Populært:

Madformadelskere / Anledninger og højtider / Gæstemad / Forretter / Tarteletter med høns i asparges

Tarteletter med høns i asparges

5

/5

25 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

5

/5

25 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Dagens opskrift er en klassisk dansk familieret, nemlig tarteletter med fyld af kylling og asparges. Det er en billig, nem og meget velsmagende ret, som han spises som hovedret eller som forret forud for andre retter. Tarteletter med høns i asparges er også et must til julefrokosten. Læs med her og få vores opskrift på den danske klassiker.

Anrettede tarteletter med høns i asparges på grå tallerken og persille på toppen

Glade barndomsminder og fester

Hvad er det med tarteletter og høns i asparges? Jeg kan huske det tydeligt fra min barndom når min mor lavede det, vi elskede det! Nu er det mig selv der serverer det for min egen lille familie, og de er da heldigvis også vilde med det.

Det er ikke så tit vi får det, og det er som regel også noget jeg laver i weekenden. Jeg plejer at koge hele kyllinger, så bliver der også en god suppe ud af det, men man kan sagtens lave den “nemme version” altså koge nogle kyllingebryster og bruge dem. Det sparer lidt tid, og det smager næsten lige så godt.

Tarteletter til forret er også en klassiker. Lige som en lille opvarmning til hovedretten, det er faktisk slet ikke så dårligt.

Der er nogle ting der bare skal prøves og hvis I kommer til Bornholm, så må i ikke snyde Jer selv for en tur til Ekkodalshuset. Her serverer de en tartelet med høns i asparges der er lidt ud over det sædvanlige. 500 gram hjemmelavet høns i asparges i en gigant tartelet, bagt hos bager Dam i Aakirkeby.

Det er en oplevelse og en utrolig velsmagende en! Men bestil bord i god tid hvis I skal derover i sommerferien.

tarteletter med hønsekød på tallerken

Ingrediensnoter

Kyllingekød – fra kogt suppehøne, eller kogt kyllingebryst. Der er ca. 600 g kød på en hel kylling der vejer 1200-1300 g.

Smør – Der skal smør i tarteletfyld. Det kommer vi altså ikke udenom.

Mel – Helt almindeligt hvedemel

Hønsefond – Hvis du koger en hel høne selv, så skal du selvfølgelig bruge fonden derfra, ellers kan du også sagtens slippe afsted med at bruge købt fond eller terninger.

Mælk – Vi bruger som regel sødmælk, men andre typer af mælk kan også bruges.

Fløde – Der skal gerne lidt piskefløde i, for at få det helt cremet og lækkert.

Aspargessnitter – Fra dåse inkl. væden som snitterne ligger i i dåsen.

Salt og peber – Det er vigtigt at smage fyldet godt til inden det skal i tarteletterne.

Stødt muskatnød – Muskatnød hører sig til, det synes jeg ikke man kan undvære.

Hvordan laver man høns i asparges?

Når man laver høns i asparges, så er det heldigvis noget man kan forberede i god tid. Jeg køber tarteletskallerne, er simpelthen for doven til at bage dem selv! Kyllingen kan med fordel koges i forvejen, så sparer man også noget tid der.

Til høns i asparges skal der bruges hønsebouillon/fond og jeg må sige at hjemmelavet er bedst, altså helt fra bunden. Men hvis man ikke har tid og overskud, så bliver det endelige resultat altså også ganske godt med enten en terning, eller Fond du Chef fra Knorr.

Jeg går ud fra her i opskriften at man har forkogt kyllingekød til rådighed.

I en tykbundet gryde laves en roux, bestående af en rundhåndet mængde smeltet smør, hvori der piskes mel. Det svites i et par minutter inden der tilføres hønsefond gradvist i mens der piskes.

Derefter tilsættes der væde fra aspargessnitter på samme måde som før, efterfulgt af mælk samt fløde. Lad saucen koge op og jævne, tilsæt stødt muskatnød samt salt og peber. Skru ned til lav varme og tilsæt kyllingekød samt aspargessnitter og vend det rundt i saucen.

