Madformadelskere / Aftensmad / Tærte / Butterdejstærte med tomat og basilikum

Butterdejstærte med tomat og basilikum

Af:

Tina Westergaard Møller

Opdateret:

Udgivet:


Butterdejstærte med tomat og basilikum er den perfekte sommerret — nem og lynhurtig at lave på under 20 minutter, med en sprød butterdejsbund, cremet ricotta og friske tomater toppet med pinjekerner og basilikum.

Tærten er ideel som let frokost med en salat ved siden af, som tilbehør til grillmaden eller som lækre små hapsere til en buffet.

Alle slags tomater kan bruges, så det er oplagt at bruge dem fra drivhuset. Rester smager også skønt kolde og kan sagtens tages med på madpakken.

Prøv også: Butterdejspakker med asparges og skinke

butterdejstærte med tomat og basilikum samt pinjekerner på skærebræt med kniv

Mere gæstemad

Opskrift

Butterdejstærte med tomat og basilikum

5 fra 2 stemmer
Opskrift på butterdejstærte med tomat og basilikum
Nem og lækker sommertærte på butterdej med ricotta, tomater, pinjekerner og frisk basilikum. Den er perfekt som let frokost eller som tilbehør til grillmaden.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 20 minutter
Antal4 personer

Ingredienser
 

  • 300 g cherrytomater, eller andre tomater
  • 1 rulle butterdej, á 275 gram
  • 1 æg
  • 1 spsk sesamfrø
  • 125 g ricotta, eller anden flødeost
  • Peber
  • 30 g pinjekerner
  • Frisk basilikum

Fremgangsmåde
 

  1. Tænd ovnen på 220 grader over- og undervarme.
  2. Vask tomaterne og skær dem i skiver i 3-4 millimeter. Husk at skære skiverne på tværs af tomaten og ikke på langs, så sidder indmaden ikke fast og vil falde ud.
    300 g cherrytomater
  3. Læg butterdejen på en bageplade beklædt med bagepapir, og skær et snit rundt langs kanten, cirka 1-2 cm fra kanten. Du skal ikke skære helt igennem dejen. Pensel kanten med sammenpisket æg, og drys den med sesamfrø.
    1 rulle butterdej
    butterdej med kant med sesamfrø
  4. Smør midten af butterdejen med ricotta, og krydder den med lidt peber.
    125 g ricotta, Peber
    butterdej med ricotta og peber
  5. Fordel skiverne af tomat oven på ricottaen.
    butterdej med ricotta og tomater
  6. Drys pinjekerne over.
    30 g pinjekerner
    butterdej med ricotta, tomatskiver og pinjekerner
  7. Bag tærten midt i ovnen ved 220 grader over- og undervarme i 15-20 minutter til kanten er sprød og gylden.
    tærten efter den er bagt
  8. Lad tærten køle lidt af inden den pyntes med frisk basilikum og serveres.
    Frisk basilikum
    tærten pyntet med basilikum

Næringsindhold

Serving: 1personKalorier: 526kcalKulhydrater: 37gProtein: 12gFedt: 38gMættet fedt: 10gFlerumættet fedt: 7gEnkeltumættet fedt: 18gTransfedt: 0.01gKolesterol: 57mgNatrium: 222mgKalium: 309mgFibre: 2gSukker: 3gA-vitamin: 568IUC-vitamin: 17mgCalcium: 109mgJern: 3mg

Madelskernes Tips

Ingrediensnoter

ingredienser til butterdejstærte med tomat.
Tomater – Brug de tomater i har i drivhuset eller dem i bedst kan lide. Det kan være små cherrytomater eller større tomater, det er helt op til dig.
Butterdej – Vi køber fersk butterdej i ruller i supermarkedet, det er virkelig nemt at arbejde med, og så bliver det altid sprødt og lækkert.
Ricotta – Ricotta er en mild og lidt sødlig flødeost, der passer godt til tomater. Hvis du ikke er vild med ricotta, kan du bruge flødeost i stedet.
Pinjekerner – Pinjekerner bidrager med en lidt nøddeagtig smag, den kommer rigtig frem når de bliver bagt, og det smager simpelthen skønt.
Æg og sesamfrø – Kanten pensles med æg og drysses med sesamfrø. Den bagte sesam giver en skøn smag til tærtens kant.

Tips til fremgangsmåden

Skær tomatskiverne på tværs af tomaten og ikke på langs — så sidder indmaden fast og falder ikke så nemt ud.

Serveringsforslag

  • Server som en let frokost sammen med en salat.
  • Server som tilbehør til grillmaden eller andre lækre sommerretter.
  • Server som let hapser når du skal have mad med til en fælles buffet.
Det vil også være en god tærte at lave når studenterne kommer på besøg, så kan man eventuelt lave dem i miniudgave, hvor man skærer butterdejen i mindre stykker inden den bages, så bliver det små lækre hapsere lige til at tage med i hånden.

Opbevaring

Resterne kan gemmes i køleskabet. Tærten smager også skønt kold og kan sagtens tages med på madpakken.
Har du prøvet opskriften?Fortæl os hvad du synes om den!
5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Egevej 3, 6520 Toftlund

[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.