Lækker og saftig gyrosmarineret kylling i airfryer. Det er nemt, det smager godt, og så går det hurtigt. Serveret sammen med en frisk salat, så er det opskriften på nem aftensmad for hele familien. Læs med her og se hvordan du gør.
Aftensmad og klimasnak
Der er næsten ingen grænser for hvad man kan lave i sin airfryer, lige fra kage til flødekartofler. Der er vidst ikke andet at sige end vi er blevet rigtig glade for vores. Fra at jeg var lidt skeptisk, til at være den der bruger den mest, er da noget af en udvikling.
Jeg eksperimenterer tit med hvad jeg kan få ud af den, og jeg bliver stadig overrasket over hvad man egentlig kan få ud af sin airfryer med lidt fantasi. Kylling bliver rigtig godt, hvad enten det er en hel kylling, eller som her i opskriften bare kyllingebryst. Jeg laver dem på en bund af kartofler, der lige har fået en tur af den samme gyrosmarinade som kyllingen, det kan altså et eller andet!
Kylling og kartofler er måske lidt kedeligt, men en frisk lille salat med en god syrlig vingagrette løfter det det hele, for grønt skal der jo til!
Når man nu følger lidt med i pressen, så kan man jo ikke undgå at høre at vi skal væk fra kød og over på grønt af hensyn til klimaet, men jeg lever i den lykkelige tro om at der må være plads til en kombination, for det ville da være træls at skulle vinke farvel til en god bøf! Et eller andet sted, så må transporten af grøntsager rundt omkring i verden da også bidrage som en klimasynder, så med mindre man kan dyrke alle sine grøntsager selv, så er de nok slet ikke så “grønne” når det kommer til stykket.
Nå, nu skal det jo ikke handle om at redde verden, men om god og nem med lavet i airfryer, og jeg kan altså kun anbefale dig at kaste dig ud i den her ret. Det er nemt, det smager godt, og så går det hurtigt.
Ingrediensnoter
Kyllingebryster – Find nogle der ikke er pumpet alt for fulde af saltvand.
Små kartofler – Det behøver ikke være små kartofler, man skærer den bare ud i mindre stykker hvis de er for store.
Krydderierne – Jeg plejer at købe mine krydderier online, det er billigere og man får mere for pengene. Men du kan sagtens købe dem i supermarkeder.
Hvordan laver man gyrosmarineret kylling i airfryer?
Her kom er der en kort beskrivelse af hvordan du laver den her nemme ret med kylling i airfryer. Der er lige lidt forberedelse, marinaden og kartoflerne skal forberedes, men det går hurtigt.
Alle ingredienserne til marinaden blandes sammen i en skål og stilles til siden. Kartoflerne forberedes og kommes i en skål, hæld halvdelen af marinaden over og kom dem op i bakken til din airfryer og tilbered dem ved 180 grader.
De forberedte kyllinge bryster kommes i resten af marinaden og skal nu trække til de skal i airfryeren. Når der er gået 25 minutter kommes de oven på kartoflerne og tilberedes nu til de er gennemstegte og kartoflerne er møre.
Server med en frisk salat til og server med det samme. Velbekomme.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Resterne kan opbevares på køl i et par dage.
Ja, du kan sagtens fryse resterne ned. Når de skal varmes igen, kan du gøre det i din airfryer. Start med at varme kartoflerne og derefter kyllingebrysterne.
Prøv med svinekoteletter, det bliver også rigtig lækkert.
Andre græske retter du måske vil synes om
Tips og tricks til opskriften
- Mariner kyllingen dagen i forvejen. Det giver mere smag til kødet.
- Prøv med andre rodfrugter end kartofler for eksempel pastinakker, persillerødder eller gulerødder.
Serveringsforslag
- Server med en frisk salat eller et godt flutes til.
Elsker du at lave kylling i airfryeren?
Prøv også vores opskrift på Fyldt kyllingebryst med pestoflødeost i airfryer
Vi anbefaler en Cosori Airfryer
Vi er virkelig glade for vores Cosori Dualblaze airfryer, den er helt perfekt til vores familie.
Køb din Cosori Airfryer her (reklamelink).
Opskrift på marineret kyllingebryst i airfryer
Her får du vores opskrift på en virkelig lækker og velsmagende Græskinspireret ret med kylling og kartofler lavet i airfryer.
Mad for hele familien med masser af drøn på smagen. Server det sammen med en salat og du har et lækkert måltid.
Gyrosmarineret kylling i airfryer
Ingredienser
- 800 g kyllingebryst
- 1 kg kartofler, små
Gyrosmarinade:
- 1 dl olivenolie
- 1 økologisk citron
- 2 fed hvidløg
- 4 tsk oregano
- 1 tsk stødt koriander
- ½ tsk stødt allehånde
- ½ tsk røget paprika
- 1 tsk paprika
- 1,5 tsk salt
- Peber
Sådan gør du
- Kyllingebrysterne pudses for sener og fedt. Rids dem i et diagonalt mønster overfladen så de tager i mod mere marinade og stil dem til siden.800 g kyllingebryst
- De små kartofler renses, skylles i koldt vand og skæres i halve. Kom dem derefter op i en skål og stil dem til siden.1 kg kartofler
Marinade
- I en skål kommes olivenolie, saft og fintrevet skal af citronen, fintrevet hvidløg, oregano, koriander, allehånde, røget paprika, paprika samt salt og peber. Rør det grundigt sammen.1 dl olivenolie, 1 økologisk citron, 2 fed hvidløg, 4 tsk oregano, 1 tsk stødt koriander, ½ tsk stødt allehånde, ½ tsk røget paprika, 1 tsk paprika, 1,5 tsk salt, Peber
- Halvdelen af marinaden hældes nu over kyllingbrysterne og masseres ind i kødet, stil dem til siden.
- Den anden halvdel af marinaden hældes nu ud over kartoflerne der vendes grundigt rundt så marinaden fordeles. Kom dem op i skuffen til din airfryer og tilbered dem nu ved 180 grader med airfryer funktionen i 25 minutter.– Vend kartoflerne rundt et par gang i løbet af de 25 minutter.
- Efter 25 minutter placeres de marinerede kyllingebryster ovenpå kartoflerne i airfryeren. Tilbered dem derefter i 15 minutter ved 180 grader sammen med kartoflerne, vend dem eventuelt når halvdelen af tiden er gået.– Er man i tvivl om kyllingen har fået nok, kan man lige snitte i den tykke ende med en kniv, når de er gennemstegte er de færdige.
- Når tiden er gået og kylling og kartofler er tilberedt er det klar til servering.
- OBS: Denne opskrift er udviklet i vores Cosori Dualblaze Airfryer (reklamelink). Bruger du en anden model skal tilberedningstiden muligvis justeres lidt, da alle maskiner varmer forskelligt. Hold lidt ekstra øje første gang du laver en ny opskrift i din airfryer.
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her