Smag det til med yderlige salt og peber om nødvendigt og lad det simre ved svag varme til det skal serveres. Husk at røre rundt med jævne mellemrum, så det ikke brænder på.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

Tarteletter med kyllingefyld i hvid sovs

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opbevarer man tarteletfyld?

Laver du fyldet dagen før, så kan du opbevare det i køleskabet i en plastbøtte. Du kan også fryse fyldet ned til senere brug. Opvarm det langsomt i en gryde inden servering.

Andre danske retter du måske vil synes om

Tre tarteletter med høns i asparges på mørk tallerken drysset med hakket frisk persille

Tips og tricks til opskriften

  • Kog et par hele suppehøns, så har du både til tarteletfyld og til Hønsekødssuppe. Det er både god og billig mad.

Serveringsforslag

  • Server som forret forud for en dejlig middag.
  • Server som en del af påske- eller julefrokosten.
  • Server som frokost eller nem aftensmad for familien.

Elsker du klassisk Dansk mad? Prøv også vores opskrift på Paneret flæsk

tre tarteletter på tallerken

Opskriften på de bedste tarteletter med kylling

Her kommer vores opskrift på de bedste høns i asparges. Du kan spise det som en forret, eller som hovedret.

Der er masser af velsmag og høns i asparges kan sagtens laves i forvejen og fryses ned, så det er lige til at tage op. Jeg håber I får lyst til at prøve opskriften.

tarteletter med høns i asparges på tallerken
5 fra 3 stemmer

Tarteletter med høns i asparges

Opskrift på tarteletter med høns i asparges
Det klassiske tarteletfyld med hønsekød og asparges i en cremet opbagt sovs. Server som en let forret, som hovedret eller som en del af påskefrokosten eller julefrokosten.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 721 kcal

Ingredienser

  • 700 g kyllingekød, tilberedt og i tern. Fra kogt suppehøne, eller kogt kyllingebryst.
  • 70 g smør
  • 65 g hvedemel
  • 3 dl hønsefond, gerne fra hjemmekogt suppe. Terning er også fint.
  • 2 dl væde fra aspargessnitter
  • 1,5 dl mælk, gerne sødmælk
  • 1 dl piskefløde
  • 2 ds aspargessnitter, husk at gemme væden, den skal bruges i saucen.
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk stødt muskatnød, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • I en stor tykbundet gryde smeltes smørret. Når det er er smeltet kommes mel i, det blandes sammen med smørret til en roux eller opbagning. Lad det svitse ved medium varme i et par minutter under omrøring.
    70 g smør, 65 g hvedemel
  • Derefter tilsættes først hønsefond gradvist i mens der piskes til det bliver en tyk sauce. Tilsæt derefter væden fra aspargesene på samme måde. Pisk hele tiden så der ikke kommer klumper i saucen.
    3 dl hønsefond, 2 dl væde fra aspargessnitter
  • Tilsæt nu mælk samt piskefløde gradvist i mens der piskes. Lad saucen koge op og jævne under omrøring så den får en tyk konsistens. Tilsæt salt, stødt muskatnød samt peber til saucen og smag den til.
    1,5 dl mælk, 1 dl piskefløde, 1 tsk salt, ¼ tsk stødt muskatnød, Peber
  • Kom det forkogte kyllingekød samt aspargessnitter i saucen og rør forsigtigt rundt. Lad saucen simre ved svag varme til den skal serveres. Husk at røre rundt med jævnes mellemrum. Det er en opbagt sauce og er tilbøjelig til at brænde på.
    700 g kyllingekød, 2 ds aspargessnitter
  • Server høns i asparges i klassiske tarteletskaller.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 721kcalKulhydrater: 21gProtein: 41gFedt: 53gMættet fedt: 23gKolesterol: 209mgNatrium: 1318mgKalium: 708mgFibre: 2gSukker: 5gA-vitamin: 2130IUC-vitamin: 26mgCalcium: 102mgJern: 5mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Note: Denne opskrift blev oprindeligt udgivet den 27. november 2020 – Vi har efterfølgende opdateret og genudgivet den med flere relevante informationer, for at give dig den bedste oplevelse med opskriften.

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.