REKLAME – KYLLINGEN ER SPONSORERET AF DE DANSKE FAMILIEGÅRDE
Vi elsker kylling herhjemme, og spiser det derfor ret ofte. Det betyder også at vi ofte prøver nye retter med kylling, for at variere ugens opskrifter lidt. I dag vil vi gerne dele en lækker opskrift på græsk kylling med citron med Jer, den er nem at forberede og smager skønt!

Smagen af sydens sol
Jeg elsker at bruge citron i maden! og der er nogle ingredienser der sammen med citron bare bliver løftet. Lam er en af dem, og vi har da også en variation af den her opskrift med lammekoteletter. Et andet protein der er som skabt til citron er kylling, det er bare et match made in heaven!
Kylling kan godt være noget af en tam oplevelse hvis det ikke bliver krydret ordentligt. Men noget af det kylling er rigtig god til, så er det at tage smag til sig. Græsk kylling med citron kan sagtens laves med en parteret kylling, så er der også noget at vælge imellem.
Mere hverdagsmad
Udbenede kyllingelår
Mit favoritstykke på en kylling har altid været lår/overlår, det er her smagen, sider og det er som regel altid mere saftigt end brystkød. Udbenede kyllingelår er nyt for mig, men hold da op hvor er jeg blevet glad for det.
Både i en ret som denne her, eller vendt i barbecuekrydderi og så en tur på grillen. Det er næsten umuligt at tørstege det, og det sprøde skind smager bare så godt!
Nem græsk kylling i ovnen
Der er faktisk ikke så meget arbejde i det. Her i opskriften har vi brugt hele kyllingelår uden ben med skind fra De Danske Familiegårde, men det kunne lige så godt være en parteret kylling, eller hele kyllingelår med ben.
Her kommer en lille gennemgang af fremgangsmåden og de ingredienser du skal bruge til at lave græsk kylling med citron.
Den fulde opskrift kan du finder nederst på siden.
- Kylling
- Kartofler
- Olivenolie
- Citroner, Saft samt skal.
- Honning
- Hvidløg
- Tørret oregano
- Salt og Peber
- Frisk persille
I mens ovnen varmer op forberedes kylling, kartofler samt marinaden. Kartoflerne skylles grundigt og skæres derpå i halve. Hvis man bruger en hel kylling renses og parteres denne.
Ingredienserne til marinaden blandes sammen i en stor skål og kyllingestykkerne kommes i, hvorefter de vendes godt rundt i marianden. De halve kartofler blandes i, og det hele vendes igen rundt så marianden fordeles.
Kom kylling, kartofler samt marinade i en bradepande, og fordel det ud. Vend kyllingen med skindsiden op.
Bradepanden kommes nu i oven, og det tilberedes i en lille time eller til kyllingen er færdigtilberedt, har fået sprødt skind og kartoflerne er gyldne og møre. Husk en vende rundt i kartoflerne et par gange undervejs.
Som det sidste tages kyllingen ud af bradepanden, inden hakket persille vendes rundt i kartoflerne. Kom kyllingen tilbage i fadet og server retten med det samme.
Velbekomme.
Opskrift på græsk kylling med citron
Her kommer vore opskrift på Græsk kylling med citron og kartofler. Det smager helt fantastisk og serveres sammen med et glas kold tør hvidvin, så bliver det ikke bedre. Det er blevet en ny livret hjemme hos os og en god opskrift på nem velsmagende aftensmad med kylling.

Græsk kylling med citron
Ingredienser
- 6 udbenede kyllingelår, med skind
- 1 kg kartofler
- 1,5 dl olivenolie
- 2 citroner, øko, saft og skal heraf
- 1 spsk honning
- 5 fed hvidløg, finthakket
- 2 ½ spsk tørret oregano
- 2,5 tsk salt
- Peber, efter smag
- ½ dl frisk persille, fint hakket
- 1 citron, øko, til pynt
Sådan gør du
- Oven forvarmes til 210 grader.
- Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i halve, hvis de er meget store, så deles de en gang til.
- I en stor skål blandes olivenolie, citronsaft, honning, hvidløg, citronskal, oregano samt salt og peber.
- Pisk marinaden sammen til honningen er opløst. Kom kyllingelårene i og vend dem grundigt rundt så de bliver godt smurt ind. Tilsæt derefter kartoflerne og bland det igen godt sammen.
- Kom kylling, kartofler og marinaden op i en stor bradepande og fordel det ud, så kyllingestykkerne ligger med skindsiden op.
- Stil nu bradepanden i ovnen og tilbered det i 45 – 60 minutter eller til kylling og kartofler er blevet gyldne og lækre. Vend rundt i kartoflerne et par gange undervejs, så de bliver gyldne på alle sider og møre.
- Tag kyllingelårene op og kom persille i til kartoflerne, vend det rundt og kom kyllingen til bage, drys til sidst med en smule hakket persille. Pynt med citronskiver og server retten med det samme.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her