Lækker og spicy chicken tikka masala med den helt rigtige smag. Serveret med kogte ris og et par lækre hjemmebagte naanbrød, så er det som at tage en lille bid af Indien hjemme hos dig selv. Hvis du aldrig har lavet din egen tikka masala før, så læs med her og se hvordan du laver det helt fra bunden.
Fantastiske indiske lækkerier
Jeg har sagt det før, og jeg siger det lige igen, Inderne kan noget med krydderier! Jeg er vild med varmen, styrken alle de smagsnuancer der nærmest eksploderer i munden når man kaster sig over Indiske retter.
Selv om der er noget forberedelse i mange af de Indiske opskrifter vi elsker, så vender vi altid tilbage til dem med jævne mellemrum, og ægte Chicken Tikka Masala er ingen undtagelse. Det er en curry med masser af styrke og varme fra alle krydderierne, og det er helt sikkert en af mine livretter. Heldigvis for mig så er glæden ved Indisk mad noget jeg deler med hele familien, så selvom det kan være lidt stærkt, så er det ikke noget der afholder ungerne fra at skovle ind.
Her sidste gang vi lavede det, der havde vi fornøjelsen af nogle af min søns is-hockey kammerater, og de var faktisk også ret vilde med det. Egentlig er det jo “bare” kylling i en krydret tomatsauce, men det er kombinationen af alle de dejlige krydderier der tilsammen skaber en helt speciel smag du godt kan glæde dig til.
Og til sådan et festmåltid, der skal der selvfølgelig serveres ris til, herhjemme plejer jeg at servere det med enten jasmin- eller basmatiris, det er dem jeg bedst kan lide. Og hvis det står til mig, så skal der også naanbrød til, helt klassiske lavet på en varm pande og penslet med smeltet smør eller olie. Og som kronen på værket, så måske en lille frisk raita, til at køle lidt i munden hvis man synes at det er for stærkt.
Hvis du aldrig har lavet chicken tikka masala før, så er det nu du skal prøve!
Ingrediensnoter
Kyllingebryst – Jeg har brugt helt almindeligt kyllingebryst her i opskriften, men udbenet lårkød kan også anbefales.
Olie – Til at stege kyllingekødet i. Du kan også bruge en anden olie eller gee (Klaret smør)
Marinaden:
Yoghurt – Naturel.
Hvidløg – Masser af hvidløg!
Frisk ingefær – Giver en dejlig frisk smag og styrke til marianden.
Krydderier – Gurkemeje, garam masala, spidskommen, chilipulver, koriander, paprika, salt.
Saucen:
Smør – Til at svitse løg og krydderier.
Hvidløg – Dyb intens smag af hvidløg igennem saucen.
Frisk ingefær – Det giver god smag til mange Indiske retter, og så er det jo sundt.
Krydderier – Gurkemeje, garam masala, spidskommen, chilipulver, koriander, paprika, salt.
Tomatkoncentrat – Giver en dejlig dyb tomatsmag og farve.
Passata – En god passata danner basen for saucen. Man kan købe tomat-passata, eller purerede tomater.
Fløde – Runder saucen af, og gør den dejlig cremet.
Sukker – Sukker giver balance i den anden ende af skalaen og samler lidt op på syren i tomatsaucen.
Hvordan laver man chicken tikka masala?
Her kommer der en gennemgang af hvordan du laver den absolut bedste chicken tikka malsala helt fra bunden.
I en skål blandes alle ingredienserne til marinaden, og det forberedte kyllingekød kommes i og skal nu trække på køl.
Når kyllingen har trukket på køl tages den ud. Svits det lidt ad gangen i olie i en stor sauterpande eller gryde. Når alt kyllingen er svitset stilles det til siden.
I samme pande forberedes nu saucen. Det hakkede løg svitses i smør efterfulgt af hvidløg og ingefær. Krydderierne tilsættes og svitses kort med ingen tomatkoncentrat tilsættes og igen svitses. De purerede tomater tilsættes, skru ned og lad saucen simre i ca. 10. minutter inden fløden, sukker og det stegte kylling samt saft fra skålen tilsættes.
Lad det hele simre i ca. 15 minutter, smag det til, og server det straks drysset med frisk koriander, kogte ris og naanbrød.
Find den fulde opskrift længere nede på siden her.
Ofte stillede spørgsmål
Resterne kan opbevares på køl i et par dage.
ja, du kan sagtens fryse det ned i portioner, så er der nem mad lige til at tage op.
Ja, du kan bruge svinekød eller lam som alternativ, det smager også rigtig godt.
Tikka betyder bidder, altså her stykker af kylling. Masala betyder krydderiblanding.
Chicken tikka malsala stammer fra det nordlige Indien, og er sammen med butter chicken en af deres mest kendte retter rundt omkring i verden
Andre indiske retter du måske vil synes om
- Raita – Indisk yoghurtdip
- Naanbrød
- Butter chicken
- Landinspektør Hansens karrykoteletter
- Indisk kylling i karry
Tips og tricks til opskriften
- Mariner kyllingen dagen i forvejen.
- Husk at smage til undervejs.
- Vær forsigtig med chili, retten skal være varm, men ikke brænde i munden.
- Lav en dobbelt portion og frys ned, så er der nem lækker aftensmad.
- Bestil de tørre krydderier online, det er meget billigere end at købe dem i en butik.
- Prøv med andre slags kød end kylling, for eksempel lam eller svinekød.
Serveringsforslag
- Server anrettet i dybe tallerkener med kogte jasminris og et naanbrød.
- Server eventuelt en kold raita til. Det kan tage lidt af varmen fra krydderierne.
Elsker du denne ret?
Så vil du helt sikkert også kunne lige vores opskrift på hjemmelavet Butter chicken
Opskrift på indisk tikka masala med kylling
Her får du vores opskrift på en ægte Indisk klassiker med fuld knald på smagen. Det er dejlig aftensmad, som hele familien elsker at spise hjemme hos os.
Vi håber du får lyst til at prøve opskriften, og servere retten for din familie næste gang der skal Indisk mad på menuen hjemme hos Jer.
Chicken Tikka Masala
Ingredienser
- 800 g kyllingebryst
- 4 spsk olivenolie
- Frisk koriander, hakket
Marinade til kylling
- 2,5 dl yogurt natural
- 1,5 spsk hvidløg, fint revet
- 1,5 spsk ingefær, fint revet
- 1 tsk gurkemeje, stødt
- 2 tsk garam masala
- 1,5 tsk spidskommen, stødt
- ½ tsk chilipulver, eller efter smag
- 1 tsk koriander, stødt
- 1 tsk paprika
- 1,5 tsk salt
Saucen
- 40 g smør
- 2 løg, mellem størrelse eller 1 stort fint hakket
- 1,5 spsk hvidløg, fint revet
- 1,5 spsk frisk ingefær, fint revet
- 1 tsk gurkemeje, stødt
- 2 tsk garam masala
- 1,5 tsk spidskommen, stødt
- 1,5 tsk koriander, stødt
- 1 tsk paprika
- 1 tsk chilipulver, eller efter smag
- 1 tsk salt
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 450 g tomatpassata, eller purerede tomater
- 2,5 dl piskefløde
- 3 tsk sukker
Sådan gør du
- I en skål blandes alle ingredienserne til marinaden. Rør det grundigt sammen og stil det til siden.2,5 dl yogurt natural, 1,5 spsk hvidløg, 1,5 spsk ingefær, 1 tsk gurkemeje, 2 tsk garam masala, 1,5 tsk spidskommen, ½ tsk chilipulver, 1 tsk koriander, 1 tsk paprika, 1,5 tsk salt
- Kyllingebrysterne pudses af for sener og fedt og skæres derefter i mundrette bidder. Kom dem op i marinaden og vend det hele grundigt rundt. Stil nu det hele på køl i minimum 30 minutter. – Det kan godt betale sig at marinere kyllingen dagen før, så tager den ekstra meget smag.800 g kyllingebryst
- Find en stor gryde eller sauterpande frem, og varm olien op til middelhøj varme. I mens olien varmes op, tages den marinerede kylling ud af køleskabet. Brun dem nu af portionsvis i den varme olie. Når alle kyllingestykkerne er brunet af stilles de til siden.
- I samme gryde/pande smeltes nu smørret. Kom de hakkede løg i, og lad dem stege ved middelvarme til de bliver klare. Tilsæt derefter fintrevet ingefær samt fintrevet hvidløg. Lad det svitse sammen med løgene i et minut.4 spsk olivenolie, 2 løg, 1,5 spsk hvidløg, 1,5 spsk frisk ingefær
- Tilsæt derefter gurkemeje, garam masala, spidskommen, stødt koriander, paprika, chilipulver samt salt. Svits dem med i ca. 30 sekunder under omrøring. Tilsæt derefter tomatkoncentrat og svits det med i ca. 30 sekunder.1 tsk gurkemeje, 2 tsk garam masala, 1,5 tsk spidskommen, 1,5 tsk koriander, 1 tsk paprika, 1 tsk chilipulver, 1 tsk salt, 2 spsk tomatkoncentrat, 40 g smør
- Tilsæt nu tomatpasata/purerede tomater og lad det nu simre i ca. 10 minutter.450 g tomatpassata
- Tilsæt fløde samt sukker og de stegte kyllingestykker og al saft det har afgivet i skålen. Lad det hele simre ved svag varme i ca. 15 minutter. Smag til en ekstra gang til sidst.2,5 dl piskefløde, 3 tsk sukker
- Server nu din Tikka Masala drysset med frisk koriander sammen med kogte ris og Naanbrød.Frisk koriander
Hvad skal du huske til næste gang?
Ernæringsinformation
Hvad synes du om opskriften?
Har du prøvet denne opskrift? Vi vil rigtig gerne høre hvad du synes om den. Læg en kommentar, giv antal stjerner på opskriften og del dit billede på Instagram med #madformadelskere – Vi elsker at se Jeres retter ♥️
Tilmeld dig også gerne vores Facebookgruppe, hvor du kan vise billeder af den lækre mad du laver! Du finder Facebookgruppen her