Opskrift på chicken tikka masalaOpskrift på kyllingeret med masser af lækker Indisk smag. Det er en klassisk Indisk ret, som serveres med kogte ris og naanbrød og eventuelt en kold Raita til.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 40 minuttermin
Marinering 30 minuttermin
Samlet tid 1 timet20 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
800gkyllingebryst
4spskolivenolie
Frisk koriander, hakket
Marinade til kylling
2,5dlyogurt natural
1,5spskhvidløg, fint revet
1,5spskingefær, fint revet
1tskgurkemeje, stødt
2tskgaram masala
1,5tskspidskommen, stødt
½tskchilipulver, eller efter smag
1tskkoriander, stødt
1tskpaprika
1,5tsksalt
Saucen
40gsmør
2løg, mellem størrelse eller 1 stort fint hakket
1,5spskhvidløg, fint revet
1,5spskfrisk ingefær, fint revet
1tskgurkemeje, stødt
2tskgaram masala
1,5tskspidskommen, stødt
1,5tskkoriander, stødt
1tskpaprika
1tskchilipulver, eller efter smag
1tsksalt
2spsktomatkoncentrat
450gtomatpassata, eller purerede tomater
2,5dlpiskefløde
3tsksukker
Sådan gør du
I en skål blandes alle ingredienserne til marinaden. Rør det grundigt sammen og stil det til siden.
Kyllingebrysterne pudses af for sener og fedt og skæres derefter i mundrette bidder. Kom dem op i marinaden og vend det hele grundigt rundt. Stil nu det hele på køl i minimum 30 minutter. - Det kan godt betale sig at marinere kyllingen dagen før, så tager den ekstra meget smag.
800 g kyllingebryst
Find en stor gryde eller sauterpande frem, og varm olien op til middelhøj varme. I mens olien varmes op, tages den marinerede kylling ud af køleskabet. Brun dem nu af portionsvis i den varme olie. Når alle kyllingestykkerne er brunet af stilles de til siden.
I samme gryde/pande smeltes nu smørret. Kom de hakkede løg i, og lad dem stege ved middelvarme til de bliver klare. Tilsæt derefter fintrevet ingefær samt fintrevet hvidløg. Lad det svitse sammen med løgene i et minut.
Tilsæt derefter gurkemeje, garam masala, spidskommen, stødt koriander, paprika, chilipulver samt salt. Svits dem med i ca. 30 sekunder under omrøring. Tilsæt derefter tomatkoncentrat og svits det med i ca. 30 sekunder.
Tilsæt nu tomatpasata/purerede tomater og lad det nu simre i ca. 10 minutter.
450 g tomatpassata
Tilsæt fløde samt sukker og de stegte kyllingestykker og al saft det har afgivet i skålen. Lad det hele simre ved svag varme i ca. 15 minutter. Smag til en ekstra gang til sidst.
2,5 dl piskefløde, 3 tsk sukker
Server nu din Tikka Masala drysset med frisk koriander sammen med kogte ris og Naanbrød.