, (40+460g), med højt proteinindhold min 12%
  • 375 g mælk, (200+175g)
  • 25 g gær
  • 8 g bageenzym (reklamelink), kan udelades
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 25 g smør, blødt
  • 1 spsk mælk, til pensling

Sådan gør du

  • Pisk 40 gram hvedemel og 200 gram mælk sammen i en gryde. Opvarm mens du pisker, og lad jævningen tykne under opvarmning. Når du har en tyk meljævning (den skal ikke koge) tager du den af blusset, og sætter den til afkøling. 
    500 g hvedemel, 375 g mælk
    formbrød
  • Lun de resterende 175 gram mælk lidt i mikroovnen eller i en gryde, og opløs gæren i den lune mælk. 
    25 g gær
  • Tilsæt sukker, salt, evt. bageenzym, de resterende 460 gram hvedemel, og den afkølede meljævning, og ælt dejen sammen. Ælt dejen på røremaskine med dejkrog i ca. 10 minutter.
    8 g bageenzym (reklamelink), 1 tsk sukker, 1 tsk salt
  • Efter 10 minutter tilsættes det bløde smør, og dejen æltes ca. 10 minutter mere eller indtil den er glat og jævn og slipper skålen. 
    25 g smør
  • Når dejen er færdigæltet, skal den hvile 20 min ved stuetemperatur.
    formbrød
  • Efter 20 min tager du dejen ud på bordet, og trykker den ud til et rektangel med samme længde som din form. 
    formbrød
  • Fold dejen og spænd den op. Fold først oppe fra og ind mod midten, og derefter nedefra og ind over din anden foldning. Luk samlingen godt sammen, og rul franskbrøddet et par gange på bordet, inden du lægger det i formen med samlingen nedad.
    opskrift på formbrød med tangzhong metoden
  • Lad dit brød hæve ca. 60 minutter ved stuetemperatur, og snit så brøddet, og pensel det med lidt mælk på toppen. Du kan også drysse med birkes hvis du vil have birkes på dit formbrød.
    1 spsk mælk
    opskrift på formbrød med tangzhong metoden
  • Varm ovnen op til 220 grader almindelig over- og undervarme.
  • Bag brødet nederst i ovnen i ca. 25 minutter ved 220 grader. 
    formbrød
  • Lad brødet køle af på en rist inden du skærer i det. 

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1brødKalorier: 2174kcalKulhydrater: 409gProtein: 67gFedt: 26gMættet fedt: 14gFlerumættet fedt: 3gEnkeltumættet fedt: 6gTransfedt: 1gKolesterol: 65mgNatrium: 2664mgKalium: 1343mgFibre: 16gSukker: 25gA-vitamin: 1420IUC-vitamin: 0.03mgCalcium: 602mgJern: 24mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Opdatering

Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 23. januar 2019 – Vi har efterfølgende gennemprøvet og opdateret den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Denne opskrift er senest opdateret:

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Tina Westergaard Møller Avatar

6 kommentarer til “Formbrød med tangzhong-metoden”

  1. Hejsa….. Der er simpelthen så mange reklamer på jeres hjemmeside så man næsten opgiver at finde opskriften….blot til info. Og nu vil jeg gå igang med at bage jeres formbrød

    Svar
    • Hej Judith
      Jeg håber dit brød blev godt 🙂
      Reklamer er en nødvendighed for at vi kan blive ved med at lave gratis opskrifter her på siden, vi arbejder på en betalingsløsning hvor du kan slippe for reklamerne 🙂

      Mvh Tina

      Svar
  2. Hej Tina,
    Perfekt sandwichbrød – Tak for den opskrift. Har du et forslag til hvordan jeg kan tilberede brødet om aftenen koldhæve det og bage det om morgenen?
    Hilsen Nick

    Svar
    • Hej Nick

      Dejligt du kan lide opskriften. Du kan godt koldhæve dejen, i så fald skal du reducere gæren til 8-10 gram for et brød. Så kan brødet fint hæve natten over i køleskabet.

      God fornøjelse med det
      Mvh Tina

      Svar
  3. 5 stars
    Nøj hvor er det lækkert og blødt!
    Det er nok det bedste hjemmebagte franskbrød jeg længe har smagt😋
    Mega lækkert 👍

    Svar
    • Hej Heidi

      Hvor er det dejligt at høre at du kan lide brødet. Det er også en af vores favoritter når der skal bages franskbrød.

      Ha en dejlig aften
      Mvh Tina

      Svar
4.80 from 5 votes (4 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.