Populært:

Madformadelskere / Frokost / Cowboytoast

Cowboytoast

5

/5

35 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

35 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Hvem husker ikke en helt klassisk cowboytoast fra ungdommens dage. Mange af os husker den lækre toast med hakket oksekød, som en hurtig snack når man var i ungdomsklubben eller en tur i svømmehallen og lækkersulten meldte sig. Men der er ikke noget der slår den hjemmelavede cowboytoast! Læs men her og så hvor nemt det er at lave den bedst cowboytoast hjemme hos dig selv.

cowboytoast med hakket oksekød, bløde løg og cheddarost skåret over med to toasts i baggrunden

Hyggemad der bare smager!

Toasts er noget som vi elsker hjemme hos os. Det kan være til frokost, som en snack i haven når ungerne har leget og er småsultne, eller som nem aftensmad. På toppen af listen over “toasties” er cowboytoasten. Den smager bare godt, og selvom den tager lidt længere at lave end en almindelige med skinke og ost, så er det arbejdet værd!

Der er noget med smagen af der krydrede kød, de søde bløde løg og en skive cheddar der lige giver en lidt cremet konsistens. Jeg bliver helt lækkersulten bare ved tanken!! For dig der ikke har stiftet bekendtskab med en cowboytoast, så har du snydt dig selv for noget rart.

Måske er det summen af minder, der der til sammen gør en cowboytoast til noget specielt for mig, sådan er det med mad og minder. Men jeg vil stadig helt klart anbefale dig at prøve opskriften, simpelthen bare fordi det smager godt.

to cowboytoasts med hakket oksekød og cheddarost

Hvordan laver man en cowboytoast?

Når man først har lavet opskriften en gang, så sidder den på rygraden og det bedste er at man kan lave dem i forvejen og fryse dem ned. Men det kan du læse mere om i opskriften nederst på siden. Her kommer en hurtig gennemgang af ingredienser og fremgangsmåde.

Husk at du kan finde den fulde opskrift nederst på siden.

Til denne opskrift skal du bruge:

  • Sandwichbrød
  • Cheddarost
  • Hakket oksekød
  • Ketchup
  • Soyasauce
  • Engelsk sovs
  • Løgpulver
  • Hvidløgspulver
  • Salt
  • Løg
  • Sukker
  • Æbleeddike
  • Smør

De bløde løg tilberedes først. I mens løgene svitses røres farsen sammen. Farsen smøres ud på halvdelen af brødskiverne der efterfølgende tilberedes kort i en forvarmet ovn.

På de nu let tilberedte skiver brød med fars kommes en portion bløde løg efterfulgt af en skive cheddar, slut af men en skive brød på toppen. Tilbered nu de næsten færdige toasts i en forvarmet toaster eller på en paninigrill til de er gyldne og sprøde.

Nu er de klar til servering – velbekomme.

to cowboytoasts med hakket oksekød og cheddarost

Opskrift på cowboytoast

Her kommer vores opskrift på den bedste cowboytoast med masser af den helt rigtige rare smag. Hvis du aldrig har smagt dem, så lad være med at snyde dig selv for den perfekte snack til at stille lækkersulten.

cowboytoast med hakket oksekød, bløde løg og cheddarost skåret over med to toasts i baggrunden
5 fra 2 stemmer

Cowboytoast

Opskrift på en klassisk toast med hakket oksekød, bløde løg og cremet cheddar. Den helt rigtige hyggelige smag, som man husker dem fra sin barndom.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 35 minutter
Ret Frokost
Køkken Dansk
Antal 10 toasts
Kalorier 327 kcal

Ingredienser

  • 20 skiver sandwichbrød, eller toastbrød
  • 10 skiver cheddarost, kan udelades

Fars til cowboytoast:

  • 700 g hakket oksekød
  • 2 spsk ketchup
  • 1 spsk soya sauce
  • 1 spsk engelsk sauce
  • 1 tsk løgpulver
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt

Bløde løg:

  • 50 g smør
  • 5 stk løg, pillet og skåret i tynde skiver
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk æbleeddike

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • I en stor pande smeltes smørret og løgene tilsættes. Svits dem ved middelhøj varme til de begynder at blive klare. Tilsæt sukker og æbleeddike og svits dem yderligere til de begynder at tage farve og bliver brune. Husk at vende det rundt undervejs, så det ikke brænder på.
    – Når løgene er færdige stilles de til siden. Husk at man kan lave bløde løg på forhånd.
  • Samtidig med at løgene steger på panden, røres ingredienserne til farsen grundigt sammen i en skål.
  • Del derefter farsen i 10 lige store portioner. (á 70 g.) Kom en portion fars på en skive brød og "smør" den ud med en kniv. Gentag processen til der er 10 skiver med fars på.
  • Placer brødskiverne med fars på en bageplade med bagepapir, og stil dem i ovnen. Tilbered dem nu i ca. 10 minutter.
  • Forvarm i mens din toaster/paninigrill.
  • Tag brødskiverne med fars ud af ovnen. Fordel de bløde løg ud på skiverne og kom en skive cheddar på toppen. Slut af med en skive brød på hver og tilbered dem i en toaster eller på en paninigrill til de er gyldne og sprøde.
  • Server straks.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1stkKalorier: 327kcalKulhydrater: 10gProtein: 17gFedt: 24gMættet fedt: 12gTransfedt: 1gKolesterol: 78mgNatrium: 582mgKalium: 322mgFibre: 1gSukker: 6gA-vitamin: 315IUC-vitamin: 4mgCalcium: 155mgJern: 2mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag vores E-bog med 10 nemme hverdagsretter:

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering




Om madformadelskere

Redaktionen består af:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt

[email protected]
Læs mere om os her

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge vores materiale i hverken privat eller kommercielt henseende uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.

Følg med her