Vi elsker nachos herhjemme, og hvis du laver nachos i airfryer, så kan de altså stå på bordet på meget få minutter. Nachos er en nem snack eller et dejligt måltid hvis du serverer lidt godt tilbehør til.

Nachos på den nemme måde
Hvem elsker ikke et fad varme nachos med ost? Vi gør i hvert fald alle sammen herhjemme, og det er noget vi ret ofte laver.
Vi kan spise det som en snack til filmen fredag aften, og vi får det altså også nogle gange til aftensmad. Så serverer vi gerne lidt oksekød eller kylling til, og så en masse forskellige grøntsager.
Der skal også være noget god dip når man spiser nachos, og i mens dine nachos er i airfryeren kan du lige bikse en guacamole og en hjemmelavet salsa sammen, så bliver det altså ikke meget bedre.
Mere hverdagsmad
Ingrediensnoter
Tortillachips – Du kan bruge dem du bedst kan lide. Vi har her brugt en blanding af tortillachips med salt og dem med ost. Det er de to vi bedst kan lide, men du bestemmer selvfølgelig helt selv.
Ost – Der skal ost til en god gang nachos, og gerne noget ost der smelter godt. Vi har her brugt en blanding af revet mozzarella og revet cheddar. Det er vores favoritkombination.
Alternative ingredienser
- Prøv også at lave dine nachos som loaded nachos med fyld. Det kan være loaded nachos med kylling eller Nachos med fyld af oksekød, de opskrifter kan også fint bruges hvis du tilbereder i airfryeren.
Hvordan laver man nachos i airfryer?
Det kan næsten ikke betale sig at varme ovnen op hvis du skal lave nachos og du har en airfryer.
Det er også super nemt at lave. Læg bagepapir i bunden ovenpå ristet i airfryerkurven, og kom så et lag chips i bunden. Fordel halvdelen af osten ovenpå, så et lag chips mere og så den sidste ost på toppen.
Nu skal kurven bare i airfryeren i 4 minutter ved 200 grader på “airfry”-funktionen, og så kan du lige trække bagepapiret med dine ostenachos på over på et skærebræt og så er de klar til at sætte tænderne i.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Ja det kan du fint gøre. Du kan også bruge airfryeren når du laver nachos med mere fyld end bare ost. Så hvis du vil have lidt grøntsager eller kød i under osten, så kan du fint gøre det.
Andre sjove airfryeropskrifter
- Pølsemix i airfryer
- Rugbrødschips i airfryer
- Saltmandler i airfryer
- Bagt brie med tomater i airfryer
Tips og Tricks
- Brug bagepapir
- Det er ikke så tit vi faktisk bruger bagepapir i vores airfryer, men lige med denne opskrift, så giver det faktisk god mening. Når dine nachos er færdige, kan du nemt trække bagepapiret med nachos over på et skærebræt og så er de klar til servering.
Serveringsforslag
- Server de lune nachos med mexicansk guacamole og hjemmelavet salsa
- Vil du bruge dem som et helt måltid, så kan du servere dem med krydret mexicansk kylling eller Mexicansk oksekød og forskellige grøntsager.
Vil du prøve nogle lækre og anderledes dips til dine nachos?
Så må du også prøve vores opskrifter på Cremet cheddar dip og lækker sort bønnemos
Opskrift på airfryer nachos med ost
Her får du vores opskrift på en nem og hurtig måde at lave lækre lune nachos med ost i din airfryer. Det tager ikke ret lang tid, og sådan en portion bringer altid glæde hos hele familien.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften og servere lækre nachos med ost lavet i airfryeren for din egen familie.

Nachos i airfryer
Udstyr
- Cosori Dual Blaze Twinfry (reklamelink)
Ingredients
- 300 g tortillachips
- 100 g revet mozzarella
- 100 g revet cheddarost
Instructions
- Læg et stykke bagepapir i bunden af din airfryerkurv, ovenpå risten.
- Fordel halvdelen af tortillachipsene på bagepapiret.300 g tortillachips
- Fordel halvdelen af cheddarosten og mozzarellaen ovenpå chipsene, og læg derefter resten af chipsene ovenpå. Slut af med at fordele resten af osten på toppen.100 g revet mozzarella, 100 g revet cheddarost
- Sæt skuffen i airfryeren, og giv dine nachos 4 minutter ved 200 grader på "Airfry"-funktionen.
- Når dine nachos er lune og osten er smeltet og gylden, kan du nemt trække bagepapiret med nachos på over på et serveringsbræt eller et stort fad, og så er de klar til servering.
- Server dine nachos med guacamole og salsa eller dit favorittilbehør.
Notes
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her
Vi elsker nachos som nem aftensmad eller en lækker snack, og i airfryeren tager det virkelig ikke lang tid!