Pizzabøffer

/5

1 time 5 minutter

Photo of author

Af: Rasmus Juul Møller

Udgivet:

/5

1 time 5 minutter
Photo of author

Rasmus Juul Møller

Klassisk, nemt og velsmagende. Pizzabøffer er egentlig ikke andet end krydrede hakkedrenge i en lækker tomatsovs. Hertil serveres pasta, ris eller et godt brød. His du aldrig har lavet hakkebøffer på den her måde før, så læs med her og se hvor nemt det er.

pizzabøffer i tomatsovs serveret med pasta.

Barndommens favoritter

Jeg husker næsten hver en ret min mor har stillet på bordet igennem min barndom. Det er gode minder, og et af disse minder er pizzabøffer. Den originale opskrift stammer fra en eller anden kogebog hun har haft, men her får du min udgave af den gamle ret. Jeg har igennem alle de år jeg selv har serveret retten for min familie tilpasset opskriften, så den passer bedre til vores smag.

De gamle retter kan altså stadig noget! Brunkål, kåldolmere, boller i selleri, og jeg kunne blive ved! Jeg prøver at holde dem i live og servere dem for mine egne børn, så de ikke forsvinder ud imellem alle det moderne retter som ungerne er så vilde med.

For os handler det om variation, og det kan altså ikke altid være Tik Tok-retter, selvom der er mange gode ideer, så kører man en smule træt i det synes jeg. Og så er det jo godt at vi har så mange dejlige retter vi kan kaste i ringen og servere til hverdag.

Hvis du er blandt dem der husker den originale opskrift på pizzabøffer, så husker man også smagen som en smule fad, min version er piftet op og har masser af smag, og hvis jeg skulle vælge, så ville jeg servere dem med kogt spaghetti til.

tallerken med pizzabøffer  og spaghetti.

Ingrediensnoter

Til bøfferne:

Hakket oksekød – Find noget med en forholdsvis høj fedtprocent, det giver bare en bedre smag og knapt så tørre bøffer.

Rasp – Til at binde farsen en smule med. Kan erstattes af brødkrummer.

Mælk – Letmælk eller sødmælk. Giver en mere blød fars.

Løg – Masser af smag til farsen, skal rives på et rivejern for det bedste resultat.

Hvidløg – Giver en god smag til bøfferne.

Salt & Peber – Der skal krydres til kanten, så bøfferne kommer til at smage af noget.

Oregano – Ingen pizza uden oregano, og det gælder også pizzabøffer.

Parmesan – Giver en masse smag og salt til bøfferne.

Olivenolie – til stegning. Bøfferne skal brunes af i olie og grøntsagerne til saucen skal også svitses i olie.

Til saucen:

Løg – Løg giver en god smag til saucen. Du kan bruge rødløg, almindelige gule løg eller skalotteløg.

Hvidløg – Hvidløg giver bare en god smag go dybde til saucen. Kan undværes hvis du ikke bryder dig om smagen.

Rød Peberbrugt – Rød peberfrugt giver fylde og en sødme til saucen der passer rigtig godt til de andre ingredienser.

Champignon – Umamismag til saucen og fylde.

Vand – For at spæde saucen lidt op.

Hakkede tomater – Helt almindelig dåsetomater.

Tomatkoncentrat
– Ekstra tomatsmag og jævner samtidig saucen.

Oksebouillonterning – Smag og dybde i saucen.

Salt & Peber – Helt klassiske krydderier. Smag til løbende og tilsæt mere salt og peber efter smag.

Sukker – Sukker balancerer saucen, og fjerner noget af syren fra tomaterne.

Topping:

Frisk Mozzarella – Klassisk pizzatopping, så det skal selvfølgelig også på her når alt er kommet i fadet.

Frisk persille – Persillen giver bare en dejlig smag, kan erstattes af frisk basilikum.

Alternative ingredienser

  • Prøv at erstatte persille med frisk basilikum
  • Erstat Mozzarellaen med parmesan som topping

Hvordan laver man pizzabøffer?

Opskriften er egentlig delt i 3 dele. Farsen, sovsen og til sidst skal de en tur i ovnen. Her kommer der en kort gennemgang af hvordan du laver det helt fra bunden.

sådan laver du pizzabøffer i trin.
  1. Start med at forvarme ovnen.

    I en skål eller på en røremaskine røres alle ingredienser til farsen grundigt sammen, der formes bøffer der efterfølgende brunes af på panden, når de er færdige stilles de til siden.
  2. I samme pande svitses nu først løgne, derefter tilsættes hvidløg samt peberfrugt der svitses med. Nu skal der champignoner på panden der kort svitses med før der tilsættes vand, hakkede tomater, tomatkoncentrat, bouillonterning, salt, sukker samt peber. Smag sovsen til og lad den simre.
  3. Når saucen er klar, kommes halvdelen af den i et fad på 23×23 cm. Bøfferne placeres i fadet hvorefter resten af saucen hælder over.
  4. Der placeres stykker af frisk mozzarella ned imellem bøfferne inden fadet stilles i ovnen.

    Tilbered nu pizzabøfferne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. en halv time. Tag fadet ud og drys med en smule frisk hakket persille inden det stiller på bordet, og serverer det sammen med kogt pasta.

    Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
pizzabøf der er skåret et stykke af på en gaffel.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fryse resterne ned?

Ja, det kan man sagtens, det kan stå på køl i et par dage, eller det kan fryses ned. Pak det i plastikbøtter for nemmere opbevaring.

Behøver man bruge hvidløg?

Nej, det behøver man ikke. Det giver en rigtig god smag, men hvis du slet ikke bryder dig om hvidløg, så spring det bare over.

Hvad spiser man til pizzabøffer?

Jeg ville gå med kogt spaghetti, kogte ris eller et godt brød.


Andre hverdagsretter du måske vil synes om

fad med pizzabøffer i tomatsovs.

Tips og Tricks

  • Lav en dobbeltportion og frys ned
    • Pizzabøffer er ikke det værste at have i fryseren, så du kan med fordel lave et stort fad når du er i gang, og så bare fryse resten ned til en anden dag.

Serveringsforslag

  • Server pizzabøfferne som aftensmad for din familie sammen med kogt spaghetti eller anden pasta eller med kogte ris eller brød til.

Elsker du denne ret?

Prøv også vores opskrift på Kylling Cacciatore eller Hakkebøffer i fad

tallerken med pizzabøffer i tomatsauce med kogt spaghetti til.

Opskrift på bøffer a la pizza

Her får du vores version af opskrift på de klassisk pizzabøffer vi kender vi vores egen barndom. De smager skønt, og det er en dejlig familieret, som ofte bliver spist op.

Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og lave retten for din familie. Det er altså bare super lækkert og faktisk ret nemt at lave selv.

pizzabøffer i tomatsovs serveret med pasta.
Ingen stemmer endnu

Pizzabøffer

Opskrift på lækre hakkebøffer i en krydret tomatsovs med smag af pizza. Der er lækre grøntsager i tomatsovsen, og du kan med fordel servere retten til kogt pasta eller ris.
Opskrift af: Rasmus Juul Møller
Udskriv Pin
Forb. tid 35 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter
Ret Aftensmad
Køkken Dansk
Antal 4 personer
Kalorier 803 kcal

Ingredienser

Bøfferne

  • 500 g hakket oksekød
  • 30 g rasp
  • 1 æg
  • 1 dl sødmælk
  • 1 løg, revet eller hakket fint
  • 1 fed hvidløg, revet fint
  • 1,5 tsk salt, eller efter smag
  • Peber, efter smag
  • 1 tsk oregano
  • 70 g parmesan
  • 2 spsk olivenolie, til stegning

Saucen

  • 3 spsk olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 1 fed hvidløg, revet fint
  • 1 rød Peberfrugt, skåret i strimler
  • 200 g champignon, renset og skåret i skiver
  • 2 dl vand
  • 400 g hakkede tomater
  • 30 g tomatkoncentrat
  • 1 oksebouillonterning, eller tilsvarende
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • Peber
  • 150 g frisk mozzarella
  • Frisk persille, til pynt

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  • I en skål eller på på en røremaskine røres alle ingredienserne til farsen grundigt sammen. Form 4 bøffer ud af farsen og stil dem til siden.
    500 g hakket oksekød, 30 g rasp, 1 æg, 1 dl sødmælk, 1 løg, 1 fed hvidløg, 1,5 tsk salt, Peber, 1 tsk oregano, 70 g parmesan
  • På en stor pande varmes olivenolien op og bøfferne steges nu 3-4 minutter på hver sider, eller til de har fået en fin stegeskorpe.
    – Bøfferne tilberedes færdig i ovnen, så de skal ikke være helt gennemstegte.
    2 spsk olivenolie
  • I samme pande som bøfferne blev stegt i, varmes nu lidt mere olivenolie op. Kom de hakkede løg i og svits dem ved jævn varme til de begynder at blive klare, tilsæt derefter peberfrugt og revet hvidløg. Svits det hele yderligere i ca. 5 minutter.
    3 spsk olivenolie, 1 løg, 1 rød Peberfrugt, 1 fed hvidløg
  • Tilsæt champignon og svits det yderligere til svampene falder lidt sammen.
    200 g champignon
  • Tilsæt nu vand, hakkede tomater, tomatkoncentrat, oksebouillonterning, salt, sukker, peber og lad saucen simre i ca. ti minutter.
    2 dl vand, 400 g hakkede tomater, 30 g tomatkoncentrat, 1 oksebouillonterning, 1 tsk salt, 2 tsk sukker, Peber
  • Hæld halvdelen af saucen i et ildfast fad på cirka 23×23 cm. Kom bøfferne i, og hæld resten af saucen over. Placer stykker af frisk mozzarella ned i saucen og kom fadet i den forvarmede ovn.
    150 g frisk mozzarella
  • Nu skal pizzabøfferne tilberedes i 30 minutter. Når tiden er gået, tages fadet ud og drysses med en smule frisk hakket persille.
    Frisk persille
  • Server med det sammen sammen med kogt pasta, ris eller et godt brød.

Hvad skal du huske til næste gang?



Ernæringsinformation

Serving: 1personKalorier: 803kcalKulhydrater: 28gProtein: 44gFedt: 58gMættet fedt: 21gFlerumættet fedt: 4gEnkeltumættet fedt: 28gTransfedt: 2gKolesterol: 173mgNatrium: 2575mgKalium: 1134mgFibre: 5gSukker: 14gA-vitamin: 1745IUC-vitamin: 55mgCalcium: 535mgJern: 6mg
Vilkår for beregning af ernæringsdata
Har du prøvet opskriften?Tag os med @madformadelskere og brug #madformadelskere

Hvad synes du om opskriften?

Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️

Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her

Opskrift af

Rasmus Juul Møller Avatar

Skriv en kommentar

Opskriftsvurdering





Om madformadelskere

Redaktionen:
Tina Westergaard Møller
Rasmus Juul Møller

Mad for Madelskere udgives af:
WM Media
CVR: 38046799
Vinkelvej 16, 6520 Toftlund

Kontakt
[email protected]

Rettigheder

Alt tekst og alle billeder på denne hjemmeside tilhører Madformadelskere – Du må under ingen omstændigheder bruge materiale fra vores hjemmeside eller sociale medier uden skriftlig aftale. Overtrædelse vil udløse et krav om kompensation.