Populært:

Madformadelskere / Snacks / Saltmandler

Saltmandler

5

/5

2 timer 10 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

2 timer 10 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Saltmandler er helt fantastiske som snack – her er både børn og voksne vilde med dem. Vi spiser dem gerne som en hyggelig snack hvis vi ser film, eller som en del af en tapasanretning. Når vi laver tapas er der altid saltede mandler på bordet, de hører sig bare til, og vi laver gerne en dobbelt portion.

saltmandler - lækker opskrift på saltede mandler, som kan bruges til snack eller tapas

Saltede mandler er den ultimative snack. De passer godt til et glas kold øl på terrassen en sommeraften med vennerne, og så er de nemme at tage med på udflugt eller strandturen. Vi laver som regel en stor portion, og opbevarer dem i et glas, men helt ærligt – så får de altid hurtigt ben at gå på. Men de er nu også gode!

Nem snack til børn og voksne

Det er faktisk virkelig nemt at lave sine egne saltede mandler. Derfor laver vi dem også ret tit. De er gode at spise sidst på eftermiddagen når man lige skal holde ud indtil aftensmadstid, og ungerne elsker sådan et par mandler sammen med en skål frugt.

Alt du skal bruge er:

  • Mandler
  • Vand
  • Salt
  • Lidt olie

Fremgangsmåden er sådan at man først koger vand op med masser af salt. Så skal mandlerne trække i saltvandet i en halv times tid, og derefter skal de tørres i ovnen med lidt olie og evt. lidt fint salt.

Det tager et par timer før mandlerne er tørre, men ud af ovnen kommer så de mest fantastisk snackmandler du kan forestille dig.

Har du en airfryer?

Prøv vores opskrift på Saltmandler i airfryer – det et både hurtigt og nemt!

Saltmandler opskrift

Vi kan godt lide hjemmelavede saltmandler på denne måde – Ja faktisk synes vi de er verdens bedste saltmandler. Godt med salt. Hvis du ikke er til helt så meget salt som os, så kan du undlade at komme fint salt på inden de kommer i ovnen.

Hvis du vil lave en lidt mere spicy variant af saltmandlerne, kan du for eksempel prøve at tilføje lidt chilipulver eller røget paprika inden du kommer mandlerne i ovnen. Prøv dig frem med forskellige smage, og find Jeres egen yndlingsvariant.

Husk at lav rigeligt, de forsvinder hurtigt!

saltmandler - lækker opskrift på saltede mandler, som kan bruges til snack eller tapas
5 fra 2 stemmer

Saltmandler opskrift

Lækre saltede mandler – perfekt til snack eller tapas!
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Ret Snack, Tapas
Antal 8 personer
Kalorier 362 kcal

Ingredienser

  • 500 g mandler
  • 1 L vand
  • 1 dl salt
  • 2 spsk fint salt
  • 2-3 spsk solsikkeolie

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 100 grader.
  • Bring vand og 1 dl salt i kog i en gryde.
  • Når vandet koger, tages gryden af varmen, og mandlerne tilsættes. Dæk gryden med et låg eller folie, og lad mandlerne trække i vandet i ca. 30 min.
  • Efter 30 min hældes vandet fra mandlerne, og mandlerne drypper af i en si.
  • Herefter hældes mandler, fint salt og olie i en skål, og blandes godt rundt.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel mandlerne på pladen.
  • Kom pladen med mandlerne i ovnen i ca. 2 timer ved 100 grader varmluft.
  • Tag mandlerne ud og lad dem køle af.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 60gKalorier: 362kcalKulhydrater: 14gProtein: 13gFedt: 31gMættet fedt: 3gNatrium: 4949mgKalium: 441mgFibre: 8gSukker: 2gCalcium: 172mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Prøv også: Lækre sprøde løgringe eller Pull apart Hvidløgsbrød

Et sundere alternativ til chips og slik

Selvom man selvfølgelig skal holde lidt igen med saltet helt generelt, så er mandler på mange måder sundere end at vælge for eksempel chips eller slik der er fyldt med umættet fedt.

Man spiser helt generelt heller ikke så meget af mandler som snack frem for andre mere usunde alternativer, fordi de mætter bedre og består af det gode fedt.

Derfor prøver vi også gerne at give børnene lidt flere mandler og nødder frem for slik og chips når vi skal hygge lidt. Og vi andre har jo også bedre af det!

Tips og tricks til verdens bedste saltmandler

  • Mandlerne kan sagtens holde sig, så lav bare rigeligt.
  • Mandlerne er gode som snack, på tapasbordet eller i madpakken.
  • Giv mandlerne en anden smag end bare salt, prøv fx med lidt chilipulver eller saltmandler med paprika.
  • Skal mandlerne serveres med en velkomstdrink før maden, kan du prøve at drysse dem med lidt finthakket timian eller rosmarin lige inden servering. Det giver en skøn smag og passer godt forud for et godt måltid.
  • Giv et lille fint glas med mandler som en hjemmelavet værtindegave, det bliver alle glade for at modtage.

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ❤️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 2. februar 2019 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.