Madformadelskere / Airfryer / Græsk kylling med kartofler i airfryer

Græsk kylling med kartofler i airfryer

/5

1 time 5 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

/5

1 time 5 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Mør kylling og kartofler med masser af smag. Græsk kylling med kartofler i airfryer er en virkelig velsmagende og nemt ret at lave. Det hele tilberedes i airfryeren og tager lige omkring en time fra start til slut.

græsk kylling med kartofler i airfryer skuffe.

Helt måltid i airfryer

Der er ingen vej uden om, airfryeren er kommer for at blive, eller i hvert fald til næste trend kommer og fejer den af banen. Lidt lige som med Sous Vide, det forsvandt også lidt ud i tågerne på en eller anden måde. Jeg bruger det nu stadig med jævne mellemrum.

Det her er egentlig en fusion af 2 opskrifter der der laves på henholdsvis pande og i ovn. Det kunne også sagtens laves sådan og så blandes sammen til sidst, men der er nu noget nemt ved at lave det hele i airfryeren.

Det smager rigtig godt, og det smager af meget. Men selvom det er en ret kraftig mundfuld, så er vores børn helt pjattede med det. Og hvis man så serverer det sammen med en god hjemmelavet tzaziki og fladbrød, så er det helt perfekt.

græsk kylling med kartofler serveret med tzatziki og citron.

Mere airfryerinspiration


Ingrediensnoter

Kylling – Find noget kylling der ikke er pumpet med saltlage. Jeg bryder mig personligt ikke om at de fylder det op med lage, det giver kødet sådan en underlig struktur.

Hvidløg – Der skal meget hvidløg til, du kan selvfølgelig skære ned på mængden hvis du ikke er så vild med smagen.

Citron – Der skal både bruges skal og saft. Vær forsigtig med skallen og sørg for at der ikke kommer for meget af det hvide med, det kan være ret bittert. Køb økologiske citroner.

Græsk marinade til kyllingen – Den kan du godt lave dagen i forvejen og marinere kødet, så tager det endnu mere smag.

Frisk persille – Det skal vendes i retten til sidst, det giver en rigtig god frisk smag.

Alternative ingredienser

  • Udskift for eksempel kylling med svinekød
  • I stedet for kartofler kan du også bruge andre rodfrugter

Hvordan laver man græsk kylling med kartofler i airfryer?

Opskriften er sådan set lige til. Du kan forberede det hele på forhånd, så du bare skal tilsætte det undervejs. Husk at alle airfryere varmer forskelligt, så tilberedningstiden skal måske tilpasses til den model du bruger.

I den forberedte marinade kommes mundrette stykker af kyllingebryst, de stilles til siden til de skal bruges. Kartoflerne skylles og skæres i mellemstore tern, de kommes i en skål sammen med en god slat olie, masser af hvidløg, salt, peber samt oregano og vendes rundt.

Kartoflerne tilberedes nu i airfryeren i ca. 20 minutter, inden der tilsættes bouillon, citronsaft samt skal. Det tilberedes igen i ca. 20 minutter, inden kyllingen kommes i og steges med i ca. 15 minutter.

Når kartoflerne er møre og kyllingen gennemstegt vendes frisk persille i retten inden den serveres med tzatziki samt fladbrød.

Find den fulde opskrift længere nede på siden her.

airfryerskuffe med græsk kylling og kartofler drysset med persille klar til servering.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man bruge andet end kylling?

Ja, du kan bruge svinekød, kalkun, lam eller oksekød hvis du hellere vil det.


Andre græske retter du måske vil synes om

skål med græske kartofler og kylling samt tzatziki.

Tips og Tricks

  • Husk at vende rundt
    • Husk at vende kartoflerne og kyllingen rundt i bakken til din airfryer med jævne mellemrum.
  • Tilberedningstid
    • Opskriften her er lavet i vores nye Cosori Dual Blaze Twinfry Airfryer (reklamelink) og den er også testet i vores Cosori Dual Blaze (reklamelink). Hvis du bruger en anden model airfryer kan tilberedningstiden variere lidt. Hold øje med hvornår kartoflerne er møre, og tjek hellere en gang for meget end en gang for lidt første gange du prøver en nye opskrift i din airfryer.

Serveringsforslag

Elsker du at lave mad i airfryeren?

Så må du også prøve vores opskrifter på Gyrosmarineret kylling i airfryer eller Fyldt kyllingebryst med pestoflødeost i airfryer – Begge opskrifter er hele måltider tilberedt på én gang i airfryeren, det er nemt!

gaffel der tager et stykke af den græske kylling i tallerkenen.

Opskrift på marineret kylling i airfryer med kartofler

Her får du vores opskrift på en lækker og nem ret med kylling og kartofler lavet i airfryer. Du kan serverer det sammen med fladbrød og tzaziki og eventuelt en grøn salat.

Vi håber du får lyst til at lave retten til din familie, og glæde dem med noget dejlig græsk mad.

græsk kylling med kartofler i airfryer skuffe.
Ingen stemmer endnu

Græsk kylling med kartofler i airfryer

Opskrift på lækker og mør kylling med græsk kryderede kartofler. Det er et helt måltid lavet i airfryeren på en gang, så det er virkelig nemt. Du kan servere det med et godt brød og tzatziki til.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 55 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Græsk
Antal 4 personer
Kalorier 668 kcal

Ingredienser

  • 600 g kyllingebryst
  • 3 spsk frisk persille

Græske kartofler

  • 1200 g kartofler
  • 10 fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie
  • 1 ½ tsk salt
  • Peber
  • 1 spsk oregano
  • 2 ½ dl vand
  • ½ hønsebouillonterning
  • 1 dl citronsaft
  • 1 tsk citronskal

Græsk marinade til kylling

  • ½ dl olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • ½ rødløg
  • 1 dl citronsaft
  • 2 tsk citronskal
  • 4 tsk oregano
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk stødt allehånde
  • ½ tsk røget paprika
  • 1 ½ tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag

Sådan gør du

  • Start med at forberede marinaden til kyllingen. Hvidløget hakkes fint, og løg skæres i tynde skiver. I en skål blandes alle ingredienserne til marinaden så sammen.
    ½ dl olivenolie, 3 fed hvidløg, ½ rødløg, 1 dl citronsaft, 2 tsk citronskal, 4 tsk oregano, 1 tsk stødt koriander, ½ tsk stødt allehånde, ½ tsk røget paprika, 1 tsk paprika, 1 ½ tsk salt, Peber
  • Rens kyllingebrysterne for fedt og sener, skær dem derefter i mundrette stykker og kom dem i marinaden. Stil det til siden.
    600 g kyllingebryst
  • Kartoflerne renses grundigt i koldt vand og skrælles om nødvendigt. Skær dem i mundrette stykker og lad dem dryppe af i et dørslag.
    1200 g kartofler
  • Når kartoflerne er dryppet af, kommes de i en skål sammen med, finthakket hvidløg, olivenolie, salt, peber samt oregano. Vend det hele grundigt sammen og kom det i bakken (uden rist) til din airfryer.
    10 fed hvidløg, ½ dl olivenolie, 1 ½ tsk salt, Peber, 1 spsk oregano
  • Nu skal kartoflerne tilberedes ved 205 grader i 20 minutter på programmet "Airfry".
    – Vende det rundt en gang imellem så de bliver jævnt tilberedt.
  • Varm vandet op og tilsæt bouillonterning, rør til den er opløst.
    Når der er gået 20 minutter, tilsættes bouillonen, citronsaft samt citronskal. tilbered det nu igen ved 205 grader i 20 minutter, eller til væden er næsten væk.
    – Husk at vende det rundt med jævne mellemrum.
    2 ½ dl vand, 1 dl citronsaft, 1 tsk citronskal, ½ hønsebouillonterning
  • Når der er gået 20 minutter og væden næsten er fordampet/optaget, tilsættes den marinerede kylling. Fordel den ud i bakken og tilbered nu det hele igen i ca. 15 minutter ved 205 grader, eller til kyllingen er gennemstegt.
    – Husk at vende det rundt med jævne mellemrum.
  • Når tiden er gået, og kyllingen er færdig, vendes den hakkede persille i, og retten serveres sammen med en god tzatziki og fladbrød.
    3 spsk frisk persille

Noter

Tilbehør – Du kan servere retten med en god Tzatziki og Græske fladbrød eller dit favorittilbehør.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 668kcalKulhydrater: 64gProtein: 39gFedt: 30gMættet fedt: 4gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 20gTransfedt: 0.02gKolesterol: 96mgNatrium: 1946mgKalium: 2013mgFibre: 9gSukker: 5gA-vitamin: 755IUC-vitamin: 90mgCalcium: 132mgJern: 5mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.