Når der skal nachos på bordet, så skal det gøres ordentligt. Nachos med oksekød er familiens fortrukne version af nachos, og det smager altså bare godt. Det er nem aftensmad og det tager ca. 30 fra man starter til man kan stille maden på bordet. Hvis du har lyst til at se hvordan vi laver nachos med oksekød, så læs med her og få vores opskrift.
Hjemmelavede luksus nachos
Vi er helt pjattede med nachos. Det er nem mad, det er billigt, og så smager det rigtig godt. Når der står nachos på menuen, så må man godt gøre lidt ekstra ud af det. Lav din egen salsa og guacamole, det tager slet ikke så lang tid, og det smager meget bedre end man kan købe sig til.
Sprøde nachos, krydret oksekød og smeltet ost, det er bare en vinder! Selv ungerne elsker det og, man kan jo skrue lidt på mængden af chili, så de ikke får sig en ubehagelig overraskelse. Nachos er også en nem og lækker frokostret til weekenderne, og hvad man kommer på som topping er helt op til en selv. Majs, agurk, tomat, salat, bare husk osten! For der skal ost på nachos, i mine øjne skal der være både cheddar og mozzarella, men det er jo en smagssag.
Mere hverdagsmad
Sådan gør du – Nachos med oksekød
Det er som sagt nemt at lave lukus nachos. Du skal starte ca. en halv time før du vil spise, og du kan gøre det endnu nemmere ved at forberede den topping du vil komme på dine nachos efterfølgende. Her kommer en hurtig gennemgang af de ingredienser du skal bruge og fremgangsmåden.
Den fulde opskrift kan du finde nederst på siden.
- Nachos / tortillachips
- Hakket oksekød
- Tacokrydderi
- Tomater
- Agurk
- Cheddarost
- Mozzarella
Det er rigtig nemt at lave nachos. Først skal kødet brunes af og krydres, inden retten samles og kommer i ovnen indtil osten er smeltet. Så kommes toppingen på, og så er den klar til servering.
Opskriften finder du længere nede på siden her.
Opskrift på luksus-nachos med oksekød
Her får du vores yndlingsopskrift på lækre og snaskede nachos med masser af god topping. Det er sådan nogle vi spiser når vi rigtig skal hygge, og smovse lidt ekstra. Det er noget både vi voksne og børnene elsker, og med en god hjemmelavet guacamole og en mexicansk salsa, er det et formidabelt måltid mad.
Nachos med oksekød
Ingredienser
- 2 spsk olivenolie
- 500 g hakket oksekød
- 1 portion tacokrydderi, <– Hjemmelavet eller færdigkøbt
- 1 dl vand
- 400 g tortillachips, eller efter smag
- 100 g revet cheddarost
- 100 g revet mozzarella
- 3 tomater, skåret i tern
- ½ agurk, skåret i tern
- Frisk koriander, kan undlades
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 190 grader alm. ovn.
- I en pande varmes olie op til middelhøj varme.
- Kom det hakkede oksekød på panden og brun det godt af. Tilsæt tacokrydderi og svits det yderlige et minuts tid. Tilsæt derefter en dl vand til panden og lad det simre ved middel varme til det meste af væsken er fordampet. Når kødet er færdigt tages det af varmen og stilles til siden.
- I et ildfast fad fordeles tortillachips i bunden, fordel derefter kødet over, slut af med af drysse med cheddar og mozzarella.
- Fadet stilles i den forvarmede ovn i ca. 10 – 15 minutter til osten er smeltet. Når osten er helt smeltet tages fadet ud af ovnen.
- Kom hakkede tomater og hakket agurk på som topping, og drys eventuelt med frisk koriander inden servering.
- Server med guacamole og en lækker stærk salsa.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Formålet med at komme nachos i ovnen, er at varme chipsene og smelte osten. Det tager cirka 10-15 minutter ved 190 grader almindelig ovn. De er færdige når du kan se at osten er smeltet.
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her