Madformadelskere / Aftensmad / Kylling i fad med grøntsager

Kylling i fad med grøntsager

4.34

/5

1 time 5 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

4.34

/5

1 time 5 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Nogen gange skal det bare være nemt og hurtigt at forberede aftensmaden. De dage står ofte på ovnretter herhjemme. En lækker gang kylling i fad med grøntsager, som hurtigt kan forberedes og passer sig selv i ovnen mens man kan lave andre ting. Læs med her og få vores opskrift.

kylling i fad med grøntsager og parmesan og persille drysset over

Tøm køleskabet-ret

Sådan en omgang kylling i fad er en skøn tøm køleskabet-ret. Det er en ret du kan tilpasse præcis som du har lyst, og alle slags grøntsager kan tilføjes eller udskiftes med andre. Det er sådan en ret, hvor du kigger i køleskabet sidst på ugen, og så kan du komme rester af de grøntsager i, du ikke lige fik spist i løbet af ugen.

Det er også en ret som hele familien elsker herhjemme. Børnene har hver deres yndlingsgrøntsager, som helst skal i hver gang, og det er altid et stort hit når denne ret kommer på bordet. Det bliver lige lidt ekstra lækkert med revet parmesan over kyllingefileterne. Mums!

fad med grøntsager og kyllingefileter med parmesan og persille

Mere hverdagsmad


Ingrediensnoter

Grøntsager – I denne ret bruger vi normalt rødløg, gulerødder, kartofler, tomater og broccoli. Det er en god blanding, som vi elsker herhjemme. Du kan skifte ud i grøntsagerne som du synes, og bruge eventuelle rester fra grøntsagsskuffen.

Fløde – Vi bruger altid piskefløde til denne ret, men du kan selvfølgelig sagtens skifte den ud med en madlavningsfløde eller et andet lettere alternativ hvis du vil lave en mere sund ret uden så mange kalorier.

Kyllingebryst – Her er retten lavet med kyllingebryst, men du kan sagtens bruge andre udskæringer af kylling. Den er også lækker med kyllingelår eller overlår, her skal man bare være obs på at tilberedningstiden er lidt længere for kyllingen, så den skal lægges ovenpå grøntsagerne lidt før end hvis du bruger kyllingebryst eller -filet.

Hvordan laver man kylling i fad med grøntsager?

Denne ret er ganske nem at lave. Først kommes de grøntsager der skal have længst tid i et fad med olie og krydderier og bages i ovnen. Afslutningsvist kommes honning/sennepsmarineret kylling, broccoli og den opvarmede flødesauce i fadet, og så skal det bare i ovnen igen indtil det er spisetid.

kylling i fad med masser af grøntsager og sovs

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge andre grøntsager end dem i opskriften?

Ja det kan du sagtens. Brug de grøntsager du har i grøntsagsskuffen, eller skift dem ud familien ikke er så vilde med. Det kan du helt selv bestemme.

Kan retten fryses?

Ja. Gem endelig resterne i en plastbøtte i fryseren, så er der nem frokost eller aftensmad en dag hvor du ikke gider at stå i køkkenet.

Andre hverdagsretter du måske vil synes om

Stort fad med kyllingfilet og grøntsager i flødesovs

Opskrift på lækker kylling på grøntsagsbund

Her får du vores opskrift på et lækkert grøntsagsfad med flødesovs og lækker kyllingefilet med parmesan på toppen. Det er en ret, der er nem og forberede, og så passer den sig selv i ovnen. En rigtig god hverdagsret, som hele familien elsker herhjemme.

kylling i fad med grøntsager og parmesan og persille drysset over
4.34 fra 3 stemmer

Kylling i fad med grøntsager

Nem opskrift på verdens bedste kyllingefad på brun af grøntsager med en lækker flødesauce og en masse god smag. Skøn kylling i ovn som hele familien elsker at spise herhjemme.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 50 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Aftensmad, Hverdagsmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 778 kcal

Ingredienser

  • 3 rødløg, skrællet og skåret i både
  • 4 gulerødder, skrællet og skåret i skiver
  • 500 g kartofler, vasket og skåret i halve
  • 250 g cherrytomater
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1,5 tsk salt
  • Peber, efter smag
  • 4 spsk olivenolie
  • 800 g kyllingebryst
  • 300 g broccoli, delt i buketter
  • 2 dl vand
  • 2 dl fløde
  • 1 bouillonterning, hønsebouillon
  • 1 tsk paprika
  • 3 spsk parmesan, revet
  • 3 spsk frisk persille, finthakket

Marinade til kylling:

  • 1 spsk grov sennep
  • 3 spsk flydende honning
  • ½ citron, saften heraf
  • 1 tsk salt
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • Ovnen forvarmes til 210 grader varmluft.
  • I et ildfast fad kommes rødløg, gulerødder, kartofler, tomater samt hvidløg. Krydder med salt og peber samt tørret oregano. Kom olivenolien over og vend det hele godt rundt.
  • Kom det ildfaste fad i den forvarmede ovn, og tilbered nu grøntsagerne i ca. 25 minutter. Vend dem rundt et par gange undervejs.
    – Imens grøntsagerne tilberedes kommes vand, fløde, bouillonterning samt paprika i en gryde og varmes op.
  • Bland ingredienserne til marinaden og hæld den over kyllingebrysterne.
  • Når grøntsagerne har stået i ovnen i ca. 25 minutter tages fadet ud og den opvarmede fløde hældes i fadet. Placer kyllingebrysterne samt broccolibuketter ovenpå grøntsagerne og kom fadet i ovnen igen.
  • Nu skal fadet stå i ovnen i ca. 25 minutter, eller til kyllingebrysterne er tilberedt. Når der er ca. 5 minutter tilbage af tilberedningstiden drysses kyllingebrysterne med revet parmesan.
    – Der kan slukkes for varmluften hvis kyllingebrysterne begynder at tage for meget farve.
  • Når kyllingen er tilberedt, tages fadet ud af ovnen og drysses med frisk persille.
  • Server retten med et godt madbrød og grøn salat til.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 778kcalKulhydrater: 57gProtein: 52gFedt: 40gMættet fedt: 15gTransfedt: 1gKolesterol: 199mgNatrium: 1892mgKalium: 1925mgFibre: 9gSukker: 22gA-vitamin: 12021IUC-vitamin: 110mgCalcium: 201mgJern: 3mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

6 kommentarer til “Kylling i fad med grøntsager”

  1. Der står at man skal bruge 2 DL vand, men i opskriften mangler at står hvornår man skal bruge det.. er det sammen med fløden.. eller

    Svar
    • Hej Torben

      Jeg kan godt se at vandet mangler. Det skal I i step 3 sammen med fløde og bouillonterning.
      God fornøjelse.

      Mvh Tina, Madformadelskere.dk

      Svar
  2. Kan man lave retten dagen før og så putte den i ovnen til det er varm på dagen det skal spises, eller bliver det mærkeligt?

    Svar
    • Hej Katrine.

      Uden at have prøvet det, så tror jeg sagtens du kan lave det dagen før. Du skal bare sørge for at varme det godt igennem, og så huske at smide resterne ud 🙂

      De bedste hilsner

      Rasmus – Mad For Madelskere

      Svar
4.34 from 3 votes (3 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.