Madformadelskere / Aftensmad

Aftensmad

Vi har rigtig mange gode opskrifter her på bloggen på lækker aftensmad og gode middagsretter. Både til hverdag og til mere festlige lejligheder. Det behøver ikke at være hverken svært eller dyrt at lave lækker aftensmad til familien. Her på siden har vi samlet masser af nemme opskrifter på aftensmad, der findes også en del billige retter, som især er gode at kende sidst på måneden.


Opskrifter og inspiration til middagsretter

Her på siden får du alle vores opskrifter på aftensmad for hele familien. Det er gennemprøvede opskrifter, som vi selv bruger igen og igen. Vi håber du også kan få glæde af opskrifterne.

Vi spiser selv aftensmad i mange forskellige afskygninger. Det kan være klassisk dansk den ene dag og indisk eller tyrkisk den næste. Vi elsker at prøve forskellige retter og køkkener fra forskellige lande.

Børnene herhjemme synes også det er sjovt at spise forskellig mad, og vi snakker ofte om de lande eller kulturer som retterne stammer fra. Det er både sjovt og lærerigt at udforske forskellig mad og retter fra hele verden.

Hurtig hverdagsmad og weekendretter

Her finder du en god blanding af lækker aftensmad du hurtigt kan lave i en travl hverdag og retter der tager lidt længere tid at lave, og som er skøn weekendmad.

Hvis det skal gå hurtigt, og du har travlt, så tjek: Hurtig aftensmad

Mange af retterne her kan du faktisk også speede lidt op for hvis du har en god trykkoger. Du kan for eksempel lave bolognese på 1 time ved at koge den i trykkoger.

Tag ungerne med i køkkenet

Når vi laver mad er ungerne ofte med. De elsker at lave mad sammen med os, og ofte har de også lyst til at spise mere når de selv har været med til at tilberede maden inden. Derudover er den skøn kvalitetstid med ungerne at lave mad sammen, og det giver en masse gode minder som børnene vil huske når de bliver ældre.

Vi håber at vores opskrifter kan være med til at give god inspiration til lækker aftensmad og ikke mindst en masse gode minder i køkkenet og omkring spisebordet.

Billig aftensmad

Det behøver ikke være dyrt at spise god mad til aften hver dag. Der findes masser af lækre og billige retter, som du kan glæde familien med. Ofte handler det om at tænke sig godt om når man køber ind, lave retter hvor man kan få brugt alle de ingredienser man køber, og så lave store portioner. Det gør det ofte billigere, og så har man noget nem mad man kan gemme i fryseren til en anden dag.

Se alle vores billige aftensmadsretter her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad skal vi have til aftensmad i dag?

Mangler du inspiration til hvad I skal spise i dag? Så får du her 10 af vores mest populære aftensmads-retter, som hele familien elsker.
1. Pasta med kylling og bacon
2. Pastafad med oksekød
3. Husarsteg
4. Mørbrad i fad
5. Pasta med fløde, ristede champigoner og bacon
6. Kylling i fad med grøntsager
7. Fyldte pandekager med kylling
8. Kylling stroganoff
9. Pølsegryde
10. Millionboller i karry

Hvad kan jeg lave af hurtig aftensmad?

Her er nogle af de ting vi vender tilbage til igen og igen når vi skal lave hurtig aftensmad:
1. Rugbrødsmadder med pålæg eller æg
2. Taco bowl med oksekød
3. Tortilla pizza med skinke og ost
4. Laks med spinat i flødesovs
5. Pastasalat med kylling og bacon


Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